Forberedelserne til de offentlige overenskomstforhandlinger er blevet gevaldigt forsinket, fordi man afventede de trepartsforhandlinger, som først blev afsluttet i sidste uge.
Én dato har dog ligget fast: Fredag den 15. december lyder det officielle startskud, hvor arbejdstagere og arbejdsgivere udveksler overenskomstkrav.
Arbejdsmarkedsforskerne på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) på Københavns Universitet har analyseret situationen forud for forhandlingerne.
Deres vurdering er at risikoen for, at lærere, pædagoger og andre kommunalt ansatte havner i konflikt, denne gang er lille.
Det skyldes først og fremmest, at der i den nye trepartsaftale mellem regeringen, de offentlige arbejdsgivere og de offentligt ansattes organisationer står, at overenskomsterne skal sammenkædes i én fælles mæglingsskitse på hele hovedorganisationen FH's område.
Den del skal forligsmanden stå for, og derefter skal medlemmerne i de enkelte organisationer stemme om den. Årsagen er, at man vil undgå, at enkeltgrupper havner i konflikt, som det senest skete i 2021 for sygeplejerskerne.
"Trepartsaftalen om løn i sig selv øger konfliktrisikoen. For nogle vil være sure over, at de ikke har fået det, de mener, de var stillet i udsigt, andre vil være sure over, at de ikke fik nogen lønstigninger, når de også oplever rekrutteringsudfordringer, selvom de måske ikke er på størrelse med sosu'ernes", forklarer Faos-forsker Nana Wesley Hansen.
"Men sammenkædningen mindsker konfliktrisikoen", fremhæver hun.
Hun vurderer, at der, efter at det lykkedes at opnå en trepartsaftale, også er en stor interesse i at komme i mål med overenskomsterne:
"Når lønmodtagerne stemmer, så stemmer de om det hele - både trepartsaftalen og overenskomsten", vurderer hun.
Et gratis nej
Når afstemningen er sammenkædet, giver det også mulighed for enkelte fagforbund for at udtrykke deres utilfredshed undervejs i forhandlingerne, ligesom deres medlemmer kan stemme nej, uden at overenskomsten er i fare. Det man kan kalde for 'gratis nej'er'.
Men sammenkædningen kan også betyde, at parterne ikke rykker sig ret meget i forhandlingerne, men venter til de forhandlinger, de ved vil komme i Forligsen, vurderer forskeren.
For sammenkædningen forhindrer, at enkelte forbund havner i konflikt. Til gengæld er der risiko for en meget mere omfattende konflikt, hvis et flertal stemmer nej til den samlede mæglingsskitse på det kommunale område.
Når forskerne ikke vurderer den risiko som ret stor, handler det blandt andet om en god dansk økonomi i øjeblikket.
"Det er jo medicinaleventyret, først og fremmest Novo Nordisk, der betyder en stærk dansk økonomi lige nu", forklarer Nana Wesley Hansen og peger på, at overenskomsterne på det private område fra foråret 2023, og de efterfølgende lønforhandlingsresultater ude på de enkelte private arbejdspladsr også giver grund til at tro på, at der er pænt med penge på bordet, når forhandlingerne begynder sidst på ugen.
Sammen med de andre arbejdsmarkedsforskere på Faos vurderer hun, at der er udsigt til en overenskomst, der sikrer og måske endda løfter reallønnen for de kommunalt ansatte.
Lønstigninger udenom central ordning
For Lærerforeningen har det været vigtigt, at trepartsaftalen fastslår, at de særlige lønstigninger til bl.a. sygeplejersker, sosu'er og pædagoger holdes uden for reguleringsordningen.
Reguleringsordningen har været aftalt ved de seneste mange overenskomster som en aftale om, at de offentligt ansattes lønninger med to års forsinkelse reguleres med 80 procent af den lønstigning, der har været på det private område.
Hvis ikke de ekstra 6,8 milliarder til de ekstraordinære lønstigninger til enkelte grupper, var blevet holdt uden for ordningen, ville lærerne dermed gå glip af reguleringskroner som følge af en lønstigning, de slet ikke får glæde af.
Hvordan man teknisk så skal tilrettelægge, at trepartsmidlerne holdes udenfor også på lang sigt, er en opgave, der også skal løses ved de kommende forhandlinger.
Kompetenceudvikling bliver et tema
Et forventet hovedtema ud over lønnen bliver de ansattes ønske om et mere fleksibelt arbejdsliv, blandt andet i forhold til forskellige livsfaser.
Set fra arbejdstagerside er det noget, der vil styrke rekruttering og fastholdelse, men KL's topforhandler, borgmester Michael Ziegler har på forhånd sagt, at alle krav vil blive 'vejet på en guldvægt' i forhold til, om de leverer arbejdskraft her og nu eller tværtimod går ud over arbejdsudbuddet.
Ved lærernes kravopstilling på Danmarks Lærerforenings kongres i efteråret var der særlig opmærksomhed på et nyt overenskomstkrav om ret til kompetenceudvikling.
Lærerne er ikke særskilt nævnt i et analysenotat fra Faos-forskerne, men her peger de, at kompetenceudvikling er et tema, de ansattes forhandlingsfællesskab vil bringe op. Og som arbejdsgiverne også kan have interesse i.
"For KL er overvejelser om medarbejdernes mulighed for sporskifte og
mulighed for at kunne efteruddanne sig ind i de jobtyper, hvor der er særlig
mangel på medarbejdere, også emner de gerne vil drøfte ved
forhandlingsbordet", hedder det i analysen.
"Spørgsmålet er imidlertid, om det er emner, som mest
fordelagtig drøftes med enkelte organisationer, eller om det også kan give
mening at drøfte dette ved det store forhandlingsbord med FF (Forhandlingsfællesskabet, red.). For
arbejdsgiverne er det også væsentligt, at kompetenceudvikling funderes i
arbejdspladsens behov. Mens der hos arbejdsgiverne ikke syntes at være et stort konkret projekt, de ønsker at løfte i forbindelse med kompetenceudvikling
denne gang, er der dog en generel interesse i at efter og videreuddanne
medarbejderne og skabe de bedste muligheder herfor", skriver forskerne videre i notatet.
