Debatten om rummelighed var gået i selvsving, da en høj, knoklet mand gik på talerstolen.

»Styrket faglighed, større rummelighed og så nedskæringerne på specialundervisningen det hænger ikke sammen«, sagde Bjarne Krogh, Aalborg Lærerfor­ening.

»Det giver dårligere psykisk arbejdsmiljø, dårligere undervisning af svage elever og dårligere undervisning af stærke elever, som så fører til øget flugt til privatskoler«.

Det var en påvisning af dén modsætning og dé konsekvenser, som kongressen skulle sende ud i verden i form af en resolution, mente nordjyden.

Og sådan blev det. Hans sætninger blev bygget ind i det forslag, som hovedstyrelsen fik brygget sammen.

Hovedstyrelsen mente ellers, at det var nok, at formanden i sin mundtlige beretning havde tilbagevist den aktuelle på­stand fra kommunerne om, at den danske folkeskole er blevet mindre rummelig.

Men det var ikke nok. Mange delegerede skulle have luft for deres harme, og Mogens Clausen, Øst-Djurs Kredsen, og Torben Jens Staffe, Vallensbæk Lærerkreds, stillede forslag til resolution, der for eksempel kræver flere lærerkræfter i normalklasserne.

Det blev en debat på flere timer, som afspejlede, at en påstand om, at den danske folkeskole skulle være blevet mindre rummelig, rammer under bæltestedet på en stand, hvis adelsmærke netop er, at den hver dag sveder for at skaffe plads til alle i skolen.

Ja til skoleloven

De to forslag til resolution, som hovedstyrelsen selv havde med, gik anderledes stilfærdigt igennem. Den ene påpeger, at debatten om folkeskolen bør tage udgangspunkt i skolelovens formålsparagraf, der klart fastslår, at meningen med skolegangen er elevernes alsidige og personlige udvikling.

Derfor skal »dannelsesaspektet have en central placering« i en lov om læreruddannelse, vedtog kongressen. »Og læreruddannelsen skal fortsat rette sig mod hele skoleforløbet fra 1. til 10. klasse«.

Grethe Funck Pedersen, Odsherreds Lærerkreds (51), foreslog en resolution, der stiller mere specifikke krav til en ny læreruddannelse, men formand for pædagogisk udvalg, Jørgen Stampe, fik kongressens medhold i, at det var for tidligt i forhandlingsforløbet at komme med for firkantede udmeldinger.

Lærerstuderendes Landskreds stillede forslag om en resolution, der kræver, at de lærere, der er uddannet efter 1997-loven, ikke kan blive sat til at undervise i andre fag end deres linjefag, men kongressen mente, det var for snævert et budskab.

Endvidere vedtog kongressen enstemmigt en resolution fra Heine Kristensen, Vends Herreds Lærerkreds, om test på anbefaling fra hovedstyrelsen. »Den er simpelt hen bedre end vores«, sagde formand for pædagogisk udvalg, Jørgen Stampe.

Resolutionen siger nej til test og rangordning, men ja til test som et pædagogisk redskab for læreren »men vi skal fastholde en folkeskole, der udvikler elevernes lyst til at lære«.

Endelig fik Bent Larsen, Herlev Lærerforening, tilsagn om, at hovedstyrelsen vil kikke nærmere på de nye markedsorienterede betingelser for lærernes efter- og videreuddannelse, efter at Danmarks Lærerhøjskole er blevet nedlagt og CVUerne oprettet. De nye kommercielle interesser synes at have forringet lærernes muligheder for ordentlig efteruddannelse.

Den danske folkeskole er rummelig.

Vi har hverken brug for en debat, der bygger på misbrug af udokumenterede påstande om manglende rummelighed i normalklassen, eller for en skærpelse af henvisningskravene til specialundervisning.

Nedskæringer på specialundervisningen, krav om større rummelighed og krav om skærpet faglighed hænger ikke sammen.

Konsekvenserne vil blive dårligere undervisning til de svage elever, dårligere undervisning til de stærke elever og forringelse af lærernes og elevernes psykiske arbejdsmiljø samt risiko for øget flugt til privatskolerne.

