Et auditorium fyldt med håndværk og design-lærere lyttede til Lene Tanggaards oplæg om kreativitet og målstyring som start på en to-dages konference om deres fag.
Foto: Jennifer Jensen
Professor: Målstyring skader elevernes læring og kreativitet
Elevernes læring og kreativitet lider under målstyringen, mener en professor i kreativitet. Hun peger i stedet på, at der skal være plads til at eksperimentere og lære håndværk.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"At lære er ligesom at være forelsket. Når man forelsker sig, forgaber sig og bliver så optaget af det, man har gang i, at man glemmer, at man lærer noget og slet ikke kan lade være - dér er det, at man lærer mest. Derfor er problemet med læringsmålstyret undervisning, at læring ikke styres af mål, men af at være så opslugt af noget, at man først bagefter kan reflektere og se, at man lærte noget af det."
Sådan lød det fra Lene Tanggaard, ph.d. og professor i kreativitet ved Aalborg Universitet, i et oplæg om kreative børn og den læringsmålstyrede undervisning, da den faglige forening Håndværk og Design i fredags havde inviteret landets håndværk og design-lærere til konference i Skjern. Hun kom med et eksempel:
"Når mine sønner læser Weekendavisen om morgenen, og jeg siger: 'Nååååå, I sidder nok og læser nyheder', så lægger de med det samme avisen fra sig. For de gider ikke, når de føler, det er noget, jeg har pålagt dem. Vi vil generelt ikke dét, der bliver presset ned over os - og slet ikke ved læring. Derfor er der en risiko for, at målstyring blokerer for læring."
Der skal ikke opstilles mål for læringen, men for undervisningen
Målene fylder for meget
Det er ikke, fordi Lene Tanggaard mener, læringsmålstyring kun er skidt. Et gode ved målene er nemlig, at det fører til en refleksion over, hvad man som lærer vil have, eleverne skal have ud af undervisningen.
"Med læringsmålstyring er vi nødt til at løfte blikket og tænke over, hvad eleverne skal have ud af undervisningen - og det kan især være gavnligt for de mere udfordrede elever, som måske ikke så godt kan lære under mere frie rammer", sagde hun.
Professor: Læringsmål kan dræbe elevernes kreativitet
Men målene er kommet til at fylde alt for meget.
"Vi kan ikke styre læringsprocesser, selvom vi opsætter mål. Det er helt ude i skoven og et stort spild af tid at lave detaljerede læringsmål, for der sker altid andre ting i undervisning, end man havde forventet", sagde hun og tilføjer:
"Samtidig er der en risiko for, at læringsbegrebet overtager. Ideen om, at vi når vejs ende, når vi opnår mål. Selvom det er vigtigt, at børn lærer færdigheder og får kundskaber, er det ligeså vigtigt at give dem lyst til mere. For læring handler ikke om at fylde en spand, men om at tænde et bål."
Det kreative presses i skolen
Færdighederne skal være i orden
Det er ikke kun den generelle læring, som er presset af målstyringen. Særligt elevenes kreativitet - og dermed deres mulighed for at lære at være innovative - bliver sat under pres, når fokus er på målet fremfor processen, mener hun. Eleverne skal i stedet have lov til det, Lene Tanggaard kalder for 'fusk' - at eksperimentere og lege i værkstedet.
"Når man øver sig, lærer man. Vi hører håndværkslærlinge sige, at de bare leger, imens underviserne siger, at det er der, de lærer mest. I dag er innovation det helt store buzzword, men man kan ikke innovere uden færdigheder. Derfor er der brug for at lære håndværket - for eksempel i håndværk og design-undervisningen", sagde hun og fortsatte:
"Man kan kun skabe noget nyt, når man står på skuldrene af noget gammelt - for man skal vide, hvad der allerede er, for at vide, hvad der kan gøres nyt og bedre - og samtidig vide, hvad der rent håndværksmæssigt kan lade sig gøre. Derfor er eleverne nødt til at have færdighederne i orden, hvis de skal lære innovation."
Understøttende undervisning kan bruges til faglig fordybelse og kreativitet
Den pointe understregede hun med et eksempel: De ingeniører, som kan gå fra udviklingsgangen ned i værkstedet og retur, er dem, der kan innovere, fordi de både kan designe og samtidig undersøge, hvad der håndværksmæssigt er muligt.
"Vi kan ikke stille krav til børnene om, at de skal være kreative - men: Vi kan udvikle deres potentiale for at skabe nyt ved at lære dem færdigheder, de kan bruge til at bygge ovenpå noget, som allerede findes i dag", sagde hun og spåede med et smil til forsamlingen af håndværk og design-lærere:
"Hvis man vil have, at eleverne skal blive innovative, skal man sætte tid af til, at de kan lære færdigheder i stedet for at halse efter mål. Heldigvis er vi på vej ind i en postinnovativ æra, hvor det nye sort bliver at kunne håndværket."