Der var hyppig udskiftning, da Tine Mølgaard for syv år siden begyndte som psykolog i PPR i Gribskov Kommune. Det var heller ikke en arbejdsplads, som i særlig høj grad gav plads til faglig kreativitet blandt de 35 medarbejdere.

”Vores daværende leder sagde mere eller mindre, at vi skulle tage kitlen på og fortælle, hvad der var galt med barnet. Så vi skulle koncentrere os om at skrive pædagogisk-psykologiske vurderinger”, fortæller Tine Mølgaard, som i dag er tillidsrepræsentant.

Skolerne syntes, at det var svært at få kontakt med en psykolog. Medarbejderne i PPR var heller ikke selv tilfredse, så da de kort efter Tine Mølgaards ansættelse skulle give bud på, hvad der ville være meningsfyldt for dem at arbejde med, svarede de, at de gerne ville tættere på praksis.

”Vi fik at vide, at det ikke kunne lade sig gøre, og at det ville være for dyrt. Derfor fandt vi på at spørge skoler og dagtilbud, hvad de havde brug for. De svarede, at de ville have os ud på gulvet”, siger Tine Mølgaard.

Sådan kan en dag se ud

I dag arbejder psykologerne helt anderledes.

De er tilknyttet bestemte skoler og dagtilbud, som de færdes på i langt højere grad end tidligere. Tine Mølgaard har blandt andet Gildbjergskolen afdeling Parkvej i Gilleleje i sit distrikt.

Ikke to dage er ens, så hun skitserer, hvordan en arbejdsdag kan se ud.

”Jeg begynder i en indskolingsklasse, hvor jeg støtter læreren i afprøve forskellige handlinger i undervisningen. Det kan være om gennemgang af opgaverne eller måder at tilgå elever, som har det svært. Nogle gange prøver vi det af, mens jeg er der, og andre gange er det et fokuspunkt frem til mit næste besøg. Fordi lærernes dage typisk er pressede, har jeg også eksperimenteret med at give sparring, mens eleverne arbejder selvstændigt”.

Udover at det i sig selv er en meningsfuld måde at arbejde på, giver klassebesøgene psykologen en bedre fornemmelse af de børn, hun eventuelt kommer i berøring med på sagsniveau. Det kvalificerer de indsatser, hun er med til at understøtte.

I frikvarteret sætter Tine Mølgaard sig på skolens personalestue. Så kan hun høre andre lærere, hvordan det går hos dem. Det kan også være, at hun vender noget med afdelingslederen. Hvis tiden tillader det, bliver hun siddende og arbejder på sin bærbare, så hun er tilgængelig for lærerne.

Om eftermiddagen har hun møder med lærere og forældre, og hun gennemgår måske en længerevarende indsats i en klasse med skolelederen.

Stabilitet giver en større erfaringsbank

Forandringen i arbejdsgangene begyndte et års tid efter, at Tina Mølgaard blev ansat. Her trådte psykolog Morten Justesen til som leder af PPR.

Han har erfaringer fra skoleverdenen som blandt andet lærervikar og PPR-psykolog.

”Jeg kunne høre, at der havde været en del udskiftning, og det oplevede jeg også selv i det første stykke tid, men det er blevet mere og mere stabilt. I dag har vi et team af autoriserede psykologer. Vi er blandt andet lykkedes med at rekruttere erfarne PPR-psykologer, og nogle af de sidste, der er stoppet hos os, er vendt tilbage, inden prøveperioden i deres nye job udløb”, fortæller Morten Justesen.

Nu er udskiftningen på et almindeligt niveau og forstyrrer ikke driften.

”For mange psykologer er PPR deres første arbejdsplads, og nogle finder ud af, at de hellere vil arbejde med en anden gren af faget. Det er ikke i sig selv et problem. Det afgørende er, at vi har øget stabiliteten. For det giver os en større erfaringsbank og dermed mulighed for at øge kvaliteten i indsatserne”, siger Morten Justesen.

Psykologer skal være lette at kontakte

PPR-lederen tilskriver blandt andet stabiliteten, at psykologerne finder det meningsfuldt at arbejde tæt sammen med dagtilbud og skoler. Og så skal man ikke undervurdere, hvor meget et godt kollegaskab betyder for både arbejdsmiljø og faglige indsatser.

”Vi har grebet ind over for step et, to, tre-modellen, hvor læreren først skal gå til sit team, dernæst til skolelederen og først eventuelt herefter kontakte PPR. Lærerne skal kunne kontakte psykologen direkte, så vores rådgivning bliver brugt konstruktivt og forebyggende fremfor udelukkende til brandslukning. Derfor insisterer vi på, at vores medarbejdere skal komme jævnligt på de skoler og institutioner, de er tilknyttede”, siger Morten Justesen.

Man skal ikke underkende skolernes oplevelse af, at PPR er tilgængelige.

”Nogle vil måske mene, at vi ikke er tilstrækkeligt tilgængelige, men med mange samarbejdspartnere vil der være perioder, hvor vi ikke er så meget til stede på den enkelte skole eller institution. Men vi vender hurtigt tilbage på henvendelser, og jeg hører nogle gange skole- og dagtilbudsledere sige, at det er blevet væsentligt nemmere for os at få fat i hinanden.”

Lærere får sparring foran eleverne

I dag kender elever, lærere og pædagoger på Gildbjergskolen Tine Mølgaard. Det er sådan, hun oplever det.

”Lærerne giver udtryk for, at de har tillid til mig og lytter til det, jeg siger. Det betyder, at vi sammen kan søge efter kreative og meningsfulde løsninger, som bygger på vores forskellige fagligheder. Jeg har for eksempel sparret med udskolingslærere foran deres klasse”.

