En ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut satte i sidste uge fokus på de frie grundskolers håndtering af børn med særlige behov. Rapporten viste blandt andet, at to ud af tre skoler har afvist elever eller frarådet elever med særlige behov at begynde på skolen, og næsten halvdelen har opsagt samarbejdet med en elev inden for de seneste to år.

To ud af tre friskoler har sagt nej til inklusionselever

Det har fået socialdemokraternes Annette Lind til at bringe skolernes 'manglende deltagelse i inklusionsarbejdet' op over for undervisningsministeren.

Ellen Trane skal forklare frie skolers ansvar for inklusion

Men formændene for de to foreninger, som repræsenterer fri- og privatskolerne og friskolelærernes forening kan på ingen måde se, at rapporten viser, at skolerne ikke deltager i arbejdet med elever, der har særlige behov. "Jeg er helt sikker på, at vi tager ansvar. Jeg ved, at nogle af mine medlemsskoler har 30 elever ud af 200, som har særlige behov. Der findes mange måder at løse udfordringerne på. Nogle har brug for få timers støtte, andet kan løses i det alment pædagogiske felt. Men jeg ved også, at der er skoler, der er nødt til at sige nej, fordi de ikke har penge nok til at løfte opgaven", siger Peter Bendix, formand for Dansk Friskoleforening, som repræsenterer 330 primært små frie grundskoler.

Ikke blande inklusion og specialundervisning Karsten Suhr, der er formand for Danmarks Privatskoleforening, som er interesseorganisation for 150 privatskoler med godt 48 procent af elevtallet i de frie skoler mener, at de tager det ansvar, de altid har taget for elever med særlige behov.

"Vi skal passe på, hvad vi taler om. Vi har jo altid haft enkeltintegrerede elever, for vi må ikke lave specialklasser eller -skoler. Nu har man så opfundet et nyt begreb - inklusionselever, som man mener, at vi ikke tager ansvar for. Men jeg synes, at vores skoler tager vare på de elever, der bliver meldt ind. Der er måske rigtigt, at der er nogle enkelte, der bliver afvist, som ikke burde afvises. Det er klart, at der er nogle steder, særligt mindre skoler, der ikke har volumen til at tage sig af alle specielle diagnoser. Men hvis barnet skal have den bedst mulige undervisning, så nytter det jo heller ikke, at vi tager elever ind, som vi ikke kan håndtere". De tre formænd mener, at specialundervisningselever og inklusionselever bliver blandet sammen i debatten. Uffe Rostrup, som er formand for Frie Skolers Lærerforening, som er fagforening for lærere, ledere og børnehaveklasseleder på de frie skoler påpeger, at det ikke er muligt at se i rapporten, om friskolerne faktisk tager færre elever end folkeskolerne, for folkeskolen inkluderer jo også kun 94,6 procent af eleverne, mens resten går i specialtilbud.  "Langt de fleste frie skoler vil meget gerne tage et socialt ansvar. Ja, der bliver sorteret ved døren - der er skoler, hvor man enten afbryder samarbejdet eller siger: 'Dem kan vi ikke rumme'. Sådan burde det også være i folkeskolen. Hvis der var resurser nok, var det ikke nødvendigt. Men jeg mener, at det er et ledelses- og kommunalt ansvar at sige: 'Vi kan ikke løfte den her opgave' - i folkeskolen såvel som på de frie grundskoler. Det er da netop udtryk for ansvarlighed". Ikke flere penge til de frie grundskoler Socialdemokraten Annette Lind henviser i sit spørgsmål til undervisningsministeren til, at hun finder det særligt vigtigt at se på, om de frie grundskoler indfrier deres forpligtelser i lyset af, at statstilskuddet til skolerne på seneste finansloven er hævet fra 71 til 73 procent af prisen på en elev i folkeskolen. Men den sammenhæng kan lærerformand Uffe Rostrup slet ikke se. "Det er jo helt bagvendt. Det der er sket er jo, at i 2010 havde vi 75 procent. Så besluttede Løkke-regeringen at skære en procent om året til vi var nede på 71 procent. Så at hæve til 73 er jo kun en delvis genopretning. At sige, at nu skal vi kunne rumme mange flere, fordi vi har fået flere penge, er den samme øvelse, man gør flere steder i folkeskolen. Man tager pengene, og når man så giver lidt af dem tilbage, vil man have noget nyt for dem", siger Uffe Rostrup. Heller ikke Peter Bendix og Karsten Suhr kan se rimeligheden i Annette Linds henvisning.


"Udgifterne til elever i folkeskolen er jo også faldet, og jeg synes, det er helt fair, at vores tilskud falder i takt med folkeskolens pris, men det er ikke fair, at vi på den måde fik en dobbelt besparelse, og så kan man da slet ikke tale om, at vi skal kunne noget ekstra for pengene, når vi får en del af dem tilbage", siger Karsten Suhr.