Er linjefaget i specialundervisning en del af svaret på folkeskolens udfordring med inklusion? Jeg vover at svare bekræftende. Der skal nemlig endnu mere pædagogisk viden og didaktisk kompetence til for at kunne løse opgaven tilfredsstillende. Det handler i sidste ende om, hvorledes eleverne oplever sig inkluderet.

Over halvdelen af danske kommuner har valgt at reducere i specialundervisning på grund af den økonomiske situation. Konsekvensen er, at en del elever fra en række specialtilbud skal inkluderes i den almene undervisning, og mange er allerede blevet det. Sætter vi optikken på inklusion ud fra et pædagogisk og didaktisk perspektiv, vedrører denne udfordring i allerhøjeste grad alle folkeskolens lærere.

Jeg er enig med de mange lærere, forskere og forældre, der ud fra pædagogiske perspektiver, eller det jeg vil kalde begrundet sund fornuft, er fortalere for at inkludere flest mulige elever i den almene klasse for at modvirke social eksklusion. Men for at inklusion i folkeskolen skal lykkes, handler det især om læreres inklusionskompetence.

Men hvad forstår vi ved inklusion? Jeg vil pege på to norske didaktikere, Skaalvik og Skaalvik, der foreslår, at tre områder skal være opfyldt, før vi kan konkludere, at vi har inkluderet eleven. Skolens rammebetingelser og organisation er de første to parametre, der skaber forudsætninger for det tredje. Og dette tredje parameter synes jeg er mest interessant. Det drejer sig om elevernes oplevelse af at være inkluderet. Det er afgørende, at de oplever sig anerkendt af lærere og klassekammerater og oplever, at det, de gør - deres deltagelse - får betydning for deres motivation, selvværd og trivsel. Eleverne skal opleve tryghed og meningsfuldhed i skolen. Der er måske ikke noget nyt i disse idealer, men det nye er, at folkeskolens lærere skal kunne rumme et stigende antal elever med en bred variation af adfærdstyper.

For at lærere skal kunne inkludere alle elever, bør skolen og den enkelte blive bedre til at inddrage ny forskning på området, udvide den didaktiske handlekompetence og i forbindelse med dette i højere grad spørge systematisk ind til elevernes oplevelse af at være inkluderet. Denne type elevevaluering er uundgåelig i inklusionsarbejdet. Derfor er kompetenceudvikling nødvendigt.

Min pointe går i den forbindelse på, at inddragelse af nye lærere med linjefag i specialpædagogik er guld værd på skolen. De har opnået en både bred og specifik ny viden og har gode faglige kompetencer i forhold til det didaktiske og pædagogiske arbejde i forbindelse med inklusion.

Det nye linjefag er med rette blevet særdeles eftertragtet på landets læreruddannelser. For eksempel dimitterede 29 med linjefag i specialpædagogik denne sommer fra læreruddannelsen i Vordingborg.

Tillykke til alle jer, der blev linjefagsuddannet i specialpædagogik, og tillykke til jer, der skal arbejde sammen med en kollega med ny viden, der kan inspirere jer i inklusionsarbejdet!