For bare fem måneder siden stod vi selv midt i elevplaner, trivselstiltag, årsplaner, handleplaner, relationsarbejde, forældresamarbejde og kollegial sparring. Vi var en del af den hverdag, som lærerne, elever, forældre og skoleleder kender så godt. En hverdag hvor papirarbejde med skærmen fylder for meget.

Vi gik med stolthed og glæde ud i klasselokalerne hver dag og havde rigtig mange gode oplevelser med eleverne, men vi har også oplevet, hvor dræbende det kan være, når man endnu engang skal udfylde en handleplan, der faktisk ikke bliver anvendt nogle steder, men blot skal arkiveres i et system.

På den baggrund og med vores udgangspunkt er vi derfor politisk meget optagede af, hvordan vi kan udvikle på den gode folkeskole, som vi har i Danmark, og vi ser derfor store muligheder og gode perspektiver i de takter, der er slået an i regeringsgrundlaget i forhold til frisættelse af området.

Og netop frisættelse af folkeskolen er på dagsordenen her på Christiansborg, hvor lovforslaget vil blive behandlet i salen. Og som tidligere lærere er vores indstilling klar: Frisættelse er en fremragende ide.

Lærerformand: Økonomien er gået hen og blevet en alvorlig risiko for frihedsforsøgets succes

Som lærere har vi nemlig mange gange oplevet at bruge tid på at indberette oplysninger og udfylde alverdens skemaer og planer. Problemet med disse ting er, at de tager tid fra det vigtige – nemlig relationen og samværet med eleverne. Og som lærer kan man ikke bare vælge at prioritere den nærværende samtale med den sårbare elev. Der er ingen vej udenom, hvis man fx. skal give feedback på nationale tests. Det er en af flere bureaukratiske bump, vi har oplevet. Et andet eksempel er, at handleplaner på elever og klasser skal laves, arkiveres og dokumenteres, så man som skole kan bevise, at man udført arbejdet. Problemet er, når papiret laves for papirets skyld og ikke får nogen betydning i praksis. På samme måde er det problematisk, at de ansættes faglige kompetencer på den måde ikke bliver sat fri.

Vi selv og mange af vores tidligere kolleger bruger altså en alt for stor del af den sparsomme tid på bureaukrati, som ikke er noget, der ikke direkte har med hverken undervisnings-tilrettelægningen eller undervisningen at gøre. Vi har selv oplevet, hvordan kontroltrang og gode idéer fra politisk side ender med at betyde mindre tid til at løse kerneopgaven i praksis. Det oplevede vi også selv, når vi eksempelvis skulle bruge tid på at evaluere på gennemførte tests, hvor udbyttet for eleverne lå på et meget lille sted. Et andet negativt udfald af de mange tests er, at det i vores øjne er med til at øge elevernes mistrivsel

Vi er derfor godt tilfredse med, at der nu er landet den første aftale omkring frisættelse i denne folketingssamling på området. Det drejer sig om, at kommunerne fremadrettet er fri for at lave handleplaner, når der er skoler med en bekymrende kvalitet. I stedet for at skrive handleplaner kan kommunen og skolen rette fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågældende skoler. Et vigtigt skridt i arbejdet med at undgå unødigt bureaukrati og ambitionen om at frisætte folkeskolen.

Derudover er det glædeligt i vores optik, at der nu stadig mulighed for, at hver klasse på den enkelte skole kan om konvertere understøttende undervisning til to-lærerordning. En ordning som blev lavet under corona, og som har vist sig at være noget som mange skoler gør brug af og er glade for. Det giver nemlig skolen mulighed for at forkorte en klasses skoledag til fordel for en lektion med to lærere i klassen. Samtidigt giver det en øget handlefrihed derude, så man på den enkelte skole kan tilrettelægge en hverdag, der passer på de udfordringer, der er på den enkelte skole.

Disse beslutninger er to skridt på vej mod frisættelse af skolen. Men vi ser frem til, at frisættelsen af folkeskolen for alvor sættes i gang. Og vi har store forhåbninger til, at det kan lykkedes på en måde, så vi også i fremtiden får sendt vores børn og unge mennesker godt afsted i livet med en ballast, der gør, at de er godt rustet til livet. Det er helt afgørende for vores samfund, at vi netop får sendt de unge mennesker godt videre i livet, og det gør vi ved at udvise tillid til det dygtige personale derude. Når vi slipper personalet fri, og derved bringer de mange kompetencer i spil ude i klasselokalerne, er vi helt overbeviste om, at vi i fremtiden får en endnu bedre folkeskole end det, vi har i dag.

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.