Skal skoledagens længde sættes ned, så eleverne får færre skoletimer?

"Vi skal ikke fjerne timer, vi skal indrette skoledagen bedre. For os har kravet til antallet af timer handlet om at lave et værn mod nedskæringer. Tidligere har vi set, at hvis det var for flydende, så flyttede kommunerne pengene til skolen andre steder hen".

"Til gengæld vil vi gerne diskutere muligheden for større fleksibilitet til at indrette skoledagen anderledes, og det er også det, vi har gjort ved fx at skabe mulighed for at lave to-lærer-ordninger. Og så har vi en ambition om at få de praktiske musiske fag til at fylde mere, så eleverne kommer til at opleve en mere varieret skoledag".

Skal Folketinget sikre et fælles minimumsniveau for kvaliteten i den danske folkeskole?

"Jeg vil lægge op til, at man skal have en mindre rigid målstyring og mindre new public management, end vi har i dag, men selvfølgelig ikke sådan, at man kan lave dårlig skole og sende elever ud uden forudsætningerne for at klare sig videre i livet. Det er vigtigt, at der er en masse faglige diskussioner om, hvad der er vigtigt, at eleverne lærer, og hvilket niveau de skal ligge på".

Er kvaliteten for lav?

"Nej, jeg synes ikke, at kvaliteten er for lav, men jeg synes, vi har brugt vores krudt skævt. Der er for mange, der går ud af skolen uden at kunne komme ind på en ungdomsuddannelse, vi har svigtet drenge, der bliver skoletrætte, og vi har været for dårlige til at opdage ordblindhed. Men der har vi lavet en aftale, der skal sikre, at det bliver gjort bedre".

Hvordan løser vi problemet med lærermangel?

"Man skal angribe det fra flere sider. På den ene side tilfører vi flere midler til skolen, og på den anden side giver vi mere frihed ved sammen med skolens parter at diskutere, hvordan vi får ryddet ud i nogle af de udfordringer, der har været. Der diskuterer vi praktiske fag, inklusion, erstatningen for de nationale test, og alle de her ting skulle jo gerne gøre, at det bliver mere attraktivt at arbejde i lærerfaget, og det kan i første omgang motivere nogen til gerne at ville være lærere, og det kan måske også motivere nogen til at søge tilbage til faget igen. Og så er håbet jo, at den aftale, vi har lavet om en ny læreruddannelse, kan være med til at tiltrække flere til faget".

"Men man er nødt til at gøre det hele på en gang, for det skal både være attraktivt at tage uddannelsen og arbejde i faget bagefter".

Skal lærerlønnen højnes – og er det noget, Christiansborg skal medvirke til?

"Vi skal ikke diktere løn. Vi skal selvfølgelig respektere den danske model, men det er også klart, at vi er nødt til at diskutere den udfordring, vi står i med hensyn til at rekruttere rigtig mange ekstremt vigtige medarbejdere på det offentlige område. Og dér synes jeg, at det er synd, hvis vi ikke kan diskutere ligeløn og lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked, for det er en del af udfordringen med rekrutteringen".

"Men det fungerer selvfølgelig ikke sådan, at man skal sidde og pille i, hvilke faggrupper der skal have hvor mange øre, og det skal selvfølgelig gøres med respekt for parterne på det danske arbejdsmarked".

Burde man fastsætte et minimumsbeløb til at drive skole pr. elev?

"Hm. Jeg kan i hvert fald godt lide konceptet om, at man har en ramme, som sikrer skolen mod snigende forringelser over årene. Jeg er ikke 100 procent sikker på, at omkostningerne og mulighederne for at drive skole er ens i kommunerne, så derfor ved jeg ikke, om et beløb giver mening. Det er lidt det, vi har gjort ved at give frihed til, at skolerne kan konvertere nogle af timerne på skoledagen til to-lærerordninger. Det er en måde at sikre sig, at pengene bliver brugt i skolen, uden at man skal ind og detailstyre".

Burde man sikre en bedre lærer/elevratio gennem fx lavere klasseloft, krav om tolærerordning eller en egentlig minimumsnormering?

"Vi har jo aftalt at sænke klasseloftet i de mindste klasser, og jeg synes også, at når man binder resurser til skolen, eksempelvis igennem at sikre et samlet antal timer, så er det jo også en måde at sikre, at pengene følger med, når der kommer flere børn".

Den stigende mistrivsel blandt børn og unge er det, vores læsere gerne vil have højt på dagsordenen op til dette valg. Hvad mener du, man fra Folketingets side kan gøre i forhold til inklusionsudfordringer og mistrivsel i skolen?

"Hvis inklusionen skal lykkes, kræver det, at man sikrer, at der er resurser og kompetencer til at løfte den opgave i de enkelte klasseværelser. Det handler dels om lærernes viden og kompetencer i forhold til at håndtere de børn, der har særlige behov. Nu har vi jo lige lavet en ny læreruddannelse, hvor vi går tilbage til, at de studerende kan vælge specialundervisning som en del af deres profil. Og dét tror jeg er ekstremt vigtigt. Og så handler det om at sikre, at der er resurser til stede. Uanset om skolerne benytter sig af to-lærer-ordninger, nest-klasser eller co-teaching, kræver det jo både penge og kompetencer".

