Der har i den grad været en arkitekt til stede, da Skolen i Sydhavnen blev planlagt. Skolen, som ligger i området Sluseholmen lige syd for Københavns centrum og kaldes “landets flotteste skole”, blev i 2015 kåret som Årets Skolebyggeri og har jævnligt haft besøg af gæster fra hele verden, som skal se dens innovative integration af byggeri og pædagogik. '

Skolen ligger ud til vandet og har et klassesæt af kajakker. Der er boldbur på taget, legepladser på alle niveauer og udsigt til Amager Fælled.

“Men jeg kunne godt have tænkt mig, at der også havde været en lærer eller to til stede, da man planlagde skolen”, siger Tanja Rindtoft, som er en af inklusionslærerne på skolen. 

Hun oplever dagligt, at skolens fysiske rammer står i vejen for undervisning og trivsel for både børn og voksne på skolen. 

Skolen er bygget op omkring en stor og højloftet aula, der også fungerer som spisesal for eleverne. Skolen er en madskole, så alle, der ønsker det, kan få et varmt måltid midt på dagen. Det pædagogiske/didaktiske sigte er, at lærere og pædagoger spiser sammen med eleverne og får talt om maden, og hvad der ellers ligger dem på sinde. 

Men med omkring 200 elever bænket samtidig bliver støjniveauet hurtigt alarmerende højt, så en stor del af tiden går med bare at få ro, fortæller Tanja Rindtoft. 

“De elever, som er lidt udfordret på sanserne, kan have meget svært ved at være her”, siger hun. Så nogle af dem har fået lov til at tage maden med op i deres klasseværelser for at få madro.

Brugte ørepropper i aulaen 

“Da de spiste her i aulaen, var jeg nødt til at tage ørepropper i for at kunne holde til at være her”, siger hun. 

“Problemet er dels akustikken, dels at det er et rum, der lægger op til løb. Det er ikke et sted, man sidder og fordyber sig. Tidligere havde vi sådan en lydmåler, der blev rød, når støjen nåede et vist niveau. Den var rød hele tiden, og eleverne kiggede ikke på den alligevel. Så den blev taget ned igen”, siger Amanda Sommer

Tanja Rindtoft fortæller, at hun nogle gange drømmer om at dele aulaen op med skillevægge eller gardiner for at se, om det kunne tage den værste uro. 

“Det hele bliver forstærket af, at aulaen også er indgangshallen, og at skolen er hjemsted for kvarterets kommunale tandpleje. Så her er en lind strøm af mennesker ind og ud, hvilket er utroligt forstyrrende”, siger hun. 

På grund af tandplejen breder lyden af babygråd sig indimellem fra tandlægens venteværelse ud i aulaen, men lydene går også den anden vej, fortæller Amanda Sommer. 

“Så vi skal tænke over ikke at larme for meget, så tandlægen ikke kan koncentrere sig om sit arbejde”, siger hun. “Den store flotte aula gør det meget svært at skabe et roligt og nærværende miljø”. 

Frokostpause fører til høj arousal 

Larmen fra aulaen forplanter sig til resten af skolen, fortæller Tanja Rindtoft. Selvfølgelig gennem selve lydene, men det er mere kompliceret end som så, oplever hun. 

“Når eleverne har siddet i den her larm og med alle de indtryk omkring sig, er de i høj arousal, og så kan det være svært at få dem ned igen, når timerne begynder. På den måde tager de larmen med sig fra pausen til undervisningen”. 

For lærerne er larmen trættende i sig selv, fortæller Amanda Sommer, der ofte, med egne ord, er “helt brugt i hovedet”, når hun forlader den støjende skole efter arbejdstid. Derudover går der mange kræfter med at forsøge at få skabt ro, hvilket tager tid og energi fra det pædagogiske arbejde.

Støjen stiger i skolen

Både Amanda Sommer og Tanja Rindtoft oplever jævnligt at få hovedpine på grund af støjniveauet. Men der er også opstået et helt lavpraktisk problem for lærerne på grund af støjen på skolen, fortæller Tanja Rindtoft: 

“Det kan simpelthen være svært at gennemføre en telefonsamtale, hvis der for eksempel er behov for at ringe til en elevs forældre i løbet af dagen. Det er ikke til at høre, hvad der bliver sagt”. 

For at løse det problem er der blevet installeret to såkaldte muteboxes, små lydtætte kabiner, i skolens lærerværelse, hvor lærerne kan sætte sig med deres mobil og gennemføre det opkald, der skal tages. 

Udfordrede elever på overarbejde 

Antallet af elever på Skolen i Sydhavnen, der venter på at blive udredt, er for højt, i forhold til hvad man ville forvente ud fra elevgrundlaget. Det er ikke undsluppet kommunens opmærksomhed, fortæller Tanja Rindtoft, som har siddet til et møde med flere personer fra forvaltningen. 

På dette møde sad alle i et lokale ud til den store aula og kunne følge børnene, der hoppede og legede ude foran de store vinduer, da skolens vægge er af glaspartier. Til dette møde kom man ind på, at der var for mange udredninger i forhold til andre skoler med samme antal børn.

“Her kunne jeg så forklare, at ligesom de sad og kunne blive forstyrret af de mange børn ude foran vinduerne, så var det på denne skole, at de af vores elever, der er den mindste smule sansemæssigt udfordrede, er totalt på overarbejde”, fortæller hun og slår atter fast:

“Det er konsekvensen af, at man har valgt at bygge en kæmpe arkitektonisk perle, hvor der ikke er plads til fordybelse, og hvor roen er ikkeeksisterende. Hvis man havde taget lærerne med på råd, kunne man have undgået noget af det her”. 

I skolens nye bygning, som efter efterårsferien skal rumme de store elever, har man undgået nogle af de faldgruber, som det oprindelige byggeri er faldet i, mener Tanja Rindtoft. Blandt andet har bygningen fået akustiklofter, og der er bygget grupperum, så eleverne ikke behøver at sidde på gangene, når de ikke arbejder i klasselokalet. Der er også mulighed for at spise udendørs. 

“Jeg tror, man har lært noget af de fejl, man begik i første omgang”, siger Tanja Rindtoft om den nye bygning. “Lærerne har ikke fået alt, som de ville, og jeg ved også, at der allerede nu mangler et klasselokale, men jeg tror, det bliver bedre end den store glasklokke – det håber jeg”. 

Skolens leder, Morten Biering, afviser, at der er problemer med akustikken i skolens aula: 

“De målinger, der blev foretaget, da skolen var helt nybygget, viste, at den del var helt, som det skulle være. Vi har haft mindre problemer med akustikken i nogle andre lokaler, men det er blevet udbedret. Det er ikke akustikken, der er udfordringen”. 

Han tror på, at det vil løse en stor del af støjproblematikken, når den nye tilbygning bliver taget i brug. 

Folkeskolens leder: Støj stresser

“Vi har den udfordring, at vi er en skole, der er bygget til tre spor, og lige nu har vi fire. Det betyder, at der er mere uro, flere, som går frem og tilbage og så videre. Den del af problemet vil løse sig med den nye bygning”, siger han og fortsætter:

“Den anden del af problemet er, at vi er en madskole, hvor eleverne spiser sammen. Mange børn i dag er ikke vant til at spise sammen, og det er en stor pædagogisk opgave at lære dem det. Det er noget, vi kontinuerligt arbejder med og gør forskellige tiltag for at løse”.