"Vores store mål med projektet er elevernes dannelse", fortæller skoleleder Kim Stenholm Paulsen om den nye hverdag på skolen i Emdrup i København, hvor alle elever skal vælge sig ind på en linje.

"Vi vil have at skolen skal være mere end det, der kan måles og vejes. Vi har udviklet linjerne i samarbejde med forældre og elever og ud fra en tanke om dels variation i skoledagen, dels at eleverne skal føle at alle kan bidrage med noget. Lektionerne til linjefagene er fundet i den understøttende undervisning. Vi tror også på at det kan have en afsmittende effekt på deres oplevelse af de traditionelle skolefag, men det er ikke det, der er det primære formål. Det må endelig ikke være sådan at eleverne føler, at de skal spille basket fordi mere bevægelse vil være godt for deres læsning. Hvis der kommer afledte positive effekter - og det er jeg ikke i tvivl om at der vil gøre - er det godt, men det er ikke derfor vi gør det".

"Jeg glæder mig til at se effekten på mine elever", siger lærer Tina Højgaard Petersen, som skal undervise mellemtrinseleverne i linjefaget basket/fysisk træning. Hun har selv tidligere spillet basket i 2. division.

"Jeg tror på, at linjerne vil kunne give dem noget energi og gejst til resten af skoledagen og at de vil kunne tage deres succesoplevelser fra banen med ind klasselokalet. Få noget mod til at kaste sig ud i de traditionelle fag".

Udfordrede skoler i København får slettet deres gæld

Eksterne partnerskaber og lokalt engagement

Linjefagenes indhold bliver udviklet i samarbejde med forskellige eksterne organisationer. Anette Schjødt Thorsen er en af de eksterne samarbejdspartnere, der både har været med til at udvikle både faget friluftsliv - i kraft af sin erfaring fra et langt liv som FDF'er - og faget by-rum-laboratorium i kraft af sit arbejde i organisationen By Rum Skole.

"Planen med faget er, at eleverne skal engagere sig i og bidrage til udviklingen af deres lokalområde, for eksempel ved bygge bænke og plantekasser til steder i nærområdet", fortæller hun.

"De skal føle at det, de laver, har en effekt og det skal også være et fag, hvor man bliver værdsat for sine praktiske evner".

Linjer og hold populære i udskolingen

"Det er i høj grad det, der er tanken med linjerne", tilføjer Kim Stenholm Paulsen. "Vi skal ikke kun være fælles om læsebogen. Vi vil vise eleverne andre former for faglighed og danne eleverne på en anden måde end i dansk og matematik. Dannelsen ligger også i de relativt lange forløb - man binder sig som udgangspunkt til en linje for to år. Det ligger der også et signal i fra vores side. Man skal lære at det tager til at blive god til noget og at, når man bliver god til noget, bliver det også spændende".

"Man kan i linjerne opleve at få en anden, positiv, rolle i fællesskabet, hvis man for eksempel er god til at sætte telt op", siger Anette Schjødt Thorsen.

Forskning: Naturen og udeskoler udvikler børn

"Jeg tror også at vi lærere bliver rollemodeller for eleverne på en anden måde i linjefagene", tilføjer Tina Højgaard Petersen.

"De kommer til at se os i en anden sammenhæng og det vil også smitte af på vores interaktion i de almindelige skolefag".

Fritiden ind i skolen 

Ideen med at lade linjefagene være inspireret af typiske fritidsaktiviteter for skolebørn, har også et andet sigte, fortæller Kim Stenholm Paulsen.

"Vi ligger i et område med en socioøkonomisk profil, der betyder. at en del af vores elever ikke går til noget i fritiden, fordi de kommer fra hjem uden overskud til eller tradition for den slags", fortæller han. "Vores linjefag vil måske inspirere nogle elever til at gå til FDF eller basket eller guitar eller noget helt andet i deres fritid og dermed, igen, virke dannende".

Flere børn går til idræt i fritiden trods lange skoledage

Løser problemer, når de opstår 

Fra denne uge går det løs. Eleverne skal igennem et halvt år, hvor de afprøver alle Lundehusskolens nye fag i kortere forløb, før de vælger en linje at binde sig til for det følgende halvandet år. Der er ikke en plan for hvad der skal ske, hvis der er for få eller for mange elever til en linje, eller hvad man skal gøre, hvis en elev vil skifte linje midt i forløbet.

"Vi kaster os ud i det, og løser vi problemerne hen ad vejen". siger skoleleder Kim Stenholm Paulsen.

"Måske skal vi lade de små klasser binde sig for kortere tid, måske er der andre strukturer, der skal tilpasses. Indholdet i linjefagene kommer helt sikkert til at skulle justeres. Men jeg er tryg ved at lærerne klarer denne her opgave i allerbedste stil".