Undervisningsminister Christine Antorini (A):

Den vigtigste målsætning er at få brudt den negative sociale arv, så alle børn har de nødvendige faglige og sociale kompetencer, når de forlader folkeskolen. Derfor vil jeg hæve undervisningspligten fra ni til minimum tolv år.

Jeg vil give kommunerne frihed til at etablere heldagsskole, så det er muligt at kombinere skoletid og fritid med vægt på leg og læring.

Endelig vil jeg efteruddanne lærerne, så de underviser med linjefagskompetencer.

Undervisningsminister Pernille Vigsø Bagge (SF):

Jeg vil fjerne al bureaukratiet i folkeskolen. Det gælder både de nationale test og elevplanerne.

Så vil jeg give ungdomsuddannelserne et løft ved at indføre en maksimal klassekvotient, og jeg vil ligestille ungdomsuddannelserne økonomisk.

Desuden vil jeg satse massivt på de mellemlange videregående uddannelser, så vi ikke skal mangle sygeplejersker, lærere, pædagoger og socialrådgivere.

Undervisningsminister Johanne Schmidt-Nielsen (Ø):

Der skal være fysisk bedre forhold for elever og lærere, så vi stiller forslag om en klassekvotient på maksimum 22.

Fuld metodefrihed, som relaterer sig til de bindende trinmål, som vi synes er vanvittige. Jeg synes, at man skal have tillid til lærerne og skolen.

Og så mener jeg, at man skal genoprette og udbygge demokratiet i folkeskolen, så lærere og elever får større indflydelse.

Undervisningsminister Marianne Jelved (B):

Befri folkeskolen fra de seneste års centrale styring.

Sætte gang i efteruddannelsen af lærerne i grundskolen og resten af uddannelsessystemet.

Nedsætte en ungdomskommission, der skal fremsætte forslag om bredere muligheder for unges uddannelse.

Undervisningsminister Anders Samuelsen (Y):

Jeg vil indføre skolemad og 12 års undervisningspligt.

Og så vil jeg skabe respekt om lærerjobbet. Det er en meget langsigtet proces, desværre, som man ikke lige kan lovgive sig til. Men det handler om at turde give skolerne lov til at bestemme noget mere selv. Altså mindre kontrol fra ministeriets side og i og for sig også fra kommunernes side.

Det er den ene vej. Den anden vej er at lave en mere attraktiv læreruddannelse.

Undervisningsminister Bodil Kornbek (K):

Jeg vil arbejde for, at dialogen mellem lærere og politikere skal styrkes med respekt for lærernes faglighed. Forandringen af vores folkeskole skal baseres på omfattende faglig og pædagogisk viden.

Desuden skal den pædagogiske ledelse styrkes, så der bliver bedre plads til sparring med lærerne. Det vil skabe grundlag for forsøgs- og udviklingsarbejde i folkeskolen.

Undervisningsminister Tina Nedergaard (V):

I en tid med storkommuner og skolesammenlægninger synes jeg, at det er vigtigt at fokusere på forældreindflydelsen i folkeskolen.

Dernæst vil jeg fortsætte Bertel Haarders gode arbejde blandt andet sammen med Danmarks Lærerforening med at afbureaukratisere folkeskolen.

Og så tror jeg, at vi skal kigger nærmere på, om der er opgaver, hvor lærerne sagtens kan erstattes af andet personale, så lærerne kan koncentrere sig om undervisning og forberedelse.

Undervisningsminister Martin Henriksen (DF):

Den linje, der hedder at styrke fagligheden, skal fortsættes. Man skal yde en ekstra indsats på læsningsområdet. Indføre dansktimer i børnehaveklassen - og gøre den obligatorisk.

Eleverne skal gøres fortrolige med dansk kultur og historie. Man burde kigge på, om kristendomsfaget ikke burde være obligatorisk, og om ikke man kunne indføre et fag, som hedder danmarkshistorie, i folkeskolen.

Og så skal idrætsfaget opjusteres.

Undervisningsminister Jens Jørgen Nygaard (C):

Jeg vil åbne op for en internationalisering af folkeskolen, så de mange gode initiativer kan tages på et lovligt grundlag.

Vi skal fastholde en høj faglighed, men fokus på faglighed skaber ikke alene dygtige og hele mennesker. Vi skal sørge for, at der er tid og plads til sociale aktiviteter og et godt skole-hjem-samarbejde.

Det er spændende, at vi har fået nationale test, men vi er nødt til at tage den tid, det tager, så det for eleverne foregår på en ordentlig og tryg måde.