Den Fri Ungdomsuddannelse ser ud til at genopstå. Dermed er der et tilbud på vej til de unge, der ikke passer ind i det etablerede system.

Det nye flertal i Folketinget - Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Radikale og Enhedslisten - fremsatte sidste år et forslag om at indføre »Fleksuddannelsen« - en opdatering af Den Fri Ungdomsuddannelse.

Fleksuddannelsen skal ifølge forslaget fra 2010 henvende sig til unge, der af forskellige grunde har svært ved at gennemføre en af de etablerede ungdomsuddannelser. Og der ser ud til at være et behov. Ifølge en undersøgelse foretaget af tænketanken DEA gennemfører kun lidt over halvdelen af de unge, der begynder på en erhvervsuddannelse. Hver femte unge står ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd uden en ungdomsuddannelse, ti år efter at de er færdige med folkeskolen.

Kun 20 procent af de unge, der som 26-årige står uden en ungdomsuddannelse, fik ifølge DEA aldrig begyndt på en.

Professor i organisations- og ledelsesteori på Institut for Ledelse, Aarhus Universitet, Steen Hildebrandt, er begejstret for ideen om en alternativ ungdomsuddannelse.

»Det er helt åbenbart en god idé. Primært fordi en så stor del af tidens ungdomsårgange afviser de eksisterende ungdomsuddannelser. Det er en feedback fra de unge, som et klogt samfund lytter til. Et dumt samfund siger, at det er de unges skyld«, siger Steen Hildebrandt.

Ifølge tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd var der i juni 2011 47.850 unge på kontanthjælp i aldersgruppen 16-29 år. Det er en stigning på cirka 19.600 i forhold til juni 2008. Fleksuddannelsen henvender sig til de 15-25-årige.

Formand: Hammer god idé

Der er forskelle på Den Fri Ungdomsuddannelse og Fleksuddannelsen. Blandt andet skal Fleksuddannelsen være formelt kompetencegivende. Uddannelsen adskiller sig også fra Den Fri Ungdomsuddannelse, i og med at de unge skal visiteres til den.

Netop visitationen kan ifølge Noemi Katznelson, centerleder på Center for Ungdomsforskning på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), blive et problem.

»Det er en svaghed, at man skal visiteres til Fleksuddannelsen, det kan meget hurtigt blive stigmatiserende og dermed noget, de unge vælger fra. Og i forlængelse af det bliver det en udfordring at få nok unge med. Det er et tilbud til de udsatte, og det kan blive en akilleshæl«, siger Noemi Katznelson, der ellers er begejstret over udsigten til en ny ungdomsuddannelse.

Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, som organiserer en bred vifte af undervisere på landets ungdomsuddannelser, ser visitationen som en nødvendighed. Hun er overbevist om, at pressehistorier om unge, der rejste til Bali med Den Fri Ungdomsuddannelse, var afgørende for nedlæggelsen. Den slags negative presseomtale er visiteringen med til at undgå.

»Man så med Den Fri Ungdomsuddannelse, at der hurtigt kom en misundelsesdagsorden. Hvis man skal på Fleksuddannelsen, er det, fordi man ligger i den kategori, der ellers ville ligge og cykle rundt i uddannelserne«, siger Hanne Pontoppidan.

Hun kalder en fleksuddannelse for en »hammer god idé« og mener, at det vil hjælpe en lang række unge, der ellers ville have svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Tilbud mangler

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) er en central aktør i forslaget om en fleksuddannelse. UU skal ifølge forslaget fra 2010 stå for visitationen i samarbejde med blandt andre den unge selv og den uddannelsesinstitution, den unge kommer fra - for eksempel en grundskole.

Finn Lambek, formand for UU-centrenes udviklingssekretariat, er glad for udsigten til en ny uddannelse.

»Der er ingen tvivl om, at vi i UU-verdenen står og mangler et tilbud som det her. Den vil fjerne et stort frafald fra erhvervsuddannelsen«, siger Finn Lambek. Som det ser ud i dag, mener Finn Lambek, at der er en gruppe unge, der ikke passer ind i de traditionelle modeller for uddannelse.

»Vi har en gruppe unge mennesker her, hvor en målrettet vejlederindsats for den enkelte vil være vejen frem«, siger Finn Lambek.

Det ser altså ud til, at skolens ældste elever får en ny mulighed, når der skal vælges ungdomsuddannelse.

»Det er helt åbenbart en god idé. Primært fordi en så stor del af tidens ungdomsårgange afviser de eksisterende ungdomsuddannelser. Det er en feedback fra de unge, som et klogt samfund lytter til. Et dumt samfund siger, at det er de unges skyld«. Steen Hildebrandt