Lige nu udspiller der sig en principiel kamp på Blågård Skole i København.

Sagen starter i august, hvor skolens tillidsrepræsentant på vegne af kollegerne gør opmærksom på dårligt arbejdsmiljø. I september tager sagen en voldsom drejning. Ledelsen har klaget til Arbejdstilsynet over tillidsrepræsentanten, som de mener har opført sig ”krænkende” over for dem. I klagen står blandt andet, at tillidsrepræsentanten ”kommer med stødende og latterliggørende bemærkninger til ledelsen”, ”at han anfægter vores rationelle og ledelsesmæssige dømmekraft ved at underkende vores hverdagsoplevelser” og ”saboterer og vanskeliggør ledelsens arbejde blandt andet ved at tilbyde kollegerne en oppositionsposition til ledelsen”.

På grund af klagen hjemsendes tillidsrepræsentanten. Og så bryder oprøret løs. Lærerne skriver et fælles brev til forvaltningen, hvori de afviser de ”grundløse anklager” og kritiserer forløbet. Ugen efter er det medarbejdernes tur til at klage over ledelsen til Arbejdstilsynet. Derfor er tre ledere nu hjemsendt.

Sagen er vigtig, fordi den handler om, hvordan vi samarbejder i skolen. Her er det gået helt galt på Blågård Skole. Efter en lang periode med dårligt arbejdsmiljø og kritik af ledelsen har skolen haft brug for at finde fælles fodslag og se fremad – sammen. Klagen fra ledelsen til Arbejdstilsynet har ført til det stik modsatte.

Fronterne er trukket skarpt op, samarbejdet sejler, og selve tillidsmandsbeskyttelsen – en kronjuvel i den danske model – er under pres. Derfor har også den øvrige fagbevægelse reageret skarpt.

Jeg er stolt over, at det er fagbladet Folkeskolen, som har afdækket konflikten på Blågård Skole – og stadig følger den tæt på folkeskolen.dk.

Tillidsrepræsentanten er stadig under undersøgelse, men han vendte tilbage til skolen i sidste uge. Det blev fejret med cola i 7.y, hvor han er klasselærer.

Nu har både lærere og ledelse brug for at vende tilbage til mere normale forhold. Det kræver et genstartet samarbejde. Jeg håber, det lykkes.