Før sommerferien i 2017 gik 55 elever i Odder Kommune i specialklasse. Da det nye skoleår begyndte, var tallet vokset til 81. Den cirka 50 procent store stigning fik politikerne til at tilføre 8,5 millioner til specialundervisning i 2018, og yderligere i alt 10,6 millioner kroner i 2019 og 2020. Samtidig satte kommunen sig for at undersøge, hvad den kan gøre for at reducere behovet for specialundervisning.

Analyse: Trods flere års arbejde med inklusion er der plads til forbedringer

Analysen peger på, at et tættere samarbejde, en klar systematik, handleplaner og flere forebyggende tiltag og tidlige indsatser er det, der skal til for at styrke mulighederne for bedre inklusion. Det er på de hovedområder, at Odder Kommune tager initiativer de næste 10-12 måneder.

Elever i specialklasse skal knyttes til almene klasser

Alle elever i specialklasse skal for eksempel have en vis tilknytning til en almen klasse.

"Vi er ved at konkretisere, hvordan vores specialklasser skal se ud fremover. Her prøver vi at høste erfaringer fra andre kommuner, så vi kan opfylde ønsket om, at flere elever tilknyttes almene klasser", siger direktør for børn, unge og kultur Karsten Poulsen.

Kommuner må til lommerne: Behovet for specialundervisning vokser på ny

Det er dog ikke så enkelt, som det umiddelbart lyder.

"Eleverne går i specialklasse, fordi de har brug for at særligt tilrettelagte undervisningsforløb, men samtidig har de behov for i et vist omfang at være tilknyttet det almene system. Det kan både være i form af faglig undervisning og temaforløb, og det kan være i tilbud, som rækker ud over skolen".

Karsten Poulsen har hørt forældre fortælle, at deres børn føler sig ensomme, fordi de har mistet deres relationer til elever i den almene del.

"Det gør ondt at høre, at et barns største ønske er at gå til præst sammen med andre, fordi barnet er den eneste i sin specialklasse, der har alderen til at blive konfirmeret", siger Karsten Poulsen.

Specialklasser skal fordeles mere ligeligt

Det indgår også i den nye strategi, at specialklasserne skal have en anden struktur. Også her er Odder Kommune i en afdækningsfase.

"Både politikerne og analysen siger, at det vil være hensigtsmæssigt med en øget specialisering af vores specialklasser. Specialiseringen skal ikke baseres på diagnoser, men ud fra børnenes behov", siger Karsten Poulsen.

En ændret organisering skal tage højde for, at specialklasserne er ulige fordelt mellem skolerne.

"Vi har to store skoler i Odder by, som ligger centralt i kommunen. Vi har specialklasser på begge skoler, men der er kun få på den ene skole. Her vil vi tilstræbe en mere ligelig fordeling, for den anden skole kan ikke klare alene at give 90 elever en tilknytning til almenområdet".

Central økonomi og visitering skal give en fælles retning

Siden 2015 har penge og visitering til specialundervisning ligget hos den enkelte skoleleder, men Karsten Poulsen vil foreslå politikerne at ændre det til en central økonomi og et fælles visitationsudvalg, som skal bestå af tre skoleledere, lederen af børne- og familieafdelingen og ham selv.

"Det vil styrke det fælles skolevæsen og skabe mulighed for at målrette de økonomiske midler til enten forebyggende forløb eller til mindre indgribende tilbud til nogle af eleverne. Vi vil også gerne undgå, at vores fire landsbyordninger med hver 100 elever får drænet deres budget, fordi der flytter en-to elever til, som skal have specialundervisning".

Kommunens resursepersoner skal tættere på lærerne

Det indgår også i planerne, at kvaliteten af specialundervisningen skal højnes, så eleverne får større mulighed for at tage en ungdomsuddannelse og få et job.

"Der ligger en forbedring af kvaliteten i den øgede specialisering af specialklaserne, men vi vil også udvikle medarbejdernes kompetencer og understøtte, at PPR, sundhedsplejersker og talehørepædagoger kommer tættere på børnene og medarbejdernes hverdag. De har ikke en hverdagstilstedeværelse på vores skoler og daginstitutioner i dag, men det vil vi fremme, så de kan arbejde forebyggende og støtte og vejlede om børn i svære situationer", siger Karsten Poulsen, som forestiller sig, at resursepersonerne kan være med til møder som konsulenter, invitere til åbne samtaler og være til stede i klasserne.

"Det kræver, at vi arbejder godt og grundigt med det og laver rammer og mål for det. Det har vi en arbejdsgruppe til at se på", siger han.

Odder Kommune har allerede ansat to ekstra socialrådgivere, heraf en som skoledistriktssocialrådgiver. I første omgang er de ansat for to år.

"En socialrådgiver kan for eksempel bidrage med forebyggende initiativer i skolen, være brobyger mellem myndigheder og barn og familie og mellem forældre og skole, hvor samarbejdet nogle gange knager. Med en socialfaglig tilgang håber vi at undgå, at samarbejdet bryder sammen, men at det derimod bliver styrket", siger Karsten Poulsen.

Forebyggende tilbud kan handle om rollen som forældre

Daginstitutioner og skoler er ved at lave lokale handleplaner for inklusion Her handler en del også om forældresamarbejdet.

"Vi har stor opmærksomhed på at understøtte og styrke forældresamarbejdet, både omkring det inkluderende fællesskab og i forhold til det enkelte barn", siger Karsten Poulsen.

En arbejdsgruppe ser på forebyggende tilbud målrettet børn og forældre. Det kan for eksempel bestå af en foredragsrække eller et kursus om forældreskabet generelt.

"Det er typisk noget, bestyrelsen i den enkelte daginstitution og skole selv afholder, men vi kan lige så godt gøre det på tværs. Derfor inddrager vi både biblioteket og aftenskolen. Det kan også være, at sundhedsplejen går sammen med en daginstitution om at give udvalgte forældre et koncentreret tilbud om forældrerollen".

Antallet af segregerede elever er allerede faldet

Det er ikke nyt, at skolerne skal arbejde inkluderende. Det nye er, at byrådet sætter turbo på med en investering på 20 millioner kroner over tre år, understreger Karsten Poulsen.

"I den periode skal vi segregere færre elever, og vi er allerede godt i gang. I skoleåret 17-18 havde vi 138 segregerede elever inklusiv dem, som får specialundervisning i andre kommuner. I år ligger vi på 122. Jeg tror ikke, den nedgang er tilfældig. Det forberedende arbejde har en vis virkning i sig selv, og vi har penge til at arbejde målrettet på at komme længere ned. Ellers ville det være op ad bakke".

Målet er, at der i august 221 er højst 120 elever i specialklasse og året efter skal det være 98 samlet set. Altså 24 færre end i dag.

"Så vil vi have en segregeringsgrad, der ligger på landsgennemsnittet eller måske lidt under takket være den massive investering. Men vi kommer ikke til at tilbageinkludere elever, som går i specialklasse i dag, med mindre der er en faglig begrundelse for det", siger Karsten Poulsen.