Lærerne og børnehaveklasselederne har brug for opbakning til deres arbejde i forhold de konkrete udfordringer til rummeligheden i den enkelte kommune og på den enkelte skole.

Ved indgåelsen af folkeskoleforliget blev der ikke lagt op til udvidet brug af prøver og test. Alligevel præges folkeskoledebatten af krav om flere test af elever og en rangordning af skoler.

Test og rangordning indsnævrer folkeskolens indsats til en smal målbar faglighed, som vil blive styrende for den daglige undervisning. Derfor vil test og rangordning medføre, at skolens kerneydelse, undervisningen, bevæger sig væk fra folkeskolens samlede formål. Danmarks Lærerforening tager kraftigt afstand fra en sådan udvikling.

Udenlandske erfaringer viser, at øget fokusering på og ensidig brug af test hos mange elever resulterer i udvikling af stresssymptomer, mindre selvværd og modvilje mod at gå i skole. Vi skal i det danske uddannelsessystem tage ved lære af disse erfaringer.

Evaluering skal fastholdes som et redskab i den professionelle lærers arbejde med at sikre og udvikle undervisningens kvalitet. Derfor skal evalueringsredskaber, som fremmer lærerens refleksion over undervisningen og dialogen med eleverne, deres forældre, kollegaer og ledelse om skolens samlede opgave, fortsat udvikles og anvendes. Skolens dialog med forældre og offentlighed skal fortsat tage udgangspunkt i folkeskolens samlede opgave og den enkelte elevs behov og forudsætninger ikke i testresultater.

Danmarks Lærerforening er af den opfattelse, at test kan bruges i folkeskolen som et pædagogisk værktøj, og vi skal fastholde en folkeskole, der udvikler elevernes lyst til at lære og medvirker til elevernes alsidige personlige udvikling.

Debatten om folkeskolen skal i langt højere grad tage udgangspunkt i hele folkeskolelovens formålsparagraf, der understreger vigtigheden af at arbejde med elevernes alsidige og personlige udvikling. Formålsparagraffen skal være styrende for folkeskolens udvikling.

Et meget bredt politisk flertal har vedtaget formålsparagraffen som grundlaget for kvaliteten af fremtidens folkeskole. Politikerne centralt og lokalt må derfor bakke hele formålsparagraffen op og sikre realistiske rammer for den kvalitet i undervisningen, der er forudsætningen for elevernes dannelse og uddannelse. Denne opgave varetages i folkeskolen ifølge loven i et sammenhængende skoleforløb.

»Loven om uddannelse af lærere til folkeskolen« må nødvendigvis afspejle dette. Dannelsesaspektet skal have en central placering i uddannelsen, og læreruddannelsen skal fortsat rette sig mod hele skoleforløbet fra 1. til 10. klasse.

Lærernes uddannelse, efteruddannelse og arbejdets organisering skal understøtte folkeskolens brede formål. Hver enkelt skole må sikres forudsætninger for at løse de komplekse opgaver, der er beskrevet i folkeskoleloven.

Det seneste folkeskoleforlig med nye opgaver og styrkelsen af en række faglige områder koster amter og kommuner flere penge. Amter og kommuner blev derfor gennem en forøgelse af bloktilskuddet tilført ekstra resurser til folkeskolen.

Realiteten er imidlertid, at amter og kommuner landet over er så hårdt økonomisk pressede, at de på næste års budget igen reelt skærer på skoleområdet. De nye opgaver i folkeskoleloven skal altså løses med færre ikke flere penge, som besluttet af politikerne på Christiansborg.

Virkeligheden på mange skoler og i mange amter og kommuner er derfor, at forudsætningerne for at føre lovens intentioner ud i livet reelt ikke eksisterer. Det er klart utilfredsstillende, at perspektivet for den danske folkeskole er gentagne årlige sparerunder. Det er en alvorlig trussel mod det engagement, der er forudsætningen for kvaliteten og udviklingen af fremtidens folkeskole.

I velfærdsudspillet fra KL om finansieringen af den offentlige sektor fastslår KL, at folkeskolen er et af de bærende elementer i fremtidens danske velfærdssystem. Danmarks Lærerforening er helt enig. Derfor skal folkeskolen være et mål for investering.