Ideen opstod hos korleder Anne-Kari Ferenczi, fordi hun gang på gang havde korsangere, der kom og fortalte hende, hvor meget det havde betydet for dem at gå til kor som barn. Eller forældre, der fortalte det samme om deres børn. 

Men det er jo kun få, der vælger at gå til kirkekor.

”Jeg kunne måske nå 100 børn, men lige ved siden af lå en skole med 1.000 børn, og her kunne man nå alle slags børn. Ikke kun dem, hvis forældre fik tanken at lade dem gå til kor”, fortæller hun.

Allerede i 2007 kontaktede Anne-Kari Ferenczi den lokale skoleleder, men uden held. Først ti år senere kom der gang i et projekt – da hun fik kontakt til Herstedøster Skoles musiklærer Charlotte Greve. 

Til en start fik indskolingseleverne en times kor om ugen med en korleder og musiklæreren, og da projektet endte med et brag af en morgensangskoncert, blev skolelederen også interesseret.

”De kunne se det dannende og trivselsmæssige udbytte, så vi søgte penge fra Statens Kunstfond, provstiet og kommunen. Så kom Signe Sørensen med som korleder, og hun bidrog min sin egen særlige pædagogik og tilgang til undervisningen. Det oversteg alle vores forventninger, blandt andet fordi hun har trivslen som det primære fokus. Sangen bliver et redskab til trivsel i stedet for at være et mål i sig selv”, fortæller Anne-Kari Ferenczi.

Albertslund: Succesfuldt samarbejde mellem kirke og skole om kor

Projektet blev døbt ’Alle Kan Synge’, og den daværende skoleleder Birgitte Pilgaard skrev dengang i en rapport til kommunen: 

"Vi er ikke i tvivl om, at Alle Kan Synge har en positiv effekt på elevernes faglige, personlige og sociale udvikling. Alle Kan Synge giver alle en følelse af fællesskab, samtidig med at eleverne trives bedre og derfor lærer mere", skrev hun. 

Eleverne synes, at "det er rigtigt sjovt"

Projektet blev i 2024 udbredt til tre skoler som en del af et tre-årigt forskningsprojekt. Antropolog og ph.d-studerende på Statens Institut for Folkesundhed, SDU Anne Tetens er en del af forskergruppen. 

Hun fortæller, at de her et år inde i projektet kun kan se positive effekter af indsatsen.

”Vi har talt med lærere, korledere, forældre og børn, og langt størstedelen synes, at det er rigtigt sjovt. Forældre melder også uopfordret, at de kan se, at deres børn trives. Men vi har stadig lang vej, før vi kan sige endeligt, om indsatsen har den effekt, man har håbet på”, fortæller Anne Tetens.

Musikken har en særlig kraft

Formen i ’Alle kan synge’ er, at en særligt uddannet korleder kommer til skolen og har en times korsang med eleverne to gange om ugen sammen med en lærer, som kender klassen godt.

Timen har en helt fast struktur med stille indgang, faste sange og ritualer. Og så er konceptet ’kormakker’ en vigtig del. 

Læreren udpeger hver gang elevpar, som er hinandens kormakkere for den lektion, og de to synger så sammen og laver fx fagter til hinanden eller har øjenkontakt, mens de synger.

Korsang har - måske - højnet trivslen og nedbragt fraværet på Albertslund-skole

”Kormakker handler om, at det giver trivsel at være sammen med en, man er tryg ved og samtidig skabe nye relationer. Der er et højt musikalsk niveau, men det handler ikke om at få det til at lyde godt, det handler om at skabe trivsel”, fortæller Anne-Kari Ferenczi.

Det betyder dog ikke, at man lige så godt kunne lave noget andet med eleverne i stedet for at synge.

”Musikken har en særlig kraft. Det er et sprog, man har haft allerede, før man kunne tale, så det er meget intuitivt og forbundet med følelser. Det siges, at menneskers hjerteslag synkroniserer, når man synger sammen. Og når man så oveni ser på hinanden, mens man synger eller ser på sin lærer, mens man synger, så bruger man musikkens kraft til at skabe mere empati og positive relationer”, forklarer hun.

I samarbejde med musiklærerne

Forskerne kan endnu ikke komme med endelige resultater, men deres hypotese er, at klassefællesskabet og de sociale netværk og dermed skoletrivslen forbedres over tid. 

De ser både på, om det er muligt helt konkret at overføre de gode erfaringer fra Herstedøster Skole til andre skoler, og hvad der skal til for, at det kan fungere i skolernes forskellige hverdage. 

Og så ser de på, hvad korsangen gør ved elevernes trivsel.

”Vi sidder samtidig med i en tværdisciplinær gruppe, som laver et review over, hvad man ved fra international forskning om gruppesang og sundhed. Kun 10 procent af forskningen handler om børn og unge. Langt størstedelen handler om ældre, hvor man ved, at det giver trivsel. Derfor er det ekstra spændende, at vi har 900 børn med her fordelt på tre skoler”, siger ph.d.-studerende Anne Tetens.

Et af argumenterne for at arbejde med korsang i folkeskolen er, at indsatsen rammer alle børn, uanset hvilke forudsætninger de kommer med. Fra forskningen ved man nemlig, at kulturtilbud og musiktilbud oftest bliver brugt af børn fra øvre socioøkonomiske klasser.

Forskerne ser også på, hvordan det fungerer med tolærerordningen og samarbejdet mellem korlederen og læreren. 

Forskere i ny bog: Vi skal tænke anderledes om sang i børns liv

På Herstedøster Skole var det en musiklærer, der stod for koordineringen og undervisningen sammen med korlederen, men det er ikke et krav, at læreren skal være en musiklærer i forskningsprojektet. 

Her har fokus været på, at det er en lærer, der kender klassen godt og som gerne vil projektet. Men spørgsmålet er, om musiklærerne med en efteruddannelse kunne varetage korlederens opgave.

”Vi kommer jo med et ’udefrablik’, og vi synes, at det var interessant om den samme undervisning kunne varetages af musiklæreren. De har jo meget til fælles med korlederne, men korlederne er jo konservatorieuddannede. Det bliver spændende at få svar på”.

Anne-Kari Ferenczi understreger, at det er vigtigt, at korundervisningen foregår sideløbende og i samarbejde med den almindelige musikundervisning .

”Kortimerne skal foregå i tæt samarbejde med klassens lærer, og samarbejdet med skolens musiklærere også meget vigtigt. For det skal understøtte musikundervisningen og morgensangen. Det skal absolut ikke erstatte den”.