Ansatte udsættes for unødig støj, når de arbejder med
elever, som skriger eller råber i begejstring eller på grund af forandringer
eller frustrationer.
Og det er ikke sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Det konkluderede Arbejdstilsynet efter et besøg på
Sorgenfriskolen, som underviser elever med generel kognitiv
funktionsnedsættelse, hvoraf nogle har diagnoser indenfor autismespektret.
Besøget fandt sted i april sidste år og fik Arbejdstilsynet til at give skolen
et strakspåbud, som betyder, at lærere og pædagoger skal bruge værnemidler i
forbindelse med unødig støj, som ikke kan forebygges tilstrækkeligt.
Skolen fik en uge til at imødekomme påbuddet.
”Arbejdstilsynet slog primært ned i to nye afdelinger med
børn, som har et lavere funktionsniveau, end vi havde været vant til. Nogle har
ikke noget sprog, og de bruger høje lyde til at vise, at de er frustrerede. Vi
var kommet et stykke med eleverne med vores pædagogisk arbejde, men ifølge
Arbejdstilsynet var vi ikke helt i mål”, fortæller skoleleder Axel Duckert.
Formstøbte earplugs kan justere decibellen
Skolen havde i forvejen ørepropper, som man kan købe i
håndkøb, for eksempel hvis man skal ud at flyve.
”De var pænt dyre, men Arbejdstilsynet vurderede, at de ikke
var gode nok", fortæller skolelederen.
"Vi aftalte derfor, at medarbejdere, som har børn med høje lyde i
klassen eller i SFO, kan gå ned i et lokalt hørecenter og få formstøbte
earplugs, hvor de kan justere decibel, så de stadig kan høre barnet.
Ørepropperne støbes efter medarbejderens øregange, og et par koster 1.600-1.700
kroner. Det ser vi som en investering i personalets trivsel”, siger Axel
Duckert, som har købt omkring 30 par.
Lyde kan være en følelsesmæssig belastning for
medarbejderne, så det er vigtigt, at de kan regulere lydniveauet, pointerer
han.
”Jeg har kun fået positive tilbagemeldinger på den løsning,
vi har valgt. Medarbejderne kan levere en mere fokuseret indsats, når de ikke
bliver generet af høje lyde, så ørepropperne hjælper også pædagogisk”.
Man skal vænne sig til hørepropperne
Lærer Bente Lauritzen er blandt dem, der benytter de formstøbte
høreværn.
”De fungerer godt, men skal vænne sig til dem. Du skal
blandt andet lære at høre dig selv tale på en anden måde. For det føles som om,
at lyden bliver inde i ens hoved”, siger hun.
Bente Lauritzen har ikke hørepropper i ørerne hele tiden.
Hun vurderer, om det er nødvendigt alt efter situationen.
”Jeg har elever, som kan råbe og skrige meget højt, så hvis
jeg skal være sammen med en af dem, tager jeg høreværn på", siger hun.
"I modsætning til de
gamle hørepropper sidder de formstøbte længere inde og fylder samtidig ørene ud,
så de er bedre til at tage støjen end de hørepropper, vi havde. Derfor har jeg dem
ikke på til morgensamling, hvor der bliver givet beskeder, som jeg skal høre.
Så dur det ikke, at jeg føler mig i en boble”, forklarer Bente Lauritzen, som er
lærer på Sorgenfriskolen på fjerde år.
Værnene beskytter ikke kun sin hørelse
Bente Lauritzen tager ikke kun hørepropperne på for at
beskytte sin hørelse. Hele kroppen er i spil, fortæller hun.
”Når man bliver sensitiv overfor høje lyde, falder kroppen sammen,
når en elev pludselig skriger. Især hvis jeg står med ryggen til og ikke er
forberedt. På samme måde, som når en bil bremser hårdt lige bag én”.
Hun har også hørepropperne i, når hun er støtte
til elever til musik, hvor en kollega står for undervisningen.
”Man kan få hørepropperne med forskellige filtre, så det er
meget individuelt, hvordan de bliver brugt. Men jeg tænker, at de må være gode
at have på for eksempelvis musiklærere, som arbejder i en konstant støj”, siger Bente Lauritzen.
Ørepropperne bliver brugt
”Ja", svarer Axel Duckert prompte på spørgsmålet, om
ørepropperne bliver brugt. Som skoleleder har han ansvaret for skolens
arbejdsmiljø.
”Medarbejderne har ørepropperne i lommen, så når de kan
mærke, at et barn bliver uroligt, er det ned i lommen og ind ørerne med dem”.
Rapporten fra Arbejdstilsynet afdækkede, at det ikke var
alle, som brugte de gamle ørepropper. Så nu er skolelederen efter
medarbejderne.
”Afdelingslederne holder også øje og siger ’Husk nu lige’, fortæller han.
"Det er mit ansvar, at medarbejderne har ørepropperne med sig, og at de tager
dem på, når det er nødvendigt. Men folk skal vænne sig til at bruge dem. Nogle
har det godt med at have ørepropperne på hele tiden, mens andre er generet af at
have silikone i ørerne for længe ad gangen”, siger skolelederen.
Medarbejderne bruger ørepropperne i perioder.
”Vi er blevet klogere på, hvad der får børn uden sprog til
at bruge høje lyde i deres kommunikation, så i dag kan medarbejderne mærke,
hvornår der er optræk til, at de skriger. Samtidig kombinerer vi propperne med
pædagogisk arbejde, og det har fået de høje lyde til at aftage”, siger Axel
Duckert.
Arbejdstilsynet har lavet en afsluttende rapport om, at
Sorgenfriskolen har efterkommet strakspåbuddet om høreværn.
”Tilsynet er tilfreds med, at alle medarbejdere kan hente
formstøbte ørepropper i hørecentret, uden at vi stiller spørgsmål til, om det
er nødvendigt”, siger Axel Duckert.
