Hvad laver vi her?

Spørgsmålet hang i luften og blev også stillet højlydt ind imellem i den omfattende flok af knap hundrede skoleprofessionelle, meningsdannere og beslutningstagere, som Statsministeriet tirsdag havde inviteret til et såkaldt ”Topmøde om skolen” på Peder Lykke Skolen i København.

Emnet for topmødet var åbenlyst, for i dag præsenterer regeringen sit nye folkeskoleudspil, og det var det, de gerne ville varme op til.

Med regeringens tre partiformænd flankeret af de to fagministre med det umiddelbare ansvar for, hvad der sker i skolen, var det en regeringstop i stærkeste opstilling, som indtog den københavnske skole med motiverende og humoristiske taler om vigtigheden af folkeskolen, krydret med anekdotiske betragtninger fra deres egen oplevelser og betragtninger. 

Hvorfor? Jo, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) sagde, da en journalist fra Jyllands-Posten spurgte:

”Vi vil gerne sende et signal om, at folkeskolen er allerhøjeste prioritet for denne her regering”.

Skolerne får mere indflydelse og mere frihed

Statsminister Mette Frederiksen (S) var den første af ministrene til at holde et kort oplæg, og her besvarede hun spørgsmålet, der hang i luften.

Skoleudspillet, som undervisningsminister Mattias Tesfaye her til formiddag skal  præsentere på en anden folkeskole, er nemlig ikke kun et katalog med politiske forslag, som regeringen har fundet penge til at realisere. Det er det også. Men mange af de tiltag, som regeringen lægger op til, er ubesvarede spørgsmål eller brede hensigtserklæringer, som folkeskolens parter i den helt brede forstand skal være med til at løse, forklarede statsministeren.

”På den ene side er vores politiske ambitioner meget, meget høje, men vi går også til opgaven med en vis ydmyghed. For vi forestiller os ikke, at os, der sidder i regeringen, og kollegaerne i Folketinget er de bedste til at skabe skolen”.

En besked, der vækkede stor tilfredshed hos lærerforeningens formand.

”Jeg er meget glad for at høre, at regeringen lægger op til, at mange af de forandringer, som man gerne vil lave i skolen, skal formes sammen med skolens parter”, sagde Gordon Ørskov Madsen i en pause.

Pædagogerne og lærerne er i sidste ende dem, der står i forreste række, forklarede statsministeren desuden foran den fremmødte flok. 

Og derfor er en vigtig del af udspillet også at give skolerne og lærerne mere frihed til at udfolde deres faglighed, lød budskabet.

”Der har været en alt for stor ivrighed fra Christiansborgs side til at detailstyre skolen ned i mindste detalje. Hver gang vi gør det, så tager vi det vigtigste ud af skolen, nemlig de voksnes evne til faktisk at være voksne”, sagde Mette Frederiksen og henviste til, at en del af udspillet handler om at sløjfe 90 procent af folkeskolens over 4.000 faglige mål.

Skoler skal have nye faglokaler for 2,6 milliarder

Hvis de fremmødte forskere, foreninger, skoleordførere og forskere havde håbet på at få en forpremiere på dagens offentliggørelse af udspillet, blev de skuffede.

Men enkelte elementer blev dog afsløret.

Størst var meldingen om, at regeringen vil afsætte 2,6 milliarder over de næste tre år til at give de mest trængende skoler nye faglokaler.

Den satsning spiller sammen med regeringens ambition om at styrke alle elevers praktiske færdigheder.

”Vi tror, at der skal være en bedre sammenhæng mellem det bogligt teoretiske og det praktiske. Vi har fået en alt for boglig og skærmfikseret skole”, sagde Mette Frederiksen.

Det mere praksisorienterede fokus handler ikke kun om at gøre undervisningen mere interessant og motiverende for alle elever, det er også en måde at gøre skolen til et sted, hvor de mindre boglige elever også kan trives.

”Vi skal gøre noget for, at de unge, der ikke er så bogligt orienterede, og som lærer bedst på en anden måde, også får mulighed for at udleve deres drømme her i tilværelsen”, sagde økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og tilføjede,

”Og til at gøre det har vi brug for vores allervigtigste allierede, nemlig lærerne og pædagogerne. Der er jer, der står i forreste linje, og nogle gange er vigtigt at lytte til dem, der ved noget, i stedet for til os, der synes noget”.

Eleverne skal der også lyttes til, lød udmeldingen, og derfor lægger regeringen også op til mere valgfrihed i de ældste klasser, fortalte undervisningsministeren.

Skoleleder skuffet: Der blev ikke rigtig lyttet 

Det var tydeligt, at regeringen meget tydeligt forsøgte at tage afstand fra den mistillid, som Mette Frederiksen sammen med Helle Thorning-Schmidt (S) fik plantet hos skoledanmark for ti år siden. ”Dette er IKKE en reform” blev der sagt flere gange. Ingen måtte være i tvivl.

For at understrege regeringens villighed til at lytte var der afsat 40 minutter, hvor de mange skolefolk blev samlet i tre forskellige grupperinger for at diskutere nogle temaer, som er relevante for det nye udspil.

Men lytningen var måske mere symbolsk, end den var reel. Det mener i hvert fald Gitte Sørensen, der er skoleleder på Virum Skole i Nordsjælland. Hun var med som en af repræsentanterne for skolelederne, og hun sad med i en gruppe, der skulle diskutere temaet frihed til læring, anført af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), Mattias Tesfaye, og formand for skole og forældre Rasmus Edelberg. 

De mange erfarne og belæste skolefolk sad ved mindre bordgrupper og skulle komme med input til ministrene omkring det annoncerede tema. 

Men som tiden gik og efter flere oplæg var der 19 minutter tilbage til at bidrage med input på små post-it-sedler, hvilket ifølge Gitte Sørensen langt fra var nok.

”Der var ikke en reel debat rundt om bordene. Der var ikke nok tid, så vi begyndte faktisk at udfylde vores post-it-sedler, imens der var oplæg”, fortæller skolelederen.

Da hun blev inviteret for tre dage siden, vidste hun ikke, at regeringens udspil allerede offentliggøres i dag. Hun havde faktisk troet, at politikerne ville bruge de mange menneskers input til at rette til i udspillet inden offentliggørelsen.

”Jeg blev faktisk lidt skuffet over, at der ikke blev lyttet mere. Og det er jo svært at forestille sig, at de kan nå at få input med inden i morgen (i dag, red.)”, siger Gitte Sørensen, der dog fortalte, at hun er fortrøstningsfuld.

”Jeg håber da, at det er rigtigt, at det her er starten på den debat med os, der ved noget om skolen”.