»Vi har virkelig taget kritikken fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) til os. Jeg er rigtig glad for den rapport, selv om den kommer med klare anbefalinger til forbedrede indsatser. Fordi den betyder, at vi nu har udarbejdet nogle meget fine handleplaner«, siger Lissi Håkansson, souschef i skolesektoren i Lolland Kommune.

Hun fortæller, at de nu vil tage ud til pædagogisk råds møder på alle skoler, og at de nok burde have gjort det tidligere. For at informere og komme i dialog om inklusionen.

Lissi Håkansson understreger, at inklusion ikke er et spareprojekt. Hun har hørt lærernes kritik flere gange, men inklusionen har ikke betydet besparelser, siger hun.

»For eksempel steg udgifterne ret kraftigt i 2008/09, men det er meget svært at sige, hvad specialundervisningen kostede før kommunesammenlægningen. Vi har jo overtaget syv kommuner og et amt. Vi har 600 færre elever, og vi har harmoniseret en del. Jeg vil nøjes med at sige, at det er blevet dyrere nogle steder, og at nogle vil opleve, at der er blevet dårligere forhold andre steder. Nogle af de tidligere kommuner brugte rigtig mange penge på specialundervisning. Kommunerne opgjorde beløbene forskelligt, så der var stor forskel. Men revisionsfirmaet Deloitte har undersøgt området for KL, Finansministeriet og Undervisningsministeriet, og det er blevet dyrere end før kommunesammenlægningen«, siger Lissi Håkansson.

I Lolland Kommune har man flere elever med specialpædagogiske behov end andre steder i landet.

»Vi har over syv procent i segregerede specialtilbud, mens man på landsplan i gennemsnit har fire procent og med et mål på tre procent«.

202 elever er enkelt- eller gruppeinkluderet på skolerne, mens 213 elever er i folkeskolens segregerede tilbud, og omkring 50 elever er udenfor i specialtilbud.

Uhomogene elevgrupper

Skolelederne på Fjordskolen og på Maribo Skole henviser til skolesektoren, når talen falder på økonomien.

Skoleleder Hans Tind fra Fjordskolen fortæller, at det første år efter kommunesammenlægningen i 2007 var meget vanskeligt.

»Vi skulle vænne os til en ny ledelsesstruktur, ny skolestruktur og en ny måde at organisere vores specialundervisning på. Vi havde vanskeligt ved at få sammensat homogene grupper af integrerede elever. Lærerne sad med elever med vidt forskellige behov. Vi er blevet meget bedre til det nu. Vi dækker et stort geografisk område, og det er tænkt, at vi skal samle elever med samme typer af vanskeligheder, selv om det strider mod nærhedsprincippet. På Fjordskolen forsøger vi at sammensætte grupperne så godt som muligt. Vi arbejder mod at få grupper af autister og andre grupper med udadreagerende elever, men så skarpt er det ikke opdelt endnu«, siger Hans Tind.

Han fremhæver, at inklusion også handler om de særligt dygtige. Og han fortæller, at det udtrykkeligt fra politisk hold er sagt, at inklusion ikke er et spareprojekt. Det vil lederne også holde øje med.

På skolerne er man ved at oprette resurcecentre, der skal have ekspertise til at tage sig af elever med specialpædagogiske behov.

»Alle går ind for inklusion. Men der har været modstand hos lærerne. De diskuterer rammerne, økonomien, og hvad der stilles til rådighed for inklusion. For inklusion er ikke noget, man bare gør«, siger Hans Tind.

På Maribo Skole fortæller skoleleder Henrik Andreasen, at der har været noget skepsis hos lærerne over for LP-modellen og i kommunikationen om brug af LP-modellen. Men at den i hvert fald er et af redskaberne til inklusion.

»Modellen er mere implementeret nu, men vores LP-grupper har måttet ændres undervejs, fordi der er sket overflytning af personale til andre afdelinger. Derfor har vi måttet etablere nye team«, siger Henrik Andreasen.

Det tager lidt tid

Lissi Håkansson fremhæver, at øget inklusion ikke kun sker i Lolland Kommune, men over hele landet. At hele diskussionen er gået fra rummelighed til inklusion, og at man i dag er bevidst om, at det ikke er nok, at man har grupperum på skolerne.

»Ting tager lidt tid, når man flytter med så stort et område og så mange mennesker. Jeg har været skoleinspektør i mange år, og da vi fik ny folkeskolelov, tog det meget lang tid at implementere den. Ligeså med undervisningsdifferentiering. Hvis vi skulle vente, til alle lærere fik noget nyt ind under huden, så sker der ikke noget. Der er altid nogle, der ikke er blevet hørt eller ikke har fået det rette kursus. Det kommer vi ikke ud over, men vi kan blive bedre, og det gør vi noget ved nu«.

»I den kommende tid skal vi ud på alle skolerne og i dialog med personalet. Det glæder vi os meget til. Inklusionen var ikke super fra dag ét, men vi tager ved lære«.

Hun mener ikke, at det var for stor en mundfuld med ny skolestruktur, ny lederstruktur og øget inklusion på én gang.

»Men jeg forestiller mig, at nogle lærere mest har haft deres ører på strukturen og ikke på denne skoleudvikling. Hos mennesker er der noget, der fylder mere end andet, men blot fordi vi skal omstrukturere, kan vi ikke lade være med at udvikle skolen. Vi kan ikke bare vente tre år med at lave udvikling«.

Hun fortæller, at der ikke generelt var et øget antal sygemeldinger blandt personalet, men at fraværsprocenten nogle steder vist var højere i en periode. Det er dog ovre nu.

hl@dlf.org

»Vi har over syv procent i segregerede specialtilbud, mens man på landsplan i gennemsnit har fire procent og med et mål på tre procent«. Lissi Håkansson, souschef i skolesektoren»Analysen viser, at lysten til at inkludere en bredere kreds af elever hænger tæt sammen med følelsen af at have redskaberne til at løfte opgaven«.