Professor: Lærere kan ikke vide alt

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærere kan ikke have styr på alle dia­gnoser og handicap, men de skal vide, hvornår de har brug for hjælp, mener Niels Egelund, professor i specialpædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

»En lærer har ikke kompetencer på alle felter og kan let komme til at føle sig magtesløs over for en elev, som har svært ved at følge med. Kunsten er at vide, hvornår man skal søge hjælp«, siger han og anbefaler lærere at bruge deres mavefornemmelse og tale med kollegerne om eleven.

»Hvis det ikke rækker, er skolens koordinerende specialundervisningslærer den næste sparringspartner og derefter skolepsykologen. Er han også i tvivl, må man spørge et videnscenter«, siger Niels Egelund og understreger, at lærere ikke skal være flove over, at de har brug for hjælp.

»Lærerne skal selvfølgelig være på vagt, men ingen forventer, at de ved alt«.

Henrik Stanek