I en 3.-klasse sidder en pige helt alene bagest i klassen. Hendes klassekammerater sidder sammen i grupper, men hun skal sidde alene, da hun alt for ofte kommer til at forstyrre sin sidemakker.

I frikvarteret finder hun et sjippetov, som hun binder fast under bordet. Hun sætter fødderne på tovet og vipper det frem og tilbage, mens håndtaget fra sjippetovet banker ind i bordbenet.

Det larmer, og hendes lærer er godt træt af det. Men Ann Natasja Nielsen kan ikke lade være med at beundre hendes kreativitet.

”Hun har jo lavet sit eget hjælpemiddel, så hun kan komme ud med sin uro uden at rejse sig”, siger hun.

Ann Natasja Nielsen er ergoterapeut og besøgte pigens klasse, da hun skrev ph.d. sidste år. Efter snakken med klasselæreren gav hun pigen en kuglevest, som hun skulle have på mindst 90 minutter hver dag i tre uger.

Da hun kom tilbage for at hente kuglevesten igen, sad pigen ikke længere bagest i klassen. Nu havde hun fået en plads ved gruppebordene ligesom klassekammeraterne.

Hver femte elev overvældes af sanseindtryk

Pigen, som Ann Natasja Nielsen gav kuglevesten til, har det, man i fagsprog kalder en 'sansesøgende adfærd'. 

Det er børn, som i højere grad end andre har brug for at få stimuleret deres sanser. Ellers begynder de at sidde uroligt på stolen, komme med umotiverede udbrud eller er alt for voldsomme ved deres klassekammerater.

I et tidligere studie fra 2020 har Ann Natasja Nielsen været med til at kortlægge, at omkring en femtedel af eleverne fra 0. til 3. klasse har sansebearbejdningsudfordringer. Omkring 70 procent af de elever har en sansesøgende adfærd, der som beskrevet kendetegnes ved urolige og til tider voldsomme bevægelser.

Hun har i 2023 også undersøgt, hvordan den sansesøgende adfærd påvirker elevernes læring og muligheder for at danne venskaber. Her fandt hun ud af, at knap 60 procent af eleverne med sansesøgende adfærd forstyrrer undervisningen. Både for dem selv og for deres klassekammerater.

Ann Natasja Nielsen har tidligere arbejdet på en specialskole, hvor hun oplevede, hvordan redskaber som en kuglevest hjalp eleverne med at finde ro i timerne. Men da hun som trivselsforælder på sine børns skole ville anskaffe nogle af de samme hjælpemidler, fandt hun ud af, hvor besværligt det er at indkøbe den slags på en almindelig folkeskole.

”Jeg kunne også høre, at lærerne ikke havde den store viden om sansebearbejdning for eleverne. Jeg har stor respekt for, at lærerne skal kunne helt vildt meget og ikke kan være eksperter på det hele. Men det gjorde ondt, når jeg hørte dem beskrive eleverne som besværlige”, siger hun.

Uafhængig forskning i samarbejde med firma 

For at udbrede viden som sansesøgende adfærd - og måske også gøre det nemmere for folkeskolerne at få hjælperedskaber til eleverne, gik Ann Natasja Nielsen i gang med en erhvervs-ph.d., som hun færdiggjorde i slutningen af 2023.

Hendes ph.d. er lavet i samarbejde med firmaet Protac, der sælger sansestimulerende hjælpemidler til børn og voksne. Firmaet har betalt for halvdelen af Ann Natasja Nielsens arbejde, men har hverken haft indflydelse på forskningsspørgsmålene eller resultaterne. Resten af ph.d.’en er finansieret af Statens Innovationsfond.

”Min ph.d. er lavet på Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, så der er nøjagtigt de samme krav til min forskning, som der er til alt anden forskning på instituttet”, siger Ann Natasja Nielsen.

”Det eneste krav fra Protac var, at jeg skulle bruge et af deres produkter. De ville gerne have, at jeg skulle bruge deres stole, men jeg gik med kuglevestene. De er nemmere for børnene at bruge, da de kan have vesten i skoletasken og også kan bruge den, når de løber og bevæger sig”.

Vigtigt, at forskningen foregik i folkeskolen

Ann Natasja Nielsen har samarbejdet med 37 skoler. Her startede hun med at holde et oplæg på 90 minutter om sansesøgende adfærd for lærerne, der efterfølgende udpegede 236 elever mellem seks og 12 år, som de mente ville været relevante til at prøve en kuglevest.

Herefter lavede hun sanseprofil på alle eleverne og fandt frem til, at 142 af dem havde en sansebearbejdningsvanskeligheder og sansesøgende adfærd. Disse elever blev delt op i to grupper: 71 elever fik mulighed for at prøve en kuglevest i tre uger, mens resten fungerede som kontrolgruppe og forsatte deres skolegang som normalt.

Eleverne med kuglevestene skulle helst bruge vesten mindst 90 minutter hver dag. Ann Natasja Nielsen har fulgt eleverne gennem observationer og interview foruden spørgeskemaundersøgelser til lærere og forældre,

”Jeg ville gerne lave forskning ude i folkeskolen for at være sikker på, at kuglevestene virker. Selv skrivebordstestene, hvor vi har taget eleven ud af klassen og givet dem en række opgaver, de skulle løse, har vi lavet i et rum lige ved siden af klassen, så der var næsten lige så mange lyde og forstyrrelser, som der normalt er i undervisningen i en folkeskole”, siger hun.

Bedre koncentration og større tro på egne evner

I skrivebordstestene har Ann Natasja Nielsen ikke kunnet se den store forskel på elever med og uden kuglevest. Men i svarene i spørgeskemaundersøgelsen fortæller både lærere og forældre, at de har oplevet en tydelig udvikling med eleverne.

30 procent af lærerne svarede, at eleverne var mere koncentrerede og fulgte bedre med i undervisningen efter tre uger med kuglevestene. Omkring en tredjedel af forældrene oplevede også, at deres børn var mindre rastløse og havde en bedre opmærksomhed.

”Det er faktisk kommet bag på mig, at der skal så kort tid til at gøre så stor en forskel. Det er jo ikke særlig lang tid, eleverne har haft en kuglevest, men flere lærere har fortalt om, hvordan de har kunnet fjerne skillevægge fra elevernes pladser, og at der har været færre konflikter i frikvarterne”, siger Ann Natasja Nielsen.

Eleverne har også været glade for vestene. Gennem interview fortalte eleverne, at de med kuglevesten havde fået en bedre tiltro til deres egne evner. I samme periode havde eleverne i kontrolgruppen fået mindre tro på deres evner.

Lærerne skal kende til sansesøgende adfærd

Det er vigtigt for Ann Natasja Nielsen at understrege, at kuglevestene ikke kan gøre en forskel, uden at lærerne bliver klædt på til at arbejde med børn med sansesøgende adfærd.

”Det behøves ikke at være et kæmpe efteruddannelsesforløb. De 90 minutter, som jeg brugte til oplæg for lærerne, har jeg fået rigtig god respons på”, siger hun.

”Mange af de ting jeg kan fortælle om, kommer meget intuitivt til lærerne. Oplægget handler mest om, at give lærerne et blik for de rastløse børn og en forståelse for, at de ikke forstyrrer for at være på tværs. Det er en fysiologisk og neurologisk ting i hjernen, der gør, at de ikke kan lade være”.