“Det er skelsættende, at vi nu kan rejse krav om kompetenceudvikling på aftalte vilkår – noget, som vi ved, at medlemmerne virkelig efterlyser”. 

Sådan lyder det fra Danmarks Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen, efter at lærernes kongres har vedtaget lærernes krav forud for overenskomstforhandlingerne i 2024. 

Et af kravene handler om kompetenceudvikling. En form for ret til efteruddannelse som overenskomstkrav har mange gange før været diskuteret i Lærerforeningen, men et flertal har hver gang ment, at det ikke var noget, man skulle bruge overenskomsten til. 

“Opmærksomhedspunkterne er, at der skal afsættes arbejdstid, at der skal vikardækning på, og at lærerne skal have indflydelse på, hvad det er for en kompetenceudvikling, de får”, sammenfatter Gordon Ørskov Madsen. 

Det tager dog tid at opbygge en model, der giver efteruddannelse til alle. Det er ikke gjort med én overenskomstfornyelse:

“Vi har kaldt det et generationsprojekt. For vi er ikke færdige med at bygge formen og modellen op, og finansieringen kommer ikke på plads ved OK24. Det er noget, vi skal bygge op i løbet af nogle overenskomstforhandlinger”, forklarer Gordon Ørskov Madsen og understreger, at målet er, at alle medlemmer skal kunne få den kompetenceudvikling, de har brug for. 

Løn og lærerstart 

Som hovedstyrelsen havde lagt op til på forhånd, står lønstigninger øverst på overenskomstkravlisten efter en periode, hvor inflationen har gjort markante indhug i købekraften for lærerne og for alle andre. Men der står også for eksempel “nationale lærerstartsordninger“ – altså at man på alle skoler i alle kommuner skal tage imod nyuddannede lærere med mentorer og anden støtte den første tid. 

“Der står netop ’national’. For det skal være en rettighed – ikke en form for fritvalgsordning. Alle skal have ret til en god start på lærerlivet”, understreger formanden.