Tina Nedergaard blev klappet ind på sit ministerkontor som ny undervisningsminister den 23. februar 2010. Hun var nyt blod efter garvede Haarder, og hun kendte uddannelsesverdenen indgående.

Den 41-årige cand.scient.pol. blev rekrutteret fra den tunge post som Venstres finansordfører. Tidligere havde hun siddet som undervisningsordfører. På cv'et kunne man læse, at hun havde ført pennen i Venstres skolepolitiske udspil fra 2007. Anders Bondo Christensen bød hende velkommen, og Christine Antorini fra Socialdemokraterne kaldte hende kompetent.

Den nordjyske politiker forsøgte i løbet af foråret at sætte en skoledagsorden, der blandt andet havde fokus på fravær og talent. Sideløbende med de skibe, som Tina Nedergaard selv satte i søen, arvede hun en række projekter, der skulle sejles videre. Blandt disse var der på forhånd begyndt et partnerskab mellem regeringen, DLF, Skolelederne og KL om folkeskolen. Dette partnerskab viste sig at blive en skude, der ikke kunne sejle.

Afbrudte relationer

Efter et par indledende møder, men stadig før forhandlingerne var kommet i gang, kunne DLF's formand Anders Bondo Christensen via Tv2 News se undervisningsministeren fortælle, at forhandlingerne var brudt sammen. DLF sad, forklarede ministeren, bare i et hjørne med armene over kors og sagde nej til det hele. En udlægning af virkeligheden, DLF ikke kunne genkende, og parterne endte i højlydte skænderier.

Lærerne havde ifølge Nedergaard blandt andet været for uambitiøse. Et mærkat, Skolelederne i øvrigt også fik sat på sig, da de ikke mente, det er realistisk, at Danmark i 2020 ligger i top fem på verdensplan i dansk og matematik.

Den hårde tone var ikke god for ministerens omdømme.

Kæmpeklasser gav problemer

December 2010 blev for alvor stormfuld for ministeren. Den 4. december foreslog hun at løfte på låget for klassekvotienterne i folkeskolen. Det nuværende loft på 28 skulle fjernes, så kommunerne kunne få frihed til at finde alternative løsninger. I regeringens optik var det et offensivt frihedsgivende forslag.

Men kritikken var hård: Kommunerne fik bare frihed til at spare.

19. december var det ikke Tina Nedergaard selv, men chefen, statsminister Lars Løkke Rasmussen, der trak forslaget tilbage. Han forklarede, at regeringen var blevet misforstået. Den var blevet beskyldt for at have en sparedagsorden, og offentligheden måtte forstå, at det ikke var meningen.

Skolereform Faglighed og Frihed

Pisa-resultaterne var ifølge ministeren ikke prangende. Eleverne havde ikke flyttet sig nok i positiv retning, og de negative resultater dannede affyringsrampe til regeringens reformudspil Faglighed og Frihed.

Folkeskolen var flere dage i træk dagsordensættende, uden at ministeren gjorde en særlig god figur. Hun lavede banale regnefejl, og i en tv-duel mødte hun kraftig modstand fra den kun 16-årige formand for Danske Skoleelever, Troels Boldt Rømer.

Ministeren forsøgte at genvinde mo­mentum ved at sætte tempoet for forhandlingerne af skolereformen i vejret, men det lykkedes ikke - forhandlinger gik i stå. Møderne har i dag mere karakter af studiekreds med oplæg udefra end egent­lige forhandlinger.

Næsten dumpet

I december 2010 undersøgte Ugebrevet A4, hvilke karakterer regeringens ministre fortjente. I undersøgelsen stod det klart, at Tina Nedergaard var en af de mest upopulære. Kun undergået af udenrigsminister Lene Espersen og miljøminister Karen Ellemann. Med en karakter på 2,4 på 12-skalaen holdt hun sig dog lige over dumpegrænsen.

Ved sin afgang tirsdag den 8. marts fortalte Tina Nedergaard, at det også på hjemmefronten havde været svært at få enderne til at mødes. Hun forlod taburetten for at få mere tid til sin datter. Ministertiden havde været en hård omgang for den debuterende minister.

Udnævnelse.

Hun kommer fra et job som Venstres finansordfører, tidligere har hun været uddannelsesordfører.

»Det er en ny undervisningsminister, der faktisk kender til området. Hun er kompetent«, sagde socialdemokraten Christine Antorini ved udnævnelsen.

Tina Nedergaard sætter fokus på fraværet. En kampagne skal afdække, i hvor høj grad der er fravær i folkeskolen. Arbejdet med fokus på fraværet er ikke færdigt.

Undervisningsministeriet nedsætter en talentarbejdsgruppe, der får til opgave at komme med en rapport, der kan sætte en talentdagsorden. Arbejdsgruppen har færdiggjort arbejdet, men resultatet er endnu ikke offentliggjort.

Tina Nedergaard afbryder - før forhandlingerne er i gang - partnerskabsaftalen med DLF på Tv2 News. Hun henviser til, at DLF bare har siddet med hænderne i skødet.

»Jeg har aldrig nogensinde oplevet noget lignende«, sagde formand Anders Bondo Christensen om forløbet.

Tina Nedergaard åbner for kæmpeklasser i folkeskolen. Klassekvotienten på 28 elever skal fjernes.

Tina Nedergaard fremlægger Pisa-resultaterne. Her kommer hun blandt andet til at fortælle, at 15 + 16 = 33.

Regeringens skolevisioner bliver lanceret under titlen »Faglighed og Frihed«. Hovedpunkterne er:

»Alle børn skal læse efter 2. klasse«.

»Det, eleverne nu kan i 9. klasse, skal de fremover kunne i 8. klasse«.

»Færre elever skal i specialklasser og på specialskoler«.

»Fremtidens lærere skal rekrutteres blandt de dygtigste studerende«.

»Undervisningen skal baseres på viden, ikke på vane«.

»Elever, forældre og skolebestyrelser skal i højere grad være med til at udvikle folkeskolen«.

»Klare mål og åbenhed skal mindske behovet for at styre i detaljen«.

Tina Nedergaards forslag til fjernelse af loftet på klassestørrelser bliver trukket tilbage. Det er statsminister Lars Løkke Rasmussen og ikke Tina Nedergaard, der trækker forslaget i pressen.

Aftrædelse.

Efter lidt over et år som undervisningsminister trækker Tina Neder-gaard sig, fordi hun vil have tid til familien.

23. februar 2010:

25. maj:

23. juni:

24. september:

4. december:

7. december:

8. december:

19. december:

8. marts 2011: