Når danske elever går ud af 9. klasse og skal vælge studieretning på gymnasiet, vælger færre og færre tysk og fransk på højt niveau. 

Andelen af STX-elever med tysk som fortsættersprog, det vil sige på A-niveau, er fra 2017 til 2023 faldet med 46 procent. Fransk på samme niveau er i samme periode faldet med 42 procent. Og andelen af STX-elever med sproglige studieretninger er faldet fra 9,5 procent i skoleåret 2017/18 til 7,6 procent i skoleåret 2022/23.

Det viser en nye tal fra Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF).

Tallene bekymrer docent og forsker Annette Søndergaard Gregersen.

”Det er jo ikke nye tal, men de fortsætter en virkelig kedelig tendens, hvor eleverne ikke kan se idéen i at vælge tysk og fransk på højt niveau. Det handler både om, at de ikke har lyst eller kan se fremtidsperspektiver i det, men også om samfundsdiskursen om, at fag som matematik, samfundsfag og engelsk er vigtigere”.

5. klasse uden fransk gør en forskel

Hvis vi vil have flere elever til at vælge fremmedsprog i gymnasiet, er det i grundskolen, der skal sættes ind, lyder budskabet fra Annette Søndergaard Gregersen.

Derfor undrer det hende meget, at forligskredsen om folkeskolen netop har besluttet at sløjfe fransk i 5. klasse.

”Vi ved, at tidlig sprogstart øger børns sprogmod, indlevelse og villighed til at tage chancer. Og der sker meget fra 5. til 6. klasse, fordi puberteten starter for mange. Så allerede i 6. klasse er flere børn meget mere påpasselige og generte i forhold til at lære nyt sprog”, siger Annette Søndergaard Gregersen.

”De forsøg, vi kender herhjemme, peger på, at tidlig sprogstart allerede fra 3. klasse gør, at vi kan udnytte børnenes legende tilgang til sprog og på den måde øge chancen for, at de føler sig hjemme i det senere”.

Annette Søndergaard Gregersen erkender, at der ikke findes forskning, der beviser, at der er en sammenhæng mellem tidlig sprogstart og fx en øget tendens til at vælge sprog på højt niveau i gymnasiet. Og tværtimod peger intet i de nye tal fra NCFF på, at konsekvensen af reformen i 2014, hvor engelsk allerede kom på skemaet i 1. klasse og tysk/fransk i 5. klasse, har været, at flere elever har valgt sprog på højt niveau i gymnasiet.

”Tendensen til lav sproginteresse i gymnasiet fortsætter på trods af den tidligere sprogstart. Og det tyder jo på, at der er større kræfter på spil, som netop handler om en dybere opfattelse hos de unge af, hvad der er vigtigt og værd at bruge en studentereksamen på”, siger Annette Søndergaard Gregersen.

Men netop derfor er det endnu vigtigere at etablere en bedre sprogforståelse i folkeskolen, påpeger forskeren.

”Min bekymring er, at den ærgerlig tendens til at vælge fremmedsprog fra fortsætter, når lærerne nu ikke kan udnytte elevernes legende og åbne tilgang til sprog i 5. klasse”.

Kræver STEM-agtig fælles tilgang

Det Nationale Center for Fremmedsprog peger især på fem faktorer, der kan højne elevernes lyst og motivation til at lære nye sprog allerede i grundskolen. Centeret har udarbejdet en analyse, der kortlægger de største barrierer for eleverne, som forhindrer dem i at bevare motivationen for at lære fremmedsprog.

Analysen peger blandt andet på, at eleverne ikke altid oplever fremmedsprogsundervisningen som meningsgivende og motiverende, og at sprogundervisningen ikke hænger sammen med den måde, de ellers møder sproget på, for eksempel gennem film og tv og sociale medier. 

Tyskfransk

Tysk og fransk udskydes til 6. klasse: "Det gør ondt i maven"

Derfor handler løsningerne især om at sikre en sammenhængende sproglig indsats på skolerne, siger Annette Søndergaard Gregersen. F.eks. ved at etablere stærke fælles fagteams med en fast uddannet sprogvejleder.

”Jo mere fælles, sproglærerne er om undervisningen i de forskellige fag, jo mere sammenhængende oplever eleverne det. Når der er et tema i engelsk, så går det igen i fransk, og så kan eleverne genkende ord og udnytte de mange gentagelser til at blive stærkere i sprogene”.

En styrket fælles tilgang kan også give pote på et højere plan, lyder pointen.

”Ligesom STEM-fagene har en politisk og forskningsmæssig bevågenhed, kan sprogfagene også få det. Men det kræver, at vi i højere grad betragter fagene som en stærk fælles faggruppe, der er værd at investere i for eleverne og samfundet som helhed”, siger Annette Søndergaard Gregersen.