»Jeg håber, I også fremover vil være med til at tale om det, der er ømt, svært og ikke lige har en pose penge med«, sagde formand for børne- og ungdomsudvalget i Lyngby-Taarbæk Trine Nebel Schou fra De Radikale, da hun kom med de afsluttende bemærkninger til den sidste seminardag ud af tre om Fremtidens Skole, der er kommunens stort anlagte skoleudviklingsprojekt.

Repræsentanter for lærere, elever, pædagoger, forældre og politikere deltog i seminaret på Virum Skole i januar. Kommunen skal spare omkring 80 millioner kroner på skoleområdet.

Inklusion er et af de otte udvalgte emner og et af dem, der fylder meget hos mange af deltagerne.

»Er inklusion rimelig, uden at lærerne har en masse specialpædagogiske kompetencer?« spørger en skoleleder det inviterede ekspertpanel.

»Det er nødvendigt med oprustning af viden om specialpædagogik i normalskolen«, siger Jørgen Søndergaard, formand for rejseholdet, økonom og direktør for SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

»Vi har gradvist taget kompetencen ud af normalskolen, da vi flyttede specialundervisningen ud, så kompetencen skal føres tilbage til normalskolen nu med den større inklusion«, siger han.

Hans Henrik Knoop, lektor fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskoles Institut for Læring, understreger, at man skal huske systemets inerti.

»Få år efter at projektmidlerne er væk, så er en skoleudvikling ofte tilbage til sådan, som det så ud før. Men husk, at noget, der letter hverdagen for folk, det bliver«.

Det er også et kulturspørgsmål, mener Jørgen Søndergaard.

»Ingen i lægeverdenen vil bruge gamle metoder, hvis der er opfundet nye. Men - undskyld mig - sådan er det ikke i lærerkulturen«, siger han.

En styret proces

Udviklingsprojektet indeholder otte kerneområder:

1. Inklusion

2. Globalisering

3. Innovation

4. Styrkelse af naturfagene

5. Læring og pædagogik

6. Videreudvikling af det faglige niveau

7. Dokumentation og evaluering

8. Styring

Deltagerne har otte workshopper at vælge mellem. Hvert sted ligger der papir, hvor man nedfælder sine forslag. Samtidig skriver tovholderne de vigtigste punkter til det videre arbejde.

»Det er positivt, at man diskuterer skoleudvikling, men det er svært at udvikle, når man samtidig skal spare«, siger Jesper Glade. Han er formand for skolebestyrelsen på Sorgenfriskolen, der er et af kommunens specialtilbud.

»Jeg synes, det er en meget styret proces, og flere andre har samme opfattelse. Men jeg er gået aktivt ind i det for at få indflydelse. Selvfølgelig skal vi inkludere, så godt vi kan. Det er en sympatisk tanke, men vi skal gøre det ordentligt. Og når man samtidig sparer, er det svært«.

Jesper Glade mener, at hvis man skal styrke naturfagene, globaliseringen, innovationen og inklusionen, kræver det, at man i en periode er villig til at bruge flere penge.

»Ellers bliver det bare en festtale, man holder. Jeg mener, at hvis man skal tale om visioner, så begynder man med et blankt stykke papir. Ellers kan man ikke tænke ud af boksen. Men her er det min opfattelse, at man vil noget, der egentlig er besluttet på forhånd. Når man spørger, hvad fordelene er ved inklusion, og ikke spørger til ulemperne, så er det ikke en fri diskussion«, siger Jesper Glade.

Brug for specialtilbud

I inklusionsworkshoppen taler man om, at kommunen har inkluderet længe. Der er ros til en forebyggende indsats i indskolingen og til klassernes rummelighed. Men man taler også om, at det hele stritter i mange retninger, så de har svært ved at se et mere endeligt resultat i en hvidbog.

»Jeg savner, at der står, at vi har nogle specialtilbud, og at nogle elever har brug for at være i sådanne tilbud. Ellers risikerer de at blive udsat for den ondartede inklusion, der i virkeligheden er en eksklusion«, siger en skoleleder.

I naturfagsworkshoppen fortæller en gruppe elever, hvordan de oplever faget i skolen, og hvordan nogle af dem arbejder videre i skolefritidsordningen. Men det er meget forskelligt, hvordan naturfagene gribes an på de forskellige skoler.

»Hvorfor samarbejder man ikke med Danmarks Tekniske Universitet herude. Det ville hæve niveauet i naturfag«, mener en forælder. En anden støtter forslaget. Hun har en søn i 2. klasse, der er meget optaget af naturfag.

En anden diskussion i gruppen er, hvordan og hvor meget skole og fritidsordning skal arbejde sammen.

Kommunen fattes penge

»Det er fint at tale med hinanden, udveksle erfaringer og få ideer her. Måske vil man kunne løfte i det små, men besparelserne bliver en grim medspiller ved en ellers god idé om skoleudvikling«, mener lærer fra 10.-klasse-skolen, Gitte Heiberg.

»Ideen til skoleudviklingen opstod egentlig, fordi riget fattes penge. Så kan man hurtigt havne i et sort hul og fokusere på det negative«, forklarer Trine Nebel Schou, formand for børne- og ungdomsudvalget. Hun er uddannet lærer og kommunikationsrådgiver.

»Vi ønsker at se på, hvad vi har at lave en god skole ud fra, med de midler vi har. Vi har Danmarks bedste lærere og en god skole, men vi vil gerne højne niveauet, selv om vi har 98 procent af en årgang, der fortsætter i ungdomsuddannelserne«.

Hun fortæller, at hvidbogen består af alle noterne fra de tre seminardage. Revl og krat er skrevet ned.

»Vi er langt fra afslutningen. Vi er nok midt i processen. Jeg håber, folk forstår, at der er vilje til at lytte til alle interessenter. Det er dem, der skal komme med input til udviklingsprocessen, og jeg håber, at de føler, at vi tager dem alvorligt«, siger Trine Nebel Schou.

Hun understreger, at meget af det, der virker i folkeskolen, ikke nødvendigvis kræver flere resurser.

»Relationer, klasseledelse, at blive hørt og set, at trives i skolen, det koster ikke direkte penge. Trivsel er afgørende for elevernes lyst til at lære«, siger hun.

Skoleudvikling i Lyngby-Taarbæk

Kommunens udviklingsprojekt Fremtidens Skole beskrives i en virtuel hvidbog, der stadig forandres. På nuværende tidspunkt har de forskellige interessenter givet deres besyv, og konsulenterne fra Attractor under Rambøll Management har stået for deres del af opgaven med seminarer for interessenterne. Hvidbogen skal nu politisk behandles.

Søg på Fremtidens Skole på www.ltk.dk

»Få år efter at projektmidlerne er væk, så er en skoleudvikling ofte tilbage til sådan, som det så ud før. Men husk, at noget, der letter hverdagen for folk, det bliver«. Lektor Hans Henrik Knoop