”Jeg kan ikke læse min egen skrift”, sukker Ida i 8.E på Tibberupskolen i Espergærde, mens hun skriver regnestykker op i kladdehæftet.

Ida er en af de elever, der virkelig er træt af, at Datatilsynet har forbudt eleverne på skolerne i Helsingør at bruge Chromebooks og Googleworkspace. Det er sket som en konsekvens af en forældreklage i forbindelse med persondataforordningen GDRP.

”Vi har fået rigtig mange kladehæfter”, sukker hun.

Johanne fra 8. b sidder overfor. Hun er ikke helt enig.

”Jeg har egentlig ikke så meget imod det. For jeg elsker at skrive pænt”, siger hun.

”I dansk skriver jeg opgaverne på min telefon”, siger Ida.

Klassekammeraten Laura blander sig. ”Jeg er begyndt at måtte låne andres telefoner, når jeg skal slå noget op, for jeg har ikke mere data – det er megairriterende”.

Mobiler erstatter computere

Egentlig har Tibberupskolen en mobilpolitik, der dikterer, at eleverne afleverer telefonerne, når timen begynder. Men den politik har ikke været håndhævet siden skoleårets start, fortæller daglig pædagogisk leder Ulla Glædesdal.

”Den er sat ud af kraft. De har virkelig brug for mobilerne. Vi er faktisk begyndt at udlåne opladere”, siger hun.

Pia Tange underviser i matematik i 8. klasse. I begyndelsen af året har de ligesom i dag haft virkelig meget færdighedsregning.

”Men vi skal jo også gennem geometri, statistik, trigonometri og funktioner og også arbejde med matematik med hjælpemidler, og det er et stort problem. For det skal de bruge, når de skal til afgangsprøve”, siger Pia Tange.

Hun har foreløbig rykket rundt på årets planer og på afleveringerne.

”Vi krydser fingre for, at vi får lov til at bruge computerne lige om lidt. For hvordan skal vi ellers nå det? Det begynder at stramme til”, siger hun.

”Første uge var det ikke de store problemer, men nu er planerne rykket så meget rundt, som man kan, og terminsprøven er i januar. Så der er nogle ting, vi skal i gang med. Jeg bliver mere og mere frustreret”.

Når lærerne møder om morgenen, er der nu kø til kopimaskinen. Nogle kopierer hele kapitler af e-bøger, så eleverne kan bruge dem i undervisningen.

”Der er et kæmpe resursespild”, siger Pia Tange.

Undervisning uden computere koster faglighed

Naturfagslærer Ømer Aytac er endnu mere udfordret. For modsat matematik, hvor der er forholdsvis nye bøger på skolen, er der ingen bøger til naturfag.

”Vi holdt op med at bruge bøger i naturfag for fire år siden. Vi bruger portaler. Lige nu kan eleverne kun tilgå dem via mobiler”, siger han og fortæller, at der er mange emner, eleverne slet ikke kan komme i gang med.

Skolen har også et projekt med Lifefonden i naturfag, men det kræver computere, så måske bliver de nødt til at træde ud af projektet.

”Vi kan klare den én uge – max to uger mere, så begynder de at komme bagud i naturfag”, siger Ømer Aytec.

I hans timer må eleverne enkeltvis komme op til hans computer og prøve eksempelvis de simulationsprogrammer, han bruger i undervisningen.

”Undersøgelseskulturen er blevet så digitaliseret. Så det er meget svært uden computere”, siger han.

Ordblinde rammes hårdt

Alma og Selma fra 8.b er to af skolens omkring 40 ordblinde elever. Især Asta synes, at livet i skolen uden computer er meget udfordrende.

”På computeren fik jeg læst det hele op. Jeg har fået kladdehæfter, men jeg har meget svært ved at stave i et kladdehæfte. Det er virkelig underligt, at computerne er taget væk fra os”, siger hun.

Ulla Glædesdal fortæller, at skolen har en medarbejder, der har hjulpet alle de ordblinde elever med at få installeret software på telefonerne, så de kan scanne tekst og få læst det op.

”Jeg bruger min mobil meget. Men det er ikke det samme som computeren”, siger Asta.

Selma har besluttet sig for at skrive så godt, som hun nu kan i hæftet.

