”Godmorgen Laura, godmorgen Villads… og godmorgen Anna”.

Lærer Trine Jørgensen sidder med ansigtet vendt mod skærmen på sin sorte lap top og byder velkommen til endnu en skoledag i Næstved Onlineskole. Et skoletilbud for alle de elever på Næstved Kommunes folkeskoler, der har langvarigt bekymrende skolefravær.

Tilbuddet har eksisteret siden januar i år. Klasselokalet ligger i den kommunale ungdomsskoles lokaler, men eleverne er hver især indskrevet på én af kommunens distriktsskoler.

Efter at Trine Jørgensen har sagt godmorgen, præsenterer hun dagens program.

”Vi starter med at se et afsnit af Ultranyt, som vi plejer, og så snakker vi lidt om det bagefter. Og så skal vi tjekke padlet og tale lidt om den bog, som vil lytter på nu 'De sorte hullers klub'. I får også tid til at lytte lidt til bogen senere”, siger hun.

De næste ti minutter sidder de tre lærere og den ene elev, der er mødt fysisk frem, overfor hinanden og ser Ultranyt på hver deres computerskærm. De sidder i et ganske almindeligt undervisningslokale med en stor blå tavle i den ene ende. 

I det ene hjørne er en stor sofa og et par sækkestole arrangeret til en hyggekrog bag et par akustikskærme, og henne ved vinduerne er seks borde stillet sammen til et. 

Da programmet er slut, spørger Trine Jørgensen,

”Nå, hvad var den første nyhed? Er der nogen, der kan huske det?”

Intet svar.

”I må gerne skrive i chatten”.

Pause.

”Det er rigtigt, Anna. Den første nyhed handlede om Trump. Hvad var der med ham?”

Pause.

”Er der slet ikke nogen, der kan huske det?”

Pause.

”Golfbane. Gevær”, læser Trine Jørgensen højt fra chatten. ”Det er rigtigt Simone. Der var noget med en golfbane og et gevær”, siger hun. Læreren giver selv et kort resumé af det første indslag, der handler om et formodet attentatforsøg på republikanernes præsidentkandidat og spørger derefter, om der er nogen, der kan huske, hvad det næste indslag handlede om.

Det er en helt almindelig onsdag for de store elever i Næstveds Onlineskole. Skolen er et undervisningstilbud til de elever i kommunen, som har så meget fravær, at de er berettiget til sygeundervisning. 

Lige nu går der 23 elever fra alle kommunens distriktsskoler. Eleverne er fordelt på to hold: De elever, der går i sjette eller syvende klasse, og dem der går i ottende eller niende. Alle har de en eller anden grund til at vægre sig mod at gå i skole. Det kan være det faglige eller det sociale.

”Der er omtrent lige som mange forskellige grunde, som der er elever”, siger Trine Jørgensen.

Men mange af eleverne døjer med en form for social angst, og derfor er det også de færreste, der har kameraet tændt derhjemme, så man kan se deres ansigt.

”Det er grænseoverskridende for dem”, forklarer Trine Jørgensen. Ikke mindst i dag, hvor eleverne har fået at vide, at der kommer en journalist på besøg. Teamets pædagog Søren Balje supplerer:

”For nogle elever er det en kæmpe overvindelse bare at skulle logge sig ind i et forum, hvor der er andre ikoner. Vi havde en elev, der sad derhjemme og rystede af nervøsitet, selvom hendes mor sad lige ved siden af. Hun måtte logge af igen”, fortæller han.

”Hvis et barn har det rigtig skidt, så må man tage bittesmå skridt”

Otte 8.-9.-klasseselever er tjekket i det virtuelle klasserum i dag. En elev er faktisk mødt frem fysisk. Næsten alle elever er logget ind til undervisningen i dag. Lige inden timen går i gang, mangler der stadig to. 

Søren Balje skriver til den ene og ringer til den anden, og pludselig er den ene logget ind. Den sidste elev har haft ”en dårlig morgen og kan ikke overskue undervisning i dag”, lyder beskeden.

”Det kræver selvdisciplin at logge ind, og det skal eleverne hjælpes med”, siger han.

Det er fast daglig rutine for Søren Balje at sikre, at alle elever logger ind. Det faglige indhold er vigtigt, men med denne elevgruppe, hvor mange har været væk fra skolen i måneder og for enkeltes vedkomne år, er det en vigtig opgave at få genetableret en rutine med at gå i skole og samtidig få styrket deres faglige selvtillid.

”Det handler om at eleverne skal opleve, at de er værdifulde i et fællesskab, at de har noget at byde ind med”, siger Trine Jørgensen.

Det gælder både i det faglige fællesskab, men også i det sociale. Derfor er fredagen altid programsat med edutainment med Kahoot eller andre digitale lege, der kan ryste eleverne sammen. Og om torsdagen kan eleverne møde frem til klub og møde de andre elever fysisk, hvis de har mod på det.

Men den slags kræver tålmodighed fra lærerens side.

”Hvis et barn har det rigtig skidt, så må man tage bittesmå skridt. Vi har generelt et godt fremmøde, og eleverne overholder de aftaler, vi laver med dem”, siger Trine Jørgensen.

