Forskning
To ud af tre friskoler har sagt nej til inklusionselever
66 procent af friskolerne har inden for de seneste to år frarådet eller sagt nej til at optage elever med særlige behov, viser en ny rapport fra Evalueringsinstituttet. Den hyppigste begrundelse er faldende tilskud til inklusion og specialundervisning. Rapporten viser også, at de små friskoler har flere elever, der modtager støtte i undervisningen, end de store.
friskolers mulighed for tilskud tilstøtte
Af statens generelle driftsbevilling til de frie grundskoler påfinansloven afsættes en pulje til tilskud til specialundervisningog anden specialpædagogisk bistand. Skoler med elever med behov forspecialundervisning kan søge tilskud i denne pulje. I forbindelsemed det nye specialundervisningsbegreb i folkeskolen, der definererspecialundervisning som undervisning i specialklasser og -skolersamt undervisning til elever i den almindelige klasse med støtte imindst 9 timer, blev det for de frie grundskoler fra skoleåret2013/14 kun muligt at søge tilskud til elever med behov for støttei mindst 9 ugentlige undervisningstimer.
I forbindelse med ændringerne, blev der vedtaget en to-årigovergangsordning for tilskud til supplerende undervisning m.v. afelever med behov under 9 timer. Den bestod af en gradvis udfasningaf de eksisterende tilskud til elever med behov under 9 timer og engradvis indfasning af et generelt inklusionstilskud til alleskoler, som er uafhængigt af andelen af elever med behov for støtteunder 9 timer. Ordningen er siden justeret og forlænget tiludgangen af 2016.
Kilde:UVM
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Friskoler kan søge tilskud til specialundervisning ved en pulje afsat på finansloven. Men kun til elever, der har behov for støtte i mindst 12 lektioner om ugen.
En ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at to ud af tre friskoler har frafrådet eller sagt nej til at optage elever med særlige behov, og 64 procent af skolerne svarer, at det skyldes, at skolen ikke har økonomiske resurser til at påtage sig opgaven på grund af faldende tilskud. Men næsten ligeså mange svarer, at de ikke har de rette kompetencer på skolen eller, at klasserne på årgangen ikke var parate til at tage imod eleven. Som en skoleleder udtrykker det:
"På baggrund af børnehavens beskrivelser var vi usikre på, om vi kunne løfte opgaven på en måde, så vi varetog barnets tarv og om klassens trivsel kunne bibeholdes".
Kommuner er stadig ikke i mål med inklusion
Og en anden skoleleder siger:
"Arbejdet med den enkelte elev er jo kun en del af det, for det går jo også ud over resten af klassen. Det er en balance mellem fællesskab og individ". Men skolelederne fortæller, at det sommetider drejer sig om at hjælpe forældrene med at vælge en anderledes type tilbud, som er mere egnet til elevens behov. Det er derfor generelt ikke skolernes oplevelse, at de decideret fravælger elever.
Friskoleformænd: Vi tager bestemt ansvar for inklusion
Skolelederne er i spørgeskemaundersøgelsen også blevet spurgt, om de inden for de seneste to år har opsagt samarbejdet med en elev, der har haft særlige behov. Det svarer 46 procent ja til, og 54 svarer nej. Den hyppigste årsag til at opsige samarbejdet med en elev er: "Elevens/elevernes behov nåede et omfang, der overstiger de kompetencer, vi har på skolen"
.
Minister: Friskoler tager stort inklusionsansvar
Små skoler har flest elever der får støtte
Der er stor forskel på, hvor mange elever friskolerne har, som har brug for mindre end de 12 lektioners støtte, som de kan søge om tilskud til. Næsten halvdelen af skolerne fortæller, at de har mellem fem og 10 procent elever, der modtager støtte under 12 lektioner om ugen. 39
procent af skolerne har over 10 procent elever, der får støtte, og 18 procent har mellem 0 og 5 procent elever, der modtager støtte i under 12 lektioner.
Ny model for tilskud specialundervisning på friskoler
Skolelederne fortæller, at det er faglige udfordringer, eleverne får støtte til i højere grad end social-adfærdsmæssige eller opmærksomhedsvanskeligheder.
Undersøgelsen viser, at jo større skolerne er, jo færre elever modtager støtte. Og skolernes foreningstilhørsforhold viser også forskelle. Kun 15 procent af skolerne, der hører under Dansk Friskoleforening har under 5 procent elever, der modtager støtte. Mens det gør sig gældende for 26 procent af skolerne der er medlemmer af Danmarks Privatskoleforening. Samlet set bruger to tredjedele af skolerne max tre procent af deres lærerårsværk på inkluderende aktiviteter.