I den første del af timen observerer og noterer Tine Mølgaard. Derefter vælger hun de ting ud, som det giver mening at drøfte med eleverne. Et opmærksomhedspunkt kan være, hvordan de har det med, at deres lærer hovedsageligt går rundt bagerst i klassen.

”Inddragelsen får eleverne til at føle sig taget alvorligt, og samtidig viser lærerne både, at de også skal udvikle sig, og at de tør stille sig i en sårbar situation. Både lærerne og jeg har i virkeligheden været lidt på glatis, men det lærer vi af”, siger Tine Mølgaard, som generelt er opmærksom på at inddrage elevernes perspektiv så meget som muligt.

”Anledningen til sparringerne er ofte enkelte elever, men jeg skal også have blik for fællesskabet i klassen”, siger psykologen.

Det er typisk et barns adfærd, lærere henvender sig om, supplerer Morten Justesen.

”En lærer siger måske, at han har brug for værktøjer til at håndtere et barns uro, men vi har også fokus på ’håndværkeren’, så hvad er det for en type værktøj, denne lærer har brug for? Jeg opfordrer PPR-medarbejderne til at tænke ud af boksen, så det både bliver sjovt, meningsfuldt og med blik for, hvordan de kan hjælpe lærere, børn og andre samarbejdspartnere med udgangspunkt i de konkrete relationer og kontekster”, siger PPR-lederen.

Sparring i stedet for skriftlige vurderinger

For at skabe tid til at psykologerne kan komme ud til lærere og pædagoger, har Morten Just og medarbejderne taget et opgør med papirvældet.

”Man gør ikke en forskel for børn og unge ved at sidde bag et skrivebord. For det andet er det en myte, at PPR-psykologer altid skal udarbejde en PPV, når de inddrages omkring børn i vanskeligheder”, siger han.

Tine Mølgaard kan ikke huske, at hun har lavet en PPV ’bare’ for at komme med anbefalinger til et lærerteam.

”Vi udarbejder stort set kun vurderinger i forbindelse med visitation til specialundervisning. Effekten er, at når jeg taler med lærere og forældre, bliver det: ’Skal vi ikke prøve at gøre sådan her for at hjælpe barnet?’ Det er de stort set altid indstillede på. For de er typisk optagede af, at barnet skal få det bedre, og den bedste hjælp, jeg kan bidrage med, er oftest i samarbejdet med de vigtige voksne i barnets liv”, siger hun.

Det handler om at bruge tiden på det, som giver mening.

”Vi skriver gerne en PPV, hvis det er nødvendigt, og hvis vi bliver bedt om det af skolelederen eller af barnets forældre, men vi bruger helst tiden på at vejlede og producere nye handlemuligheder sammen med lærere og pædagoger. Så vi laver kun indstillinger og PPV’er, når sagen kalder på det, og loven tilsiger det”, siger Morten Justesen.

Psykologer og lærere kvalificerer hinanden

Ordet meningsfuldt er blevet meget mere afgørende i PPR i Gribskov Kommune, vurderer Tine Mølgaard.

”Når jeg tidligere skulle skrive en PPV, bad jeg lærerne sende en skoleudtalelse, men i forhold til, hvor lidt jeg brugte den, var det nemt spild af deres tid. Hvis jeg skal bruge en udtalelse i dag, prøver jeg ofte at løse det ved at tale med lærerne i 10-15 minutter, og så skriver jeg den selv. På den måde får jeg svar på det, jeg har brug for at vide, og så udviser jeg respekt for, at lærerne har rigeligt, de skal overkomme i deres undervisning”.

Psykologerne har også respekt for lærernes faglighed, understreger Tine Mølgaard.

”Med min psykologfaglighed kan jeg skabe noget godt sammen med lærernes faglighed. Vi kvalificerer hinanden, og jo mere vi kommer ud på skolerne, desto større erfaring får vi med at samarbejde. Gribskov Kommune er et bevis, at vi godt kan, hvis vi får lov”.

PPR er dog langt fra i mål, supplerer Morten Justesen.

”Vi er godt på vej, men vi har fortsat masser at lære. Det vigtigste er, at vi hele tiden udvikler meningsfylde og konkrete indsatser med vores samarbejdspartnere”.

Psykologer taler med større vægt efter et besøg

Som psykolog bør man være nysgerrig efter at komme ud at se, høre og observere, mener Morten Justesen.

”Når man har været i en klasse, har man langt større forståelse for den hverdag, børnene og lærerne har sammen. Det gør det langt nemmere at samarbejde om konkrete tiltag. Det er også vigtigt i forhold til forældrene, at vi kender til børnenes hverdag og til de rammer og vilkår, der er omkring dem”, siger PPR-lederen.

Det var dog ikke let til at begynde med, vedgår Tine Mølgaard.

”Det tog lang tid, inden jeg turde gå ud i klasserne, for hvad nu hvis jeg ikke kunne se noget? Så ville jeg være en fiasko. Men Morten sagde, at bare det, at jeg havde været der, ville være en succes”, fortæller Tine Mølgaard.

PPR-lederen har i det hele taget været god til at opfordre medarbejderne til at komme ud i praksis, mener Tine Mølgaard. Også selv om det ikke altid går som forudset.

”Jeg har indimellem dummet mig, men jeg har øvet mig i at komme tilbage til lærere og fortælle, at jeg godt er klar over, at jeg har begået en fejl. Det er i virkeligheden også den måde, vi opfordrer de professionelle omkring børnene til at arbejde på”, siger hun