”Jeg ved godt, det ikke er stavet rigtigt, men nu står det der bare”, siger hun.

Mange forældre til ordblinde elever henvender sig til skolen, fordi de vil høre, hvad de kan gøre for at hjælpe deres børn til at følge med i skolen.

”Mange skriver og spørger, om de skal investere i en PC, så deres barn kan få den hjælp, de har behov for i skolen. Men skal man bruge 10.000 kroner på en computer, når de måske igen næste uge må bruge skolens. Det er svært”, siger lederen og peger på, at skolen ikke er vant til, at eleverne har ulige muligheder for at følge undervisningen, alt efter hvordan deres forældres økonomi er.

”Vi må hele tiden vurdere fra klasse til klasse. Hvis vi har en fornemmelse af, at mange har computere, så kan man godt bede dem om at tage dem med i skole”, siger hun.

Efter møde om chromebook-sagen: 'Forsigtig optimisme'

Mangler et helt skolelivs notater

Emma i 9. H er en af de elever, som må skrive opgaver meget sent om aftenen i disse uger. Hun må vente til sin mor kommer hjem fra arbejdet. ”Og det gør hun altså ret sent”, siger hun.

Alma har heller ikke en computer.

”Jeg har bedt mine forældre om at se, om der er en computer på arbejdet, som de kan tage med hjem, så jeg kan bruge den”, siger hun.

Deres lærer Steen Møller Madsen er en af de lærere, som har bedt forældrene se på, om det er muligt at eleverne kan låne computere andre steder end på skolen.

Alle i 9.H sidder med opslåede kladdehæfter og er ved at gennemgå en graphic novel om hellig krig. På skærmen er læringsportalen åben på lærerens computer, og så gennemgår de spørgsmålene sammen i klassen, mens alle skriver notater i kladdehæfterne.

”Normalt skriver de ikke så meget i hånden. Når de har siddet to timer, er der nogle, der får krampe”, siger læreren.

Emma fortæller, at undervisningen er meget anderledes uden computere, og at taskerne er fyldt på en helt anden måde end tidligere.

”Vi har så mange kladdehæfter og mapper, at det er svært at finde rundt i”, siger hun. Nikoline savner de notater, hun har på computeren.

”Vores unilogin virker ikke. Så alle de notater, vi har taget fra 0. klasse og til nu er væk. Selv alle mails er væk. Når vi får det tilbage, skal vi stykke notater sammen fra computeren og fra kladdehæfterne”, siger hun.

Emma er nervøs for, at de op mod afgangsprøverne pludselig skal aflevere rigtig mange opgaver.

”Vores afleveringer bliver udskudt, fordi vi ikke kan aflevere på computeren. Men lige pludselig skal vi lave rigtig mange”, frygter hun.

Skoleleder: Umuligt at leve op til loven

Ulla Glædesdal synes, at lærere, elever og forældre har taget godt imod den computerfri skolehverdag.

Bogdepoterne er støvsuget, kopimaskinerne kører og kladdehæfter og mapper erstatter langt hen ad vejen computerens digitale hukommelse.

”Men der er ved at være lidt panik på matematikfronten, for de kan ikke lave problemregning”, siger Ulla Glædesdal.

Hun mærker, at mange gerne vil have en udløbsdato for kommunens computerforbud.

”Det er frustrerende. Vi troede, vi kunne bruge dem, men så blev skoleåret sparket i gang uden. Jeg har ikke fået en melding om, hvornår vi kan lukke de computere op”, siger hun og fortæller, at skolen i en digitaliseret hverdag hele tiden må gå på kompromis.

”Der er en masse steder, hvor vi ikke kan overholde loven, fordi vi ikke må bruge computere, men vi hører intet fra ministeriet”.

Hun undrer sig lidt over, at det er Helsingørs elever, der skal lide under det.

”Det er en overordnet frustration. Nu ved vi, at Google skal lave nye aftaler, men kan vi ikke bruge dem, mens aftalerne laves? De bliver jo brugt andre steder i landet”, siger hun.

Forbuddet mod brug af computere i Helsingør giver dog umiddelbart skolen én opgave mindre.

”Nationale test bliver der ikke noget af, før vi kan bruge computere igen. Men jeg håber hele tiden at få meldingen om, at de må bruge computerne i næste uge”.