Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Forsommerens nyhed om, at hele 46 folkeskoler har fået påbud fra Arbejdstilsynet med kontante krav om reduktion af vold mod lærere, har chokeret mange. Denne udvikling må og skal standses.

Lad mig pege på tre afgørende fokuspunkter, vi skal forholde os til.

For det første: Forudsætningen for, at inklusion kan finde sted, er tilstedeværelsen af et stabilt, velfungerende fællesskab. Alligevel fortsætter man med at afmontere folkeskolens fællesskabende oplevelsesdimension på alle fronter: Lejrskoler, teater og skolefester – traditioner, der tidligere gav skolelivet fest og farver og fælles minder for livet – sygner hen. Klasselærerrollen undermineres, klassens fælles undervisning – for eksempel i form af fortælling, sang og musik – lægges på hylden, og den ensomme, repetitive opgaveløsning foran skærmen tager over.

For det andet: Konfliktniveauet er højest i indskolingen, når der ses bort fra specialskolerne, og det er ikke tilstrækkeligt erkendt. Det til trods for at vi lige siden den store uroundersøgelse fra 1997 igen og igen har fået dokumenteret, hvordan denne tilstand er blevet mere og mere markant.

Foruroligende meldinger

I Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs undersøgelse fra 2018 viste det sig, at 56 procent af de indrapporterede voldsepisoder fandt sted i indskolingen, 31 procent i mellemtrinnet og 13 procent i udskolingen. Samtidig så man, at 63 procent af episoderne finder sted over middag – til trods for at kun omkring en tredjedel af undervisningstiden ligger her.

Det må stå klart, at de lange skoledage i indskolingen er en af synderne. Vel egentlig ikke så overraskende for dem, der kan huske ramaskriget, da regeringen tilbage i 2012 truede Voksendanmark med at forlænge arbejdsdagen sølle 12 minutter. De mindste i skolen fik med et pennestrøg forlænget deres ”arbejdsdag ” med to stive timer i 2013.

For det tredje: I mange af de famøse sager om alvorlig vold, mobning og chikane på skolerne hører vi om ledelser, som har negligeret foruroligende meldinger gennem lang tid. Om lærere, der bliver mødt med overfusninger og krav om at ”ændre mindset”, og desperate forældre, der ikke kan råbe skoleledelsen op. Man resignerer, og det bliver hverdag.

Vi kommer ingen vegne med dette enorme problem, før vi begynder at tale langt mere åbent om dets rødder og foretage de konkrete ændringer i skolens hverdag, der skal til for at vende udviklingen og sætte gang i en proces, som kan fyre op under glæden i skolen.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk