Drenge har en larmerolle i skolen, og det betyder, at lærerne fokuserer på dét. Men pigerne får ofte lov til at snakke i timerne uden at blive irettesat. Det går hårdere ud over drengene, hvis de forstyrrer. Sådan siger fem drenge fra 8. og 9. klasse på Frederiksborg Byskole i Hillerød samstemmende.

»Jeg ville ønske, at man kunne lave om på lærernes indstilling til drengene. Det er, som om de på forhånd synes, vi er lidt dumme. Drenge er voldsomme og larmer, siger de, men i vores klasse larmer vi ikke mere end pigerne. Vi tumler mere rundt i frikvarteret, men der er altså en gruppe af piger, der taler altid og forstyrrer i timerne«, fortæller Jakob Ulf Fogt.

De fem drenge medgiver, at skolen er sjov og ballade for drengene på de yngste klassetrin - det er dér, de møder kammeraterne.

»I de små klasser ser drenge anderledes på skole, end pigerne gør. Piger er vel mere modne på dét tidspunkt, mens drengene hellere vil lege og larme med kammeraterne, men det ændrer sig med alderen«, mener Simon Dyreby.

De fortæller, at de går glade i skole, men at de selvfølgelig også kommer der, fordi det er noget, man skal. Men det er også sjovt og rart at møde kammeraterne for eksempel efter en weekend, hvor man ikke har haft tid til at se dem. Og så nævner flere af dem, at det betyder meget for dem at få en uddannelse.

Karakterer er virkelig en af de faktorer, der får alvoren til at melde sig. Indimellem opstår der ligefrem konkurrencer i klassen om, hvilken karakter man får ved diktat og ved fremlæggelse.

»Vi er nødt til at gå op i, hvilke karakterer vi får. Det er nærmest et trusselsmiddel fra lærernes side«, siger Hans Christian Hauerbach.

Han mener, at det varierer noget, hvordan man klarer sig i fagene. Man kan godt hænge lidt i en periode og så komme op igen.

For eksempel nævner de, at 7. klasse var et hængeår, og at de begyndte på en frisk i 8. klasse med en ny lærer. Man kan godt blive træt af en lærer, man har haft rigtig længe, så det kan være rart at skifte.

Drengene synes, at det er okay at række hånden i vejret og i det hele taget at deltage aktivt i timerne. En af dem har endda fået at vide, at han ikke behøver at række hånden op hele tiden - men det er nok også, fordi han snakker en del.

»Især biologi og dansk er spændende, så dér er jeg meget aktiv. Jeg skal også bruge skolen til at få en god uddannelse. Det betyder meget for mig«, siger Jakob Ulf Fogt.

Men han fortæller, at der da er drenge, der ikke synes, det er sejt at læse lektier.

»De er bange for at blive kaldt for nørdede og for at blive lukket ude af de andre«.

»Ja, det kan godt ske, at en dreng er rigtig god i skolen, og at han så ikke er så populær blandt kammeraterne«, siger Kenneth Toft Larsen.

Ofte er sådan en dreng socialt bagud, forklarer drengene.

»Lærerne siger, at lektier er for vores egen skyld - og det er det nok også«, siger Kenneth Toft Larsen lakonisk.

De fem drenge fortæller, at de læser lektier, når de husker det. Nogle af dem mener, at de husker det de fleste gange, andre er mere tøvende.

»I tysk føler jeg ikke, at jeg har brug for at læse lektier. Altså, jeg er faktisk ikke den skarpeste kniv i skuffen i tysk, men jeg synes ikke, jeg har brug for det, så jeg læser mest lektierne for lærerens skyld«, forklarer Simon Dyreby med et smil.

Christian Storm Daley fortæller, at han kommer glad i skole om morgenen på grund af vennerne.

»Skolen er jo tvungen, men det er rart at møde vennerne. Jeg har haft problemer med at få læst lektier. Jeg blev let lokket af vennerne til at være sammen i stedet for at læse lektier, men nu skal vi jo have karakterer, så jeg læser flere lektier nu. Lærerne fortæller, hvor vigtigt det er med afgangsprøven«.

Han ved ikke, hvad han vil efter afgangsprøven, men han har planer om, at det skal omfatte mindre skolegang end nu.

Flere af dem mener, at det er hårdt at gå i skole otte timer om dagen.

»Det er hårdt at sidde på den flade i så lang tid«, siger Simon Dyreby. |

»Når pigerne er underrepræsenteret, opfattes det som fejl ved dem selv: De er desværre ikke dygtige nok endnu, men det bliver de nok snart. Når det er drengene, som er underrepræsenteret, er det hele skolesystemet, der skal laves om. Når drenge klarer sig godt i uddannelsessystemet, udlægges det som dygtighed og intelligens, når piger derimod klarer sig godt, forklares det med, at skolen belønner flid og konformitet og straffer drengenes originalitet og selvstændighed« Professor og centerleder Harriet Bjerrum Nielsen ved Senter for tverrfaglig kjønnsforskning ved Universitetet i Oslo. Fra artikel i »Unge Pædagoger« Nummer 1/2008»Den 10. februar berettede Danmarks Statistik, at kvindelige akademikere nu er i flertal i aldersgruppen over 30 år. Det har været kendt i årevis, at mænd i stigende grad fravælger de boglige fag. Mænd er i dag også en minoritet blandt folkebibliotekets lånere, for eksempel rapporterer Københavns biblioteker, at kun 37 procent af deres lånere er mænd« Pressemeddelelse fra biblioteker.dk/tema_mand.php, hvor bibliotekerne har samlet bøger, de mener kan have særlig interesse for mænd