En elev har svært ved at følge med i timerne. Lige indtil han bliver flyttet op foran katederet, fordi læreren har mistanke om, at han ellers ikke kan se, hvad der står på tavlen.

I den ideelle verden opdager pædagogerne syns- og hørehæmmede børn i børnehaven. Men i praksis er det alligevel værd at være opmærksom på, om der ligger et usynligt handicap bag, at en elev har faglige problemer.

»Overleveringsmøder mellem børnehave og skole har meget svingende kvalitet. Desuden tager skoler imod børn fra mange institutioner. Der foreligger sjældent grundige pædagogiske beskrivelser fra børnehaverne«, siger Per Kjeldsen, der er uddannet døvelærer, talehørepædagog og cand.pæd.psych. og har en fortid som ledende skolepsykolog i Aalborg Kommune.

Det almindelige sundhedstjek i skolen er heller ikke, hvad det har været, men gennem en pædagogisk funktionsbeskrivelse kan læreren afdække, om en elev for eksempel har svært ved at se eller høre.

»For en elev fungerer det måske bedst med store illustrationer, mens en anden hører alt, hvad læreren siger, når han har hende foran sig, men ikke når hun går om bag ham«, siger Per Kjeldsen.

Læreren skal dog være varsom med alene at fokusere på enkeltfunktioner, fordi der kan være flere årsager til, at en elev ikke kan følge med. Desuden er meget få handicap statiske.

Diagnoser bliver en sovepude

En forstyrrende elev er ikke til at overse. Men også her kan årsagen være usynlig. Risikoen er, at lærere venter på, at eleven får en diagnose som for eksempel ADHD, mener Per Kjeldsen.

»En diagnose siger kun noget ensidigt om årsagen til barnets adfærd, men bliver let en sovepude, som indsnævrer lærerens pædagogiske blik, og så får eleven kun lov til at sidde i klassen, indtil der er plads på holdet for børn med den givne diagnose. Indtil da betragtes han som et forstyrrende element«, siger han.

I stedet bør lærerteamet beskrive elevens adfærd i forskellige læringssituationer og vurdere behovet for differentieret undervisning. På samme måde må teamet se på, hvordan klassen fungerer, på elevens forældre og på lokalets fysiske tilstand.

»Akustik, lysindfald og temperatur påvirker adfærden, og hvis eleverne ikke sidder godt på stolene, bliver de urolige. Alle de faktorer skal lærerteamet vurdere i en pædagogisk funktionsbeskrivelse«, siger Per Kjeldsen.

Hvis lærerne bruger analysen til at ændre deres didaktik, er det i første omgang ligegyldigt, om eleven har ADHD eller ej. Det gavner eleven, at det pædagogiske miljø bliver lagt til rette, som om han har ADHD. Problemet er, at det som regel er lettere at få støtte til elever, der har en diagnose.

»Hvis lærerteamet og skolelederen har observeret en elev, kan man stole på læreren, når hun efterlyser støtte. Det er jo et tegn på, at hun gerne vil beholde eleven i klassen. Vi bør i højere grad stole på lærernes dømmekraft frem for at afvente diagnoser«, siger Per Kjeldsen og understreger, at lærere ikke skal magte en elev for enhver pris.

»En kronisk destruktiv elev er nødt til at forlade klassen. Ellers går det ud over lærerne og de andre elever«.

Små fif fra specialuddannede

En anden elev opfører sig måske normalt og ser også ud til at trives. Men han forstår ikke altid det, læreren siger.

»Det kan skyldes, at han tænker meget visuelt. Han får bedre fat i lærerens budskab, når de står over for hinanden, så han kan se hendes mimik og kropssprog. Heller ikke her har læreren brug for en dia­gnose, men vejledning i at forstå elevens måde at reagere på. Hun må have en talehørelærer ind i klassen til at vurdere det specifikke problem«, siger Per Kjeldsen.

Lærere har brug for at læne sig op ad specialister.

»Lærere kan lave en pædagogisk analyse, og de kan ændre deres didaktik, men hvis det ikke er nok, har de brug for hjælp. Mange vil for eksempel placere en elev, der stammer, foran i klassen, men så ved eleven ikke, hvordan de andre børn reagerer, når han taler. Han vil være mere rolig, når han sidder nede bagi. Omvendt skal en elev, der hører dårligt, sidde ved det øverste bord i vinduesrækken, så han kan vende sig om og se de andre tale. Her kan den specialuddannede være en god vejleder«, siger Per Kjeldsen.

Der kan ligge helt naturlige årsager bag, at elever har svært ved at følge med, så lærerne må også se på sig selv, når de vurderer elevernes faglige niveau og årsager til uro i klassen.

»Jeg var i en klasse med megen uro i engelsktimerne. Læreren lod eleverne arbejde sammen to og to i engelsk. Under fremlæggelsen stod et par oppe ved tavlen med et lille kopieret billede. De andre kunne ikke se billedet, så det cirkulerede rundt i klassen. Det fik uroen til at brede sig, og de elever, der havde svært ved engelsk, kunne ikke forstå, hvad der blev sagt, uden at se på billedet. Hvis læreren havde bedt makkerparret om at tage 20 kopier, havde alle kunnet følge med, og hun havde skabt en god situation«, siger Per Kjeldsen.