Kan elevens behov og forudsætninger tilgodeses i den almene undervisning? Kan de øvrige elevers behov og forudsætninger blive tilgodeset, når eleven er i klassen?

Disse to spørgsmål skal man kunne besvare positivt, hvis inklusion skal lykkes. Det mener fire tillidsrepræsentanter i Lolland Kommune og kredsens kommunerepræsentant, der i januar sidste år sendte et brev om inklusionsprojektet til kommunens skolesektor.

»Der bør aldrig opstå den situation, at eleven bliver 'rummet/tålt' i almenklassen, fordi vi ikke har andre steder at sende eleven hen«, skriver de fem tillidsfolk.

Samme holdning har man i Halsnæs Kommune i Nordsjælland, hvor Magleblikskolen har haft udpræget inklusion siden 2002. Her har kommunen brugt 20 millioner kroner på at udbygge skolen med hold- og grupperum.

»Det vigtigste for, at inklusion kan lykkes, er, at eleven evner at indgå socialt i så stor en gruppe«, siger skoleleder Bente Borup fra Magleblikskolen.

Eleverne visiteres hvert år, og de kan blive visiteret ud til andre tilbud, hvis der er behov for det. Der kan være op til seks inkluderede elever i en klasse. Allerhøjst 28 plus seks elever - men så høje klassekvotienter ses sjældent, og til sådan en klasse er der to lærere i alle timer. Så man kan holddele. Men klassen opfatter sig som én klasse, og der deles på kryds og tværs i timerne.

»Hvis ikke der er to lærere i alle timer, så sparer man på resurserne. Her er det ikke et spareprojekt«, siger Bente Borup og fortæller, at de inkluderede er elever med generelle indlæringsvanskeligheder, men der kan også være tale om elever med ADHD eller i autismespektret, hvis de kan trives i den sociale sammenhæng. Når der er tale om autisme, tager man stilling til, om yderligere støtte er nødvendig. Det kan være enten en lærer eller en pædagog, alt efter hvad man skønner, der er behov for.

hl@dlf.org