Debat
Sæt folkeskolen fri: Mindre bureaukratisk bøvl – mere nærvær
Frisættelsesdagsorden er nødvendig for, at vi i fremtiden får en endnu bedre folkeskole end den, vi har i dag. Det mener folketingspolitikere for Socialdemokratiet og tidligere lærere Krisen Jensen Skriver og Sara Emil Baaring.
For bare fem måneder siden stod vi selv
midt i elevplaner, trivselstiltag, årsplaner, handleplaner, relationsarbejde,
forældresamarbejde og kollegial sparring. Vi var en del af den hverdag, som
lærerne, elever, forældre og skoleleder kender så godt. En hverdag hvor
papirarbejde med skærmen fylder for meget.
Vi gik med stolthed og glæde ud i
klasselokalerne hver dag og havde rigtig mange gode oplevelser med eleverne,
men vi har også oplevet, hvor dræbende det kan være, når man endnu engang skal
udfylde en handleplan, der faktisk ikke bliver anvendt nogle steder, men blot
skal arkiveres i et system.
På den baggrund og med vores udgangspunkt
er vi derfor politisk meget optagede af, hvordan vi kan udvikle på den gode
folkeskole, som vi har i Danmark, og vi ser derfor store muligheder og gode
perspektiver i de takter, der er slået an i regeringsgrundlaget i forhold til
frisættelse af området.
Og netop frisættelse af folkeskolen er på
dagsordenen her på Christiansborg, hvor lovforslaget vil blive behandlet i
salen. Og som tidligere lærere er vores indstilling klar: Frisættelse er en
fremragende ide.
Som lærere har vi nemlig mange gange oplevet
at bruge tid på at indberette oplysninger og udfylde alverdens skemaer og
planer. Problemet med disse ting er, at de tager tid fra det vigtige – nemlig
relationen og samværet med eleverne. Og som lærer kan man ikke bare vælge at
prioritere den nærværende samtale med den sårbare elev. Der er ingen vej udenom,
hvis man fx. skal give feedback på nationale tests. Det er en af flere bureaukratiske
bump, vi har oplevet. Et andet eksempel er, at handleplaner på elever og
klasser skal laves, arkiveres og
dokumenteres, så man som skole kan bevise, at man udført arbejdet. Problemet
er, når papiret laves for papirets skyld og ikke får nogen betydning i praksis.
På samme måde er det problematisk, at de ansættes faglige kompetencer på den måde
ikke bliver sat fri.
Vi selv og mange af vores tidligere
kolleger bruger altså en alt for stor del af den sparsomme tid på bureaukrati,
som ikke er noget, der ikke direkte har med hverken undervisnings-tilrettelægningen
eller undervisningen at gøre. Vi har selv oplevet, hvordan kontroltrang og gode
idéer fra politisk side ender med at betyde mindre tid til at løse kerneopgaven
i praksis. Det oplevede vi også selv, når vi eksempelvis skulle bruge tid på at
evaluere på gennemførte tests, hvor udbyttet for eleverne lå på et meget lille
sted. Et andet negativt udfald af de mange tests er, at det i vores øjne er med
til at øge elevernes mistrivsel
Vi er derfor godt tilfredse med, at der
nu er landet den første aftale omkring frisættelse i denne folketingssamling på
området. Det drejer sig om, at kommunerne fremadrettet er fri for at lave
handleplaner, når der er skoler med en bekymrende kvalitet. I stedet for at
skrive handleplaner kan kommunen og skolen rette fokus på arbejdet med
kvaliteten og udviklingen af de pågældende skoler. Et vigtigt skridt i arbejdet
med at undgå unødigt bureaukrati og ambitionen om at frisætte folkeskolen.
Derudover er det glædeligt i vores optik,
at der nu stadig mulighed for, at hver klasse på den enkelte
skole kan om konvertere understøttende undervisning til to-lærerordning. En
ordning som blev lavet under corona, og som har vist sig at være noget som
mange skoler gør brug af og er glade for. Det giver nemlig skolen mulighed for
at forkorte en klasses skoledag til fordel for en lektion med to lærere i
klassen. Samtidigt giver det en øget handlefrihed derude, så man på den enkelte
skole kan tilrettelægge en hverdag, der passer på de udfordringer, der er på
den enkelte skole.
Disse beslutninger er to skridt på vej
mod frisættelse af skolen. Men vi ser frem til, at frisættelsen af folkeskolen
for alvor sættes i gang. Og vi har store forhåbninger til, at det kan lykkedes
på en måde, så vi også i fremtiden får sendt vores børn og unge mennesker godt
afsted i livet med en ballast, der gør, at de er godt rustet til livet. Det er
helt afgørende for vores samfund, at vi netop får sendt de unge mennesker godt
videre i livet, og det gør vi ved at udvise tillid til det dygtige personale
derude. Når vi slipper personalet fri, og derved bringer de mange kompetencer i
spil ude i klasselokalerne, er vi helt overbeviste om, at vi i fremtiden får en
endnu bedre folkeskole end det, vi har i dag.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.