Naturfagslærerne efterlyser i høj grad mulighed for at kunne samarbejde om fagene på tværs af årgange. På mange skoler taler indskolingslærere i natur/teknologi sjældent eller aldrig med fysik/kemi-lærere eller biologilærere i udskolingen. Ofte er skolen delt i matrikler, så lærerne fra de forskellige klassetrin ikke mødes. Disse frustrationer bliver luftet på det første af otte DLF-kurser for naturfagslærere. Temaet for kurset er netop sammenhæng i naturfagene.

»Udskolingslærerne skal interessere sig for, hvad eleverne har lært i natur/teknologi, ligesom lærerne i indskolingen og på mellemtrinnet skal interessere sig for, hvad eleverne skal lære fremover i biologi, geografi og fysik/kemi«, siger Ole Goldbech, der netop er pensioneret som lektor på UCC, Campus Carlsberg. Han underviser på kurserne sammen med lektorerne Jens Aarby, Peter Jepsen og Peter Mikael Bom Hansen - alle fra professionshøjskolen UCC i København.

I dag skal eleverne være klar til den fælles faglige naturfagsprøve i 9. klasse, og derfor er det vigtigt, at de lærer de naturfaglige begreber og metoder tidligt i deres skolegang.

»Natur/teknologi har ændret sig meget som fag. Da det startede, var oplægget bare, at vi skulle få eleverne til at undre sig og have det sjovt med nogle naturoplevelser. Dengang talte man ikke om at skabe sammenhæng til udskolingens naturfag«, siger en af de deltagende naturfagslærere.

Naturfagskursus: Det kniber med progressionen i naturfagene 

Udarbejde lokal læseplan

Kurset holdes otte forskellige steder i landet med i alt 500-600 tilmeldte lærere i løbet af skoleåret 2017/18. Undervisningen handler om fagteam og samarbejde, om at udvikle en lokal læseplan for naturfagene og skabe sammenhæng og progression i naturfagene. På kurset arbejder lærerne også skolevis med at udarbejde progressionstræer, så den røde tråd i undervisningen bliver synlig for alle, og de kan tage noget med hjem til skolen.

Voxpop: "Nogle af de største udfordringer er, at natur/teknologi er så stort et fag at arbejde med på børneniveau"

Lærerne udtrykker frustrationer over, at der i hverdagen ikke er mulighed for og tid til et samarbejde på tværs af klassetrin. Nogle steder er der fagteam, men måske kun fasedelt for nogle årgange. Lærerne mødes simpelt hen ikke og har derfor ikke mulighed for at kunne aftale, hvornår eleverne bliver introduceret til forskellige naturfaglige begreber, og hvilke forsøg der kan understøtte en progression.

»I skal tænke i faglig progression, i børnenes udvikling og i arbejdsresurser. Tænke i, hvornår I vil arbejde monofagligt og fællesfagligt. Vælge i emnerne og udvikle dem på jeres skole«, fortæller en af de andre undervisere på kurset, Jens Aarby, der til daglig er lektor på professionshøjskolen UCC.

»Overvej, hvordan I vil behandle et emne i 1. klasse og så bygge videre på det for eksempel i 6. klasse. Fotosyntesen er jo et kernebegreb, og den vil stå flere steder i jeres planlægning, men der er forskel på, hvordan I arbejder med den på forskellige klassetrin«, siger Jens Aarby.

Naturfagskurset skifter mellem praktiske øvelser, gruppearbejde med progressionstræer og diskussioner. Det varer tre dage og foregår denne gang på Fuglsøcentret på Mols. Lærerne arbejder med kikærtespirer, penduler og indsamling af sten på den nærliggende strand. Stenene bliver bestemt og placeret i det geologiske kredsløb.

Mail til skolens ledelse

Ved slutningen af kurset skal skolegrupperne skrive en mail til skoleledelsen. Ideen er, at sammenhængen og progressionen gerne skulle være sat i gang, og nu skal arbejdet fortsætte ude på de enkelte skoler. Men hvad kræver det?

Nogle lærere skriver, at de ønsker tid i fagteamet, en fagdag om naturfagene på skolen, tid til og prioritering af samarbejdet mellem naturfagslærerne. Andre har udarbejdet en vidensdelingsplan, som de præsenterer for ledelsen. Den indeholder forventningsafstemning og køreