Mens der til et løft på vej på sygeplejerskerne, pædagogerne, fængselsbetjentene og sosu'ernes lønsedler, medfører dagens trepartsaftale ikke nogen ændring af lærernes løn.

Derfor var lærernes formand Gordon Ørskov Madsen heller ikke med på pressemødet i Finansministeriet, da dagens trepartsaftale blev præsenteret.

Alligevel er det ikke en lærerformand, der som sådan er skuffet over aftalen. 

”Vi har hele tiden vidst, at de trepartsforhandlinger ikke var særligt målrettede lærerne og vores andre medlemsgrupper, blandt andet fordi vi ikke er ekstraordinært lavtlønnet, som jo har været hovedfokus i de her forhandlinger. Så vi vidste godt, at det ikke var lærerne, der stod til at skulle have et lønløft”, siger han.

Dagens aftale indeholder en ekstraordinær ramme til løn og arbejdsvilkår på 6,8 milliarder. Selvom ingen af de midler er øremærket lærerne, kan nogle af midlerne i en mindre ny pulje dog ende med at gavne nogle lærere, fortæller Gordon Ørskov Madsen.

”Der er afsat en arbejdsmiljøpulje på 240 millioner kroner inden for de næste tre år, som eksempelvis kan bruges på rekruttering og fastholdelse af nyuddannede lærere og andre. Det er ikke afgjort, hvilke grupper der skal nyde godt af dem. Men noget af det, vi bringer med til overenskomstforhandlingerne, er, at vi skal have sikret, at nyuddannede lærere kommer godt i gang, og at vi bliver bedre til at fastholde og også bedre til at gøre det attraktivt at blive i faget. Så det er noget, vi vil bruge som afsæt, og som vi vil tage med ind til forhandlingerne”, siger han.

OK24: Hvorfor kan andres lønkamp få betydning for lærerne?

Lærerformanden peger også på, at han glæder sig over, at de nye lønmidler bliver tilført uden om det, der hedder reguleringsordningen.

”Det betyder, at det ikke bliver os andre, der skal betale for, at nogle skal have mere i løn. Sådan har det været tidligere, når man har lavet skævdelinger ved overenskomstfornyelser. Men nu får vi kanaliseret 6,8 milliarder i lønmidler på den offentlige sektor, som ikke går udover os andre. Der er en hjælp og et løft af hele den offentlige sektor til fremtidige overenskomstforhandlinger, at vi får løst nogle af de problemer, vi har sloges med igennem mange år”, siger han.

Gordon: Vores sammenhold bestod prøven

Det har været ventet med stor spænding, om sammenholdet mellem de offentlige organisationer ville blive sat på en alvorlig prøve ved forhandlingerne, der har handlet om, at nogen skulle have mere i løn, mens andre ikke skulle.

Her på den anden side af forhandlingerne, er lærernes formand ikke i tvivl om, at sammenholdet bestod prøven.

”Det var et vores store fokuspunkter i forhandlingerne at sige, at vi skulle ud på den anden sidde med fællesskabet intakt til overenskomstforhandlingerne. Det er vi lykkes med, og det er meget, meget glædeligt. For det er i fællesskab, at vi opnår de bedste resultater”, siger han.

Har bidraget til at undgå regeringens modydelser

Hvilken rolle har I haft i forhandlingerne?

”Vores rolle har været at prøve at finde de rigtige balancer”, siger lærernes formand og fortæller, at han har siddet med i forhandlingsudvalget, ”der har lagt mandater til forhandlingerne".

Han peger på, at regeringen har haft en række modydelser med til forhandlingerne. Og dem har han været med til at få forhandlet ad bordet igen, fortæller han.

”Regeringen ville blandt andet lægge bånd på, hvordan løndannelsen skal foregå fremadrettet. Det handler eksempelvis om, hvordan man fordeler midlerne mellem generelle lønstigninger og puljer til rekruttering, fastholdelse, lokal løndannelse osv. Det skal ikke være en regering, der sidder og bestemmer det. Det skal være op til parterne, og sådan bliver det heldigvis stadig”.

Frygter du, at der er lærere, der kan være skuffede over ikke at få del i dagens aftale?

”Jeg kan godt forstå, hvis der er nogle, der kan føle sig forbigået. For lærerne og vores andre medlemsgrupper står også i en situation, hvor de mærker et betydeligt arbejdspres”, siger han.

Skolen står tilbage med de samme problemer

Han fortæller, at det glæder ham, at finansminister Nicolai Wammen (S) på pressemødet roste alle offentligt ansatte for at gøre et godt stykke arbejde.

Men Gordon Ørskov Madsen understreger, at dagens aftale ikke ændrer ved de udfordringer, landets folkeskoler står med.

”Vi står stadig tilbage med en udfordring, der hedder, at vi mangler arbejdskraft på folkeskoleområdet. Vi ser hen imod, at vi kan mangle 13.000 lærere i 2023. Når regeringen ikke har villet tage fat på problemet i denne her trepartsaftale, så er vi nødt til at fastholde, at det problem eksisterer altså stadigvæk”.

”Det må vi så finde nogle løsninger sammen med arbejdsgiver og regeringen i den kommende tid. For problemerne skal løses”, siger han.

Udveksler OK-krav om halvanden uge

På dagens pressemøde blev det af flere af forhandlerne påpeget, at det har været lange og svære forhandlinger, og at aftalen falder meget tæt op ad de kommende overenskomstforhandlinger. 

Lærernes formand har også tidligere på årets sagt, at en trepartsaftale gerne skulle lande i det tidlige efterår.

”Ellers kan vi ikke nå processerne. Det håber jeg, at Christiansborg forstår”, sagde han i et interview til Folkeskolen i maj.

Hvad betyder det, at vi skulle helt til starten af december, før der lå en aftale?

”Det kommer til at betyde, at vi går lige fra trepartsforhandlingerne over i overenskomstforhandlingerne”, siger han.

”Vi udveksler krav med arbejdsgiverne om halvanden uge, så vi har travlt. For vi lige skal have taget bestik af denne her aftale, og så skal vi have forberedt og bygget det ind i de forhandlingsprocesserne og kravopstillingerne. Men det skal vi nok nå”, forklarer han.

Forhåbentlig sidste gang

På pressemødet i Finansministeriet sagde formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg Michael Ziegler, at det bør være sidste gang, at der holdes trepartsforhandlinger om løn på det offentlige arbejdsmarked.

”Det er vigtigt, at ansvaret kommer tilbage til parterne i overensstemmelse med den danske model”, sagde Michael Ziegler.

Er du enig i, at det bør være sidste gang, at man forhandler løn på det offentlige arbejdsmarked i en trepartsforhandling?

”Absolut. Det her er en éngangsforestilling. Nu skal det være op til parterne selv at finde balancerne i det frem i det. Ellers udhuler vi den danske aftalemodel på det offentlige arbejdsmarked. Det vil vi ikke", siger han.