Faglige pejlemærker
Fem faglige pejlemærker har sat enstrategisk retning for indsatserne i 'Investering i den tidlige ogforebyggende indsats i PPR':
- Skab løsninger, som er udviklet i tæt samarbejde med børn,familie og netværk, så tæt som muligt på det almenehverdagsliv.
- Skab en vidensbaseret og systematisk opmærksomhed på alle børnstrivsel, udvikling og læring og følg op på bekymring.
- Hav helhedsorienterede interventioner, som matcher behov ogresurser hos barnet eller børnefællesskabet og konteksten.
- Skab en tværfagligt koordineret praksis, som skaberoverskuelighed og kontinuitet for barn og familie.
- Skab en høj faglighed og tydelig faglig retning i PPR'svirke.
Investering på 123millioner
I satspuljeaftalen for 2017 blev der afsat 123,1 millionerkroner til en investering i den tidlige og forebyggende indsats iPPR frem til 2020. Investeringen har dels bestået af et samarbejdemellem 12 kommuner og Socialstyrelsen om at udvikle og styrkeindsatsen i PPR, dels i at ansætte ekstra medarbejdere i PPR.
Disse 12 kommuner indgår i partnerskabet:
- Brønderslev
- Frederiksberg
- Frederikshavn
- Greve
- Hillerød
- Hjørring
- Holstebro
- Ishøj/Vallensbæk
- Kolding
- Randers
- Thisted
Skolerettedeindsatser
Kommunerne har haft en høj grad af frihed til selv at bestemmederes indsatser, og alle har sat ind på flere fronter. Nogleindsatser har været rettet mod børn i dagtilbud, andre mod skolerog andre igen mod familier. På skoleområdet har PPR for eksempelarbejdet med:
- Overgang fra specialtilbud til almenområdet
- Skolefravær
- Angsttilbud
- Klassearbejde
- Kompetenceudvikling af resursepersoner i skole ogsundhedspleje
- Sparring og supervision til inklusionsvejlederteam
- Støttepædagogforløb - overgang fra dagtilbud til skole/SFO
- Diamantforløb (om børnefællesskab)
- Familieklasser
- Screening af motorik, sprog, sensorik og pædagogik i 0.klasse
- Specialpædagogisk bistand ved enkeltintegration
- Dialogmøder med skole og dagtilbud
- Co-teaching
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvad er udbyttet, hvis man investerer i PPR både fagligt og økonomisk? Det har 12 kommuner afprøvet over de seneste tre år i projektet 'Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR'. Formålet er at nedbringe mistrivsel blandt sårbare og udsatte børn og unge, så færre får behov for en specialiseret indsats og eventuel medicinering. I alt har kommunerne arbejdet med 83 indsatser.
En af kommunerne er Thisted, som med puljemidlerne kunne ansætte seks ekstra medarbejdere i PPR. Stillingerne blev fordelt på en projektleder, to psykologer og tre pædagogiske konsulenter med baggrund som henholdsvis lærer, pædagog og pædagog/fysioterapeut.
"I første omgang arbejdede vi med 15 indsatser, men efter en midtvejsevaluering valgte vi at køre videre med de seks projekter, der gav den største effekt", fortalte psykolog Trine Bakke i sit og projektmedarbejder Mette Frøkjærs oplæg på projektets virtuelle afslutningskonference i tirsdags.
Elever med bekymrende fravær sidder for bordenden
Et af de seks projekter i Thisted fokuserer på elever i 9. klasse med bekymrende fravær. Eleverne kan have op til tre års fravær, og ofte har de en diagnose, faglige vanskeligheder og typisk mange skoleskift bag sig.
"Der er tidligere blevet ydet en indsats for eleverne, men det har ikke virket. Derfor er det vigtigste i vores projekt, at den unge sidder for bordenden, for hvis han ikke vil prøve at komme i skole, dur det ikke. Hvor man i tidligere indsatser har forsøgt at skubbe de unge frem mod et mål, sidder vi ved siden af og spørger: Hvad har du prøvet? Hvad vil du gerne? Hvad drømmer du om? Samtidig giver vi eleven andre unge at spejle sig i, så han kan se, at han ikke er alene om at have et stort fravær fra skolen", fortalte Mette Frøkjær fra PPR i Thisted.
Fraværsindsatsen går på tre ben med PPR som tovholder
Fraværsindsatsen hedder 'Alle med - forårsstart' og består af tre ben med PPR som tovholder:
- Undervisning i grupper med fire-fem unge i to gange to lektioner om ugen i tre måneder op til sommerferien.
- Minimum fem interview henholdsvis individuelt og med familien.
- Almindeligt skoleforløb efter sommerferien.
"På opstartssamtaler i januar hører de unge, hvad indsatsen drejer sig om, og når vi går i gang med undervisningen i april, supplerer vi med støttende interview. De unge har typisk været til mange samtaler, men i interviewene stiller jeg spørgsmål og lytter til den unge. På samme måde lytter forældrene til, hvad den unge gerne vil, i når familien bliver interviewet. Fravær fylder meget i hjemmet, men i interviewene får forældrene mulighed for at fortælle deres unge, hvad de er stolte af hos ham", sagde Mette Frøkjær.
