Idrætsklubberne har oplevet øget aktivitet siden 2014, men det skyldes i lige så høj grad presset fra fitnesscentre som Åben Skole, konkluderer ny undersøgelse.

Flere børn går til idræt i fritiden trods lange skoledage

Musik-, teater- og billedskoler har oplevet faldende medlemstal efter indførslen af længere skoledage, mens det er gået den anden vej for idrætsforeningerne. Det viser en ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I 2014 blev skoledagen gjort markant længere med folkeskolereformen, til gengæld blev der med åben Skole lagt op til, at foreninger uden for skolen skulle spille en større rolle i skoledagen.

Der blev dengang fra foreningslivet udtrykt bekymring for, at det kunne gå ud over elevernes deltagelse i fritidsaktiviteter.

Nu viser en undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier foretaget for ministeriet, at den bekymring var begrundet for nogle fritidsaktiviteters vedkommende, mens den længere skoledag har givet især idrætsforeninger vind i sejlene.

Ministeren: "Vigtigt at elever får luft til at dyrke eliteidræt"

134 udbydere af fritidsaktiviter er blevet spurgt, og her svarer mange, at de længere skoledage betyder trætte elever, der ikke orker at gå til fritidsaktiviteter efter skole.

50 procent har oprettet nye hold eller aktiviteter, mens 36 procent melder om færre. Undersøgelsen peger på, at det især ekspressive aktiviteter som musik, teater, billedkunst og spejder, der fravælges på grund af træthed.

I undersøgelsen siger en musikskoleleder:

"Vi har erfaringer med, at nogle elever simpelthen har valgt musikskolen fra på grund af den lange skoledag. De er simpelthen for trætte der kl. 14, 15 eller 16".

Rapport: De yngste elever oplever skoledagen lang

Åben Skole kom sløjt fra start

Undersøgelsen peger desuden på, at fritidslivet ikke i ventet grad er rykket ind på skolerne, fordi skolerne er forskelligt organiserede, og arbejdet med Åben Skole er kommet langsomt fra start, efter reformen er indført. Ifølge musikskolelederen er det så småt vendt:

"Men så har vi så også fået vendt kurven, fordi nu har vi de her musikskolelærere ude og undervise lokalt på alle skolerne".

"Og det betyder, at vi kan flytte mere og mere af den normale musikskoleundervisning ud på skolen. Så kan de få deres musikskoleundervisning i et frikvarter eller i den understøttende undervisning eller lige efter skoletid derude".

Ifølge undersøgelsen er det nu 68 procent af foreningerne, der har lavet et strategisk samarbejde med en eller flere skoler om Åben Skole.

Flere er fysisk aktive

I mange idrætsforeninger er aktivitetsudbuddet til gengæld vokset siden reformens indførelse, konkluderer Center for Ungdomsstudier.

"Da en del foreninger har udviklet nyt indhold i samarbejde med lokale skoler, kan åben skole have bidraget til denne udvikling. Udviklingen lader imidlertid til i lige så høj grad at skyldes, at en del foreninger, som følge af fitnesscentrenes stigende popularitet og børn og unges medievaner, har følt sig pressede til at gentænke deres tilbud", lyder det i undersøgelsen.

Åben skole foregår ofte i dansk

I undersøgelsen peger mange foreninger desuden på, at faciliteterne er kommet under voldsomt pres efter klokken 16 efter indførslen af de længere skoledage.

Undersøgelsen peger også på, at meget andet end folkeskolereformen kan have påvirket udviklingen i udbud og mangfoldighed i fritidstilbuddene. Det gælder for eksempel ændringer i befolkningssammensætninger, skolelukninger, omlægning af offentlig transport, fitnesscentres popularitet og øget tidsforbrug på diverse skærme.

Læs mere

Læs hele undersøgelsen her