Før sommerferien i 2017 gik 55 elever i Odder Kommune i specialklasse. Efter sommerferien voksende tallet til 81. Stigningen fik politikerne til at tilføre 8,5 millioner til specialundervisning i 2018, og yderlige 10,6 millioner kroner i alt i de næste to år. Samtidig satte kommunen sig for at undersøge, hvorfor den har fået flere elever med særlige behov, og ikke mindst hvad den kan gøre for at reducere behovet for specialundervisning.

Kommuner må til lommerne: Behovet for specialundervisning vokser på ny

"Vi vil se på, om vi kunne have gjort noget anderledes", sagde direktør for børn, unge og kultur Karsten Poulsen til Folkeskolen i november sidste år.

Nu er analysen klar. Det er lavet af psykolog, ph. d. og ekspert i inklusionsforskning Camilla Brørup Dyssegaard suppleret af professor Niels Egelund og bygger på interview med forældre, elever, medarbejdere, ledere og forvaltningen på almen og specialområdet i dagtilbud og skoler. I alt har 144 personer deltaget i 30 fokusgruppeinterview

"Rapporten peger på, at inklusion er en opgave, vi skal løse i fællesskab. Forældre, elever og kommune skal sammen arbejde for, at alle børn trives, inkluderes og lærer mest muligt. Med rapporten har vi et godt grundlag for det videre arbejde", siger Karsten Poulsen i dag.

Det kniber med at implementere inklusionsmodeller i praksis

Op mod halvdelen af lærerne i den østjyske kommune er blevet efteruddannet i inklusion, og skolerne arbejder med både inklusionsvejledere og co-teaching. Så stigningen i specialklassernes elevtal skyldes ikke, at Odder har undladt at arbejde med inklusion, men det kniber med at få arbejdet implementeret i praksis, og der savnes en evaluering af forløbene efter implementeringen.

"LP-modellen har været et positivt redskab for skolerne, men der er ikke rigtig blevet arbejdet konsekvent med den efter afsluttet implementering, og den er ikke videregivet til nye medarbejdere", hedder det i analysen.

Den peger også på, at medarbejderne ikke synes, de får tilstrækkelig viden om eleverne ud af Kompetencehjulet i forhold til den tid, de bruger på det. På samme måde oplever de et kursus i social inklusion som interessant teoretisk set, men det har ikke haft megen indvirkning direkte ind i praksis.

"Der efterlyses generelt kurser, som har en mere direkte og målrettet effekt på praksis", fremgår det af analysen.

Til gengæld oplever lærerne, at det virker, når de får co-teaching af en inklusionsvejleder, fordi forløbene giver lærerne redskaber og tilgange til at udvikle inkluderende fællesskaber.

Der ligger en uudnyttet resurse i sundhedsplejen

De interviewede betoner, at det er vigtigt med tidlig opsporing og tidlig indsats, men det område prioriteres ikke højt nok blandt de nul- til treårige. Her peger analysen på, at der ligger en uudnyttet resurse i sundhedsplejen.

"Sundhedsplejen opleves at have en positiv tilgang til og kontakt med sårbare familier og familier med børn med særlige behov samt en unik viden omkring familier og børn, der på nuværende tidspunkt ikke nødvendigvis videreføres til dagtilbud og skole", skriver Camilla Brørup Dyssegaard i rapporten.

Også overgange beskrives som en udfordring. Odder Kommune letter overgangen fra dagtilbud til skole med tidlig SFO, som der er en generel tilfredshed med, og i forhold til børn med særlige behov er det gængs praksis, at der holdes netværksmøder mellem den afgivende og den nye institution. Men interviewene giver et markant billede af, at børn og elever kan opleve overgange svære fra både børnehaveklasse til 1. klasse, fra indskoling til mellemtrin, fra mellemtrin til udskoling, fra landsbyordning med skole og daginstitution til byskole og fra almentilbud til specialklasse.

"På trods af det synes der ikke i praksis at være etableret klare strategier og principper for, hvordan overgange kan håndteres bedre, især når det tages i betragtning, at medarbejdere beskriver, at børn med særlige behov for eksempel pludselig dukker op på mellemtrinnet", lyder det i rapporten.