"Og så er vi også nødt til at diskutere, om for mange er blevet inkluderet. Der er specialundervisningsbehov, som ikke skal varetages i den store klasse. Det betyder jo ikke, at eleverne ikke skal deltage i fællesskabet i mange sammenhænge, men der vil også være steder, hvor man er nødt til at respecialisere".

Skal PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning i kommunerne, red.) styrkes med flere resurser?

"Ja, det er i hvert fald vigtigt, at man får et samarbejde, hvor man kommer tættere på, og hvor der ikke er for lange ventetider, og hvor man kan kalde kavaleriet ind, så at sige, når der er udfordringer i klassen. Nu har vi jo af nogle omgange tilført midler, men det kan godt være, at der skal flere resurser til".

"Jeg tror, at det er vigtigt, at PPR er nogle, som man kan ty til og få støtte fra, hvis der er en opgave eller en elev, som man ikke ved, hvad man skal stille op med. Så jeg tror, at det er vigtigt, at de er tilgængelige, også uden at det er noget, som tager utrolig lang tid"

Skal skolernes inklusion af elever med særlige behov styrkes?

"Ja. Igen. Det kan være, at der er nogle af de elever, der i dag er inkluderede i klassen, der skal have et specialiseret tilbud i stedet. Men de steder, hvor eleverne kan indgå i klassen, kan det jo kun lykkes, hvis de får den rette støtte. Og det er mit indtryk, at man mange steder beder lærerne om at løfte en umulig opgave, som de reelt set ikke mulighed for at løfte, fordi der mangler en kollega, eller fordi der mangler nogle kompetencer i forhold til at håndtere opgaven - og nogle gange begge dele. Hvis inklusionen skal fungere, er det selvfølgelig også vigtigt at diskutere resurserne man bruger på inklusion. Man kan ikke få det hele for det halve".

Eller skal inklusionsdagsordenen pakkes væk til fordel for bedre mulighed for specialundervisning, specialtilbud eller anden støtte?

"Jeg tror måske, at balancen er tippet, og at man er kommet til at inkludere for mange med særlige behov i klasserne. Men jeg vil også sige, at man kan inkludere rigtig mange, hvis de rigtige kompetencer og resurser er til stede i klasserne. Så det handler både om at diskutere, om nogen skal ud af klasserne og om, hvilke støttebehov dem, der er tilbage i klasserne, har. Og så må man kigge på, hvilke resurser og kompetencer, man så har i klasseværelserne til at løfte dem. Og der tror jeg faktisk, at man skal skrue op for begge dele".

Hvordan vil du sikre, at de frie skoler tager deres del af opgaven?

"Det er afgørende, at de frie skoler, der løfter en bredere fællesskabsopgave, også bliver belønnet for det, så det bliver økonomisk fornuftigt for dem at tage deres del af opgaven".

"Så derfor synes jeg, at man bør indrette støtten til frie og privatskoler, så det i højere grad afspejler, om de rent faktisk er med til at løse en opgave for fællesskabet, eller om de kører på frihjul i den sammenhæng".

Skal partnerskabet Sammen om skolen med politikere og skolens parter fortsætte efter et valg?

"Det skal det helt ubetinget. Sammen om skolen er noget af det bedste, der er sket for skolens udvikling de sidste mange år. Selvom vi først lige er startet med aftalerne, tror jeg ekstremt meget på, at det her er en måde, hvor vi kan sikre, at dem, der laver skole i hverdagen, faktisk er med om bordet, når vi diskuterer hvad løsningerne kunne være på skolens udfordringer. Og samtidig kan det sikre, at de aftaler, vi laver, faktisk bliver til virkelighed ude på skolerne, fordi de har en legitimitet blandt de folk, som arbejder med skolen i hverdagen".

Har partnerskabet leveret de resultater, du kunne ønske dig?

"Jeg synes, at partnerskabet leverede en meget stærk premiere på erstatning for de nationale test, som vi skulle af med, og som skulle erstattes af noget, der var meningsfuldt for både lærere, elever og forældre. Der var meget forskellige politiske holdninger til det, men parterne leverede, og det betød, at partier, der egentlig stod langt fra hinanden i forhandlingslokalet, mødtes på midten".

"Så det synes jeg i dén grad. På inklusion, praktisk skole og mere praksisfaglighed, kunne jeg godt ønske mig, at vi var nået længere, men det skyldes rent banalt, at vi har haft en coronapandemi og en undervisningssektor, der har haft hænderne fulde med at drive skole under de forudsætninger. Og det er jeg sikker på, at vi kan komme i mål med i partnerskabet. Også efter et valg".