”Jeg har indkaldt det her samråd, fordi der i næste alle
klasser sidder elever, som ikke får den hjælp, de har brug for”, indledte de Radikales Lotte
Rod, da undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) dagen efter at have præsenteret regeringens skoleudspil, var kaldt i samråd om kommunernes mange besparelser på folkeskolerne.
”Virkeligheden for lærere, børn og deres forældre er, at de
ikke hænger sammen, fordi der skal spares. Som en lærer sagde til mig på
topmødet (tirsdagens skoletopmøde på Peder Lykke Skolen, red.) forleden: ’Man gør sig alle mulige forestillinger om, at man vil bage en
kage a la Bagedysten, men det ender med en gang shake’n’bake, fordi det er det
eneste, der er tid til’”, fortalte den Radikale undervisningsordfører.
Penge per elev per år eller per time?
Det blev starten på en længere debat om, hvor mange penge det egentlig koster per barn eller per time at drive den danske folkeskole – og
hvad de penge helt konkret bliver brugt til.
Ministeren henviste flere gange
til, at der aldrig er blevet brugt så mange penge per elev som nu – i snit 89.000
kroner om året for hver elev.
”Da jeg blev valgt til Folketinget i 2015, brugte vi 85.000
kroner. Året før var det 83.000. Så der har været en stigning og med det
folkeskoleprogram, vi fremlagde i går (onsdag, red.), vil der være en yderligere
stigning. De ting, vi har foreslået i vores udspil, vil kommunerne få penge til
gennem bloktilskud med videre”, sagde Mattias Tesfaye.
Det fik SF’s Jacob Mark til mikrofonen:
”Regeringen bliver ved med at sige, at der er flere penge i
folkeskolen per elev – og det er rigtigt – men det er lige meget. For det
rigtige tal at forholde sig til er, hvor mange penge der er per elev per time.
Det giver ingen mening af sige, at der er flere penge per elev – ja, fordi vi
har lavet en historisk lang skoledag. Der er blevet markant færre penge per
time. Vil ministeren bekræfte det?”
Det ville ministeren faktisk gerne:
”Udgiften per time er 88 kroner per elev”, sagde Tesfaye. ”I
2015 var det 82 kroner, så det tal er også steget. Men det er rigtig, at vi det
sidste år inden folkeskolereformen brugte 97 kroner per time per elev. De tal er
selvfølgelig korrigeret for inflation. Før reformen var en del af økonomien
bundet til lærernes forberedelse”, svarede undervisningsministeren.
Ministeren forklarede stigningen fra de 82 til 88 kroner per
time med, at flere og flere skoler omlægger tid til to-lærertimer, hvilket gør den
enkelte time dyrere.
”Det er grundlæggende den økonomiske rejse, folkeskolen har
været på – og det er i øvrigt det, vi foreslår at gøre permanent med det nye
regeringsudspil”, sagde han.
Tesfaye: Vi bruger færre resurser på lærernes forberedelse
Det fik efterfølgende Jacob Mark til at efterspørge, at undervisningsministeren kunne bekræfte, at der med folkeskolereformen blev indført en besparelse.
”Jeg vil gerne have ministeren til at bekræfte, at der med
folkeskolereformen er sket en besparelse på den danske folkeskole. Tallet er
faldet fra 97 til 88 kroner per elev per time – og dermed er der færre penge at
lave undervisning for”, lød det fra SF-ordføreren.
Det ville Mattias Tesfaye ikke.
”Vi har aldrig brugt så mange penge på folkeskolen”, fastholdt ministeren.
”Vi bruger flere resurser i dag på tolærerordninger,
end vi gjorde den gang, og vi bruger mindre på læreres forberedelsestid. Det
afspejler sig i, at lærer/elevratioen i dag er 1 til 9, hvor den for reformen var
en 1 til 11”, sagde han.
Bøtten skal vendes, og lærerne skal (efter)uddannes
Det var ikke enden på debatten. Et stort tema var nemlig
fordelingen af pengene mellem folkeskolens almene undervisning og specialområdet.
”Vi bruger en stadig større andel af de 89.000 kroner, en
elev koster i gennemsnit, på specialundervisning. Ifølge Kommunernes Landsforening
er det hver fjerde krone”, sagde ministeren og fortsatte:
”Det gør, at udgifterne samlet set
stiger, selv om de er faldende på almenområdet. Det gør det sværere at rumme
børn med særlige udfordringer i den almene skole, så de bliver sendt i specialtilbud.
Det er den onde spiral, vi skal have vendt, blandt andet med regeringens nye
udspil. Vi skal have vendt bøtten og sørge for, at flere børn kan inkluderes”.
Mattias Tesfaye fortalte desuden, at det er svært præcist at opgøre, hvad almenområdet koster, men at han gerne vil forsøge at undersøge
det i samarbejde med kommunerne.
Ministeren satte også ord på,
hvordan regeringen forestiller sig, at den efter- og videreuddannelse, de lægger
op til i det nye udspil, skal finansieres:
”I det, vi lagde frem i går (onsdag, red.), siger vi, at vi
gerne vil lave et efteruddannelsesprogram i samarbejde med Kommunernes
Landsforening for de ansatte i skolen - især dem, som ikke her en
læreruddannelse. Det skal indeholde klasseledelse og specialpædagogik, for det
mener vi, at der er behov for”, sagde han.
Minister: Skolen kan ikke fixe alt
Det kunne på samrådet lyde som om, at de danske skoler er i en
håbløs forfatning, men det er bestemt ikke ministerens samlede indtryk,
understregede han.
”Det er et bedre skolevæsen, end det jeg selv gik i. Og
lærerkorpset ser ikke udslidt ud – det er folk med glimt i øjet", kom det fra Mattias Tesfaye.
"Det er vigtigt
for mig at sige, at generelt har skolen det godt. Der er måske færre penge til
lejrskoler. Til gengæld er risikoen for at rende ind i en dårlig lærer meget
mindre, end da jeg gik i skole”, sagde ministeren.
Han havde også et bud på, hvordan
der kan frigøres resurser i skolen: "Folk skal holde op med at bede skolen om at fixe alt".
”Jeg burde lave et notat, hver gang nogen har bedt mig
at få skolen til løse et samfundsproblem, for det sker faktisk hver eneste uge.
Hver især sympatiske forslag, men samlet set umuligt for skolen at overkomme. Så
sent som i går var der en, der foreslog at skolen skulle undervise i
privatøkonomi, og hvordan man flytter hjemmefra. Det er ikke skolens opgave”, slog undervisningsministeren fast.
De Radikales Lotte Rod, som havde indkaldt samrådet, endte
med at afslutte med at opfordre ministeren til at gå til stats- og
finansministen for at sikre, at der er penge nok i almendelen af folkeskolen
til at sikre den gode undervisning.
Se hele det åbne samråd her.