Svækket samarbejde mellem almenskolen og specialklasserne

Almentilbuddene og specialklasserne i Odder Kommune arbejder ikke så meget sammen som tidligere. Det manglende samarbejde begrundes med for få resurser til personalenormering, det stærkt stigende antal elever i specialklasserne, elevernes mere komplekse vanskeligheder, og at lærernes specialisering ikke er så anvendelig i almenområdet. Desuden underviser ingen medarbejdere på skolerne i begge afdelinger.

Det kan have betydning for etableringen af inkluderende fællesskaber, at der er et samarbejde mellem almentilbud og specialtilbud. Det viser en forskningskortlægning, som Camilla Brørup Dyssegaard var med til at lave i 2013. For eksempel kan det få almenlærere til at se mere positivt på inklusion, når de samarbejder med en kollega med specialpædagogiske kompetencer. Det viser sig også, at specialtilbud på almenskolen kan have en positiv effekt på eleverne med særlige behov, når personalegruppen oplever, at specialtilbuddet har en høj kvalitet.

Elever vil gerne have styrket deres sociale kompetencer

I dag kan flere elever føle sig stigmatiserede og isolerede i specialklasseafdelingen, som ligger for sig selv og har frikvarter forskudt af almenklassernes. Det gør det svært for eleverne at finde sammen på tværs.

Flere elever i specialtilbud kunne godt tænke sig, at der blev arbejdet mere målrettet med at styrke deres sociale kompetencer for eksempel i forhold til frikvarterer, hvor enkelte gerne vil være sammen med almeneleverne, og andre vil have støtte til at igangsætte en aktivitet med deres klassekammerater.

Enkelte nævner, at de godt kunne tænke sig, at der blev stillet større krav til deres adfærd, og at miljøet i specialklassen en gang imellem kan være for beskyttende. Nogle elever oplever, at de ikke er blevet inddraget i de faglige og sociale mål for dem, og at det ikke er tydeligt, hvilke forventninger og målsætninger der er for dem. Derudover føler nogle elever, at de ikke er blevet inddraget i beslutninger om hvilken støtte, der virker bedst for dem.

Plads til et bedre samarbejde mellem forældre og lærere

Både forældre og medarbejdere oplever, at det er vanskeligt at opnå en gensidig god kontakt.

Medarbejdere kan føle, at de mangler kompetencer til at gennemføre vanskelige samtaler, og at de oplever forældrene som meget sårbare. Omvendt føler forældrene sig ikke altid hørt og respekteret, og nogle gange har en oplevelse af, at de er opgivet på forhånd og står alene med deres udfordringer.

"Der kan være forskellige opfattelser blandt lærere og forældre omkring de krav, der stilles til eleverne. Lærere kan have en oplevelse af, at forældrenes forventninger til målsætninger for eleverne er for høje, hvorimod forældre kan opleve, at lærerne har for lave forventninger til målsætninger for deres børn", skriver Camilla Brørup Dyssegaard i rapporten.

Rapporten giver grobund for optimisme

Udviklingen af inkluderende fællesskaber er en løbende, kontinuerlig proces, hvor mange faktorer spiller ind, fastslår Camilla Brørup Dyssegaard og anbefaler, at Odder Kommune foretager nogle tydelige prioriteringer af, hvilke områder der skal arbejdes med først.

Det tager direktør Karsten Poulsen til sig.

"Rapporten er en del af en større proces, som er i fuld gang, hvor vi arbejder med inklusion og trivsel. Vi har et ønske om, at det skal være en åben, gennemsigtig og inddragende proces. Det er blandt andet derfor, vi har fået udarbejdet rapporten, som ser på vores arbejde med andre øjne. Samtidig arbejder vi selv med en intern analyse, og derefter skal vi afgøre, hvor vi sætter ind med en styrket indsats", siger han.

Lone Jakobi (S), der er formand for udvalget for børn, uddannelse og kultur, tror på, at Odder Kommune kan lykkes med inklusionen. Hun hæfter sig ved, at der blandt alle de interviewede er en holdning om, at det er vigtigt at arbejde med inklusion.

"Det er også holdningen i byrådet, at vi skal sikre høj kvalitet i trivsel og læring, og det er en fælles opgave, vi skal arbejde videre med. Det har vi nu et godt grundlag for, siger hun i en pressemeddelelse.

Du kan læse rapporten via dette link: