Anne Tetens fra Institut for Folkesundhed undersøger, om korsang kan skabe trivsel i folkeskolen.

Forskere i ny bog: Vi skal tænke anderledes om sang i børns liv

Forskellen på musikundervisningen i skolen er så stor, at børnene bliver delt i et A- og et B-hold i forhold til sang og musik, lyder det fra to forskere i en ny antologi. De giver bud på løsninger.

Offentliggjort Sidst opdateret

I sidste uge udkom antologien 'Når vi synger', hvor to forskere peger på sang som en mulig løsning på den stigende mistrivsel blandt børn og unge.

De to forskere er antrolog og ph.d-studerende ved Statens Institut for Folkesundhed Anne Tetens og professor emeritus Lars Ole Bonde fra Center for Research in Music and Health, Norges Musikkhøgskole, som er en del af forskningsprojektet 'Alle Kan Synge', der undersøger, om korsang i folkeskolen kan virke trivselsfremmende for eleverne. 

I et kapitel i bogen argumenterer de to forskere for, at det er ekstra vigtigt at se på, hvad netop den form for sangundervisning kan, fordi musikundervisningen i folkeskolen er nødlidende.

”Der uddannes færre musiklærere end tidligere, og deres kompetencer slår ikke al­tid til. Stadig færre musiklærere kan lede fællessang med støtte fra egen stemme og instrumentalt akkompagnement. Af samme grund er der i dag tale om, at folkeskolerne kan inddeles i et A- og et B-hold i forhold til, om skolens musikliv sikrer, at børnene lærer at synge og får et både aktivt og reflekteret forhold til musik”, skriver de.

3 råd fra forskerne til sang i skolen

1. Hav fokus på sangglæde og den positive deltagelse frem for på skønsang, sangfaglige målsætninger og performance – ikke mindst i indskolingen.

2. Involver børnene i udviklingen af en ny, inkluderende (morgen-)sangkultur på skolen.

3. Tag altid skoleledelsen i ed, før der indføres Alle Kan Synge-aktiviteter. Det er afgørende, at indsatsen harmo­nerer med skolens værdisæt, vision og eventuelle lærings­paradigme, og at den ikke afhænger af en enkelt musiklærer eller korleder, men drives af et lille team, med ledelsens opbakning.

De opfordrer til, at man bruger erfaringerne fra projektet til at skabe et paradigmeskifte i forståelse af sangens og sangundervisningens rolle i folkeskolen.

”Alle Kan Synges anvendte pædagogik er naturligvis ikke en universalløsning, men det er ét eksempel på en bevægelse mod en mere holistisk tilgang til sangun­dervisning, der anerkender sangens potentiale til ikke kun at udvikle musikalske evner til gavn for den enkelte elev, men også til at frem­me børns trivsel og sociale kompetencer”.

Ny måde at forstå sang i børns liv

Pointen i projektet er netop, at det ikke alene handler om at lære sangtekster og musikalske teknikker, men også om glæden ved at synge i en sammenhæng, hvor alle har mulighed for at deltage. 

For der er mange måder at deltage på – man kan fx også sidde med i rummet, hvis man ikke har lyst til at synge.

”Dette paradigmeskifte har potentialet til at transformere ikke kun måden, der undervises i sang i folkeskolen på, men hele måden, hvorpå vi forstår betydningen af sang i børns liv. Ved at anerkende sangens rolle som et væsentligt redskab til at fremme mental sundhed og trivsel åbner vi døren for en mere helhedsorienteret tilgang til musikundervisning i folkesko­len, der adresserer både børnenes kunstneriske og sociale behov,” skriver de.

Eleverne, som er med i projektet Alle Kan Synge får to timers korsang om ugen, som er tilrettelagt med trivsel som mål - ikke skønsang.

Forskningsprojektet er et pilotprojekt, men Anne Tetens og Lars Ole Bonde håber, at der bliver mulighed for at gennemføre et større kontrolleret forsøg på flere skoler.

Det håber også, at musiklærere kan blive efteruddannet i den særlige teknik, som korlederne i projektet Alle Kan Synge benytter for at skabe trivsel gennem korsang.