Målet er, at eleverne skal tilbage i skole på en eller anden måde. Og siden forsøget startede i januar har seks af de store elever gennemført folkeskolens afgangsprøve. Og fem elever, der gik i ottende klasse sidste år, er i gang med at blive sluset tilbage i niende klasse på den skole, som de er indskrevet på. Tre af dem er på fuldt skema, men to af dem stadig er to dage i onlineskolen og tre dage fysisk tilstede på deres distriktskole.

Ingen ryger under radaren

Da klassen har gennemgået dagens afsnit af Ultranyt er det tid til tekstanalyse af den bog, som de læser for tiden.

Det foregår på den digitale platform padlet, der ligner en slags tavle med post-it-sedler på. Her har Trine Jørgensen skrevet nogle spørgsmål til teksten, som eleverne kan svare på hjemmefra.

Trine Jørgensen har undervist i en del år i folkeskolen, men det har krævet en hel del nytænkning at få sine didaktiske teknikker til at fungere i et online klasserum med mange meget introverte elever, fortæller hun.

Det er derfor, at hun ser indslagene sammen med klassen, og gennemgår deres svar i plenum. På den måde får eleverne både en fornemmelse af at være en del af et fællesskab, og dem der ikke har mod på at sige eller skrive noget, for alligevel noget ud af at høre og se de andres kommentarer, forklarer hun.

Selvom den enkelte elev kan være næsten usynlige i selve undervisningen, er er ingen der ryger under radaren, fortæller Trine Jørgensen.

Lærerne er nemlig kontaktlærer for hver deres gruppe af elever, og det vil sige, at de jævnligt har kontakt til både eleven, forældrene og til en kontaktperson på elevens skole. Og når der er netværksmøder med PPR, AKT og den skole, som eleven er indskrevet på, er kontaktlæreren også med. Arbejdet som online-underviser er altså bare en del af jobbet på Næstved Onlineskole. En tredjedel af tiden er socialt arbejde, møder, samtaler og afrapporteringer, fortæller Trine Jørgensen.

”Det overrasker mig, hvor tæt eleverne knytter sig til os”

Trine Jørgensen har været ansat i Onlineskolen siden december. Hele den første måned gik med at forberede og skabe rammerne for skolen, og efter juleferien mødte eleverne ind første gang.

Efter nogle år som lærer på den traditionelle måde med tavle og fysisk fremmøde, var hun bekymret for, om hun ville komme til at savne den fysiske kontakt med eleverne.

”Det var noget, som jeg overvejede meget i starten, men det viser sig, at vi har kontakt til eleverne. Det er bare på nogle andre måder”, fortæller hun. Især de elever, som hun er kontaktlærer for, snakker hun ofte i telefon med, og hun følger nøje med i deres trivsel, og det betyder meget for relationen.

”Eleverne knytter sig meget tæt til os. Det overrasker mig ind imellem, at de knytter sig så tæt til os, selvom vi ikke er fysisk sammen”, siger Trine Jørgensen.

”Hundrede procents fravær kommer jo ikke fra den ene dag til den anden"

Mange kommuner følger nysgerrigt med i udviklingen af Næstveds Onlineskole.

Projektet har nemlig potentiale til at løse en svær opgave for kommunens skoleledere, der er forpligtede til at tilbyde sygeundervisning til elever med mere en femten dages sammenhængende sygefravær. Når elever er i så alvorlig mistrivsel, at de ikke kan møde fysisk i skole, er det ofte både dyrt og svært at undervise dem.

Siden sommerferien har der været besøg fra skoleforvaltninger fra tre forskellige kommuner, og inden da har der været inde flere henvendelser, fortæller afdelingsleder på Næstved Ungdomsskole Suzanne Tange Andersen.

”Skoleforvaltningen overvejer faktisk at holde et webinar så alle har mulighed for at høre om tilbuddet og stille spørgsmål”, siger hun.

Men hun understreger også, at onlineskolen er en trædesten til folkeskolen og ikke en vedvarende løsning. Hvis man have en elev tilbage på skolebænken, skal der ofte meget mere til end onlineundervisning. Samarbejdet med folkeskolerne er vigtigt, understreger hun og fortæller, hvordan en pædagog på en af kommunens grundskoler for eksempel cyklede frem og tilbage mellem skole og hjem med eleven hver morgen, for gradvist at vende eleven til cykelturen. Der gik lang tid, før eleven steg af cyklen og gik ind på skolen.

Og skal hun give et godt råd til andre skoler eller kommuner, er det at sætte tidligt ind.

”Hundrede procents fravær kommer jo ikke fra den ene dag til den anden, det sker gradvist. Så man skal have taget fraværet i opløbet, inden det bliver fullblown. Meget svær skolefravær er en svær nød at knække”, siger hun.

Efter sommerferien er flere elever med mindre skolefravær da også startet i onlineskolen to dage om ugen. De resterende dage er de på deres almindelige skole, fortæller hun.

(Elevers navne er opdigtede af etiske årsager)