LB-støtte til mentorforløb for unge, der ikke magter at gå i skole
Langt de fleste elever i projektet fortsætter på Campus 10
PPR i Thisted arbejder tæt sammen med det lokale Campus 10, som tilbyder 10. klasse med en erhvervsprofil.
"Eleverne i 'Alle med' besøger Campus 10, hvor de ser lokalerne, møder personalet og hører om profilen på de forskellige klasser. De hører også om læringsmiljøet, som har fokus på, at eleverne trives. Campus 10 møder de unge i øjenhøjde og har fokus på, hvad de vil have ud af at gå på skolen", sagde Mette Frøkjær.
Langt de fleste elever i projektet fortsætter på Campus 10 efter sommerferien, men PPR støtter dem fortsat og følger både med i deres sociale og faglige trivsel, og om de har fravær. I juni er PPR med inde omkring overgangen til en ungdomsuddannelse.
"Igen styrer den unge: Vil han have en overlevering til ungdomsuddannelsen? Hvis ja, så har nogle ungdomsuddannelser en mentor, han kan få tilknyttet".
Fremtiden kan byde på forårsstart for elever i 6. klasse
Indsatsen koster cirka 7.000 kroner pr. ung, og den virker, betonede Mette Frøkjær på konferencen. Der har deltaget 60 unge i fraværsprojektet, og de er alle kommet videre.
Elev med skolevægring: Larmen i klassen blev til mit problem
"Når vi kigger ind i fremtiden, drømmer vi om at gå fra indgriben til forebyggelse af fravær. I stedet for at vente på, at de unge skal til at afslutte 9. klasse, kan vi give eleverne i 6. klasse en forårsstart, inden de skal skifte fra fødeskolerne til overbygningen. Længere fremme vil vi klæde skolerne på til selv at stå for indsatsen", skitserede Mette Frøkjær.
Byrådet i Thisted Kommune har afsat penge til, at Alle med - forårsstart kan fortsætte. De samme kan de fem andre indsatser, PPR valgte at køre videre med efter midtvejsevalueringen.
Især elever med fravær og udadreagerende elever trives bedre
De unge i fraværsprojektet i Thisted er ikke ene om at have øget deres trivsel. Billedet er generelt for børn og unge, som har deltaget i en indsats i de 12 medvirkende kommuner. Det viser de foreløbige evalueringsresultater, som Andreas Nikolajsen præsenterede på konferencen i tirsdags. Han er partner i konsulentfirmaet Deloitte, som sammen med Socialstyrelsen var vært for konferencen.
"Alle indsatser ser ud til at have haft en virkning på børnene og de unges psykiske og sociale trivsel. Indsatser rettet mod både børn og forældre viser samlet set de bedste resultater, mens indsatser, som alene er målrettet forældre, viser lidt mindre positive resultater", fortalte Andreas Nikolajsen.
Han fremhævede indsatser mod skolefravær som et område, der boner særligt ud. I alt syv af de 12 kommuner har arbejdet med fravær.
"Her er der ganske betydelige interessante resultater, som det er værd at dykke ned i. Også indsatserne rettet mod børn med udadreagerende adfærd har en positiv indvirkning på trivslen", sagde Andreas Nikolajsen og pegede på, at den største forbedring i trivslen sker, jo ældre den unge er.
Interventionerne fra PPR har også indflydelse.
"Den største forbedring i trivslen sker i konsultative indsatser og i indsatser, som både er konsultative, støttende og udredende".
Evaluering identificerer fire virksomme mekanismer
På konferencen præsenterede Andreas Nikolajsen fire mekanismer, som Deloitte har identificeret som virksomme.
Den første handler om barnets, den unges og forældrenes deltagelse og motivation.
"Når der er en høj grad af frivillig deltagelse i indsatsen, øger det sandsynligheden for, at børn, unge og forældre er motiveret for at samarbejde om at ændre familiens situation".
Anden virksomme mekanisme er indsatsmetoden (se boks).
"Deltagerne kan se formålet med indsatsen, når metoden går på at styrke barnets bevidsthed om egne resurser og samtidig har fokus på, hvordan man får brudt de mønstre, barn og forældre er i. Det er igen med til at øge motivationen", sagde Andreas Nikolajsen.
Indsatsen hænger sammen med barnets vante miljø
Aktører hedder den tredje mekanisme. Den går på, at det er nemmere at skabe helhedsorienterede indsatser, når man inddrager forældre og personale fra skole eller daginstitution.
"Når en helhedsorienteret indsats foregår i både hjem og skole, skal alle bidrage til indsatsen, og derfor skal det være tydeligt, hvad aktørerne kan bidrage med", uddybede oplægsholderen og pegede på rammer som den fjerde mekanisme.
"Når man flytter indsatsen ud i barnets vante miljø i skole eller dagtilbud, får man den til at hænge sammen med barnets hverdag", sagde Andreas Nikolajsen.
Tilføjet fredag den 12. februar 2021:
Den endelige evaluering af 'Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR' er nu klar. Du finder den via dette link:
Læs mere
Investering i den tidlige og forebyggende indsatsi PPR