Debat
Der mangler klarhed i ordensbekendtgørelsen, når det kommer til magtanvendelse, mener Kristoffer Høyrup Sørensen.
Foto: privat
Debat om vold: Lærere kan stadig blive uretfærdigt anklaget
Den nye ordensbekendtgørelse har flyttet fokus for langt over på elevernes rettigheder, skriver hovedstyrelsesmedlem i dagens debatindlæg.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
For tiden diskuterer vi vold i skolen. Det er en vigtig debat, som minder mig om statsministerens åbningstale i 2023. Her sagde hun noget spændende om diskussionen om ro og orden: ”Den handler grundlæggende om, hvordan vi undgår at skære skiver af lærerens autoritet. Hvordan vi sikrer mere ro i klasserne.”
Det var kloge ord, men virkeligheden i skolen går desværre i en helt anden retning. I hvert fald når jeg ser på den nye ordensbekendtgørelse, der ellers skulle have skabt tryghed for alle i folkeskolen – elever som lærere.
Men i stedet har den skabt en alvorlig ubalance. Jeg mener nemlig, at ændringen af ordensbekendtgørelsen har flyttet fokus så markant over på elevernes rettigheder, at lærernes autoritet og retssikkerhed potentielt er blevet sat yderligere under pres. Altså det modsatte af hvad statsministeren gav udtryk for i 2023.
Problemet handler om magtanvendelse og fysisk guidning. Den nye ordensbekendtgørelse tillader magtanvendelse i ”fornødent omfang”, hvis en elev er til fare for sig selv eller andre. Men det er usikkert, hvad der menes med ”fornødent omfang”.
Den manglende klarhed gør, at lærerne kan blive tilbageholdende med at gribe ind – selv i situationer, hvor det ville være både rimeligt og nødvendigt. Frygten for efterfølgende klager, retsforfølgelse eller fyring kan lamme lærere, når der er behov for at handle.
Brug for fysisk guidning
Desværre har vi i Danmarks Lærerforening set konkrete sager, hvor lærere er blevet anklaget for vold, selvom de handlede med børnenes bedste for øje.
Som professor emeritus Jørn Vestergaard konkluderer i sin hvidbog om ordensbekendtgørelsen, er ”reglerne om opretholdelse af god orden på skoleområdet er uklare og ufuldstændige.” Denne uklarhed gør det svært for lærerne at udføre deres arbejde uden konstant at frygte konsekvenserne.
Ordensbekendtgørelsen har ikke muligheden for fysisk guidning med, som kunne være et afgørende redskab for at håndtere konflikter pædagogisk. Voksenansvarsloven, der gælder for plejeforældre og ansatte på opholdssteder, anerkender fysisk guidning som et redskab.
Danmarks Lærerforening har gentagne gange påpeget behovet for at indføre fysisk guidning i folkeskolen. Det handler ikke om at give fri adgang til magtanvendelse, men om at skabe klare rammer, hvordan lærerne kan handle ansvarligt og pædagogisk.
Uden denne mulighed risikerer vi, at konflikter eskalerer unødvendigt – til skade for både elever og lærere.
Retfærdig og gennemtænkt balance
Det er vigtigt at huske, at skolen er et fællesskab. Det betyder, at vi skal beskytte både den enkelte elev og det samlede fællesskab. Hvis en elev forstyrrer undervisningen eller udgør en fare for andre, skal læreren kunne handle effektivt. Dette kræver klare regler om fysisk guidning, der giver lærerne den nødvendige handlefrihed, uden at de skal frygte for deres job eller personlige omdømme.
Samtidig kan et tilsyn sikre, at reglerne ikke misbruges, for magtanvendelse skal altid doseres rigtigt og rimeligt, og det skal dokumenteres korrekt.
Derudover skal vi sikre, at ordensbekendtgørelsen ikke kun fokuserer på elevernes rettigheder, men også på fællesskabets samt lærernes behov og retssikkerhed. Det er nemlig ikke hinandens modsætninger. De elever, der har svært ved at indgå i fællesskaberne, skal jo netop sikres og have den nødvendige støtte.
Derfor opfordrer jeg politikerne til at huske på Mette Frederiksens tale fra 2023. Hvis vi skal styrke lærernes autoritet, bør lade os inspirere af voksenansvarsloven og få ændret den nye ordensbekendtgørelse. Vi skal have klare rammer, som både beskytter eleverne og understøtter lærernes arbejde, også når det gælder magtanvendelse.
Det er kun gennem en retfærdig og gennemtænkt balance i reglerne, at vi kan sikre en skole, hvor alle trives, konflikter forebygges og fællesskabet styrkes. Hvis vi ikke finder den balance, risikerer vi, at skolens, herunder lærernes, autoritet undermineres endnu mere, og så ender eleverne og fællesskabet igen med at blive taberne.
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk