Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Kunstig intelligens er på alles læber, og jeg tror, at vi er mange, som grubler over, hvordan værktøjer som ChatGPT kan bidrage til hverdagen og i arbejdslivet. For nogle har disse værktøjer en nærmest magisk tiltrækning. For andre frembringer det forvirring og måske endda frygt, fordi de er så svære at forstå, og fordi det kan være svært at gennemskue, hvornår man kan - og ikke kan - stole på dem.

De seneste år er den teknologiske udvikling braget derudaf med rekordfart. Det har stor betydning for sammenhængskraften i vores samfund og for demokratiet. 

Når digitaliseringen får større og større betydning for alle aspekter af livet, er der brug for at tage et kig på folkeskolen og spørge sig selv: “Klæder folkeskolen fremtidens generationer på til at handle i den verden, som vi lever i?”

I den brede offentlighed kan teknologiforståelse hurtigt blive reduceret til et spørgsmål om at forebygge onlinemobning. Og det er da bestemt ikke uvæsentligt. Men for os i Lærerstuderendes Landskreds (LL) er det et spørgsmål om at give fremtidens generationer ret til grundlæggende færdigheder, som nutidens verden kræver. Teknologiforståelse er et dannelsesfag, som alle elever skal møde.

Derfor skal teknologiforståelse være et obligatorisk fag i folkeskolen. Det er vigtigt for alle kommende generationer at forstå, hvordan den digitaliserede verden påvirker vores samfund, så vi skal ikke kun kradse i overfladen. Det er nemlig vigtigt, at fremtidens elever får et indblik i de bagvedlæggende strukturer og mekanismer på de digitale platforme.

Vi risikerer at skabe en digital underklasse

Jeg tillader mig for en kort stund at vende blikket tilbage til 1700-tallet. Dengang var det en ganske lille del af befolkningen, der kunne læse og skrive. Det betød, at magten centrerede sig om meget få mennesker og institutioner. En magt, der dengang selvfølgelig blev udnyttet.

På samme måde som med læsning og skrivning vil magtforskydningen blive enorm, hvis kun få forstår teknologierne. Vi risikerer altså at skabe en digital underklasse, hvis vi ikke reagerer nu. I dag er det nemlig forbeholdt en meget lille gruppe i samfundet at forstå, hvordan digitale teknologier og processer fungerer.

Regeringen og en række af Folketingets partier omkring den nye folkeskoleaftale er heldigvis enige med os i, at skolen skal beskæftige sig med den teknologiske udvikling. I LL mener vi dog, at skoleaftalens indhold er for uambitiøst, når det kun skal integreres i udvalgte fag og indføres som valgfag i udskolingen for særligt interesserede elever.

Desuden frygter vi, at en valgfagsløsning får en alvorlig kønnet slagside for søgningen mod faget. Kigger vi på søgningen mod videregående IT-uddannelser, var andelen af kvinder i 2023 kun 33 pct. Samme ulighed må ikke opstå for faget i folkeskolen.

Fremtidens demokratiske dannelse kræver teknologiforståelse

Der er ingen tvivl om, at teknologiforståelse som obligatorisk fag i folkeskolen kræver nye kompetencer. Der er brug for ressourcer og politisk prioritering, så både nuværende og kommende lærere bliver klædt på til den komplekse opgave.

Hvis vi også i fremtiden vil bryste os af at være et stærkt demokratisk samfund med engagerede og dannede borgere, må vi udvide folkeskolens dannelsesbegreb. Folkeskolen skal lykkes med at danne og myndiggøre kommende generationer, og det forudsætter, at teknologiforståelse bliver et fag for alle. Det bekymrer mig, at den nye folkeskoleaftale ikke er mere ambitiøs på området.

Jeg mener ikke, at skolen lykkes med den grundlæggende dannelsesopgave i det 21. århundrede, hvis ikke ambitionsniveauet for teknologiforståelse hæves markant.

29/04 Kl. 12:09: Redaktionen kom i første omgang til at publicere en forkortet version på folkeskolen.dk. Den er nu udskiftet med den fulde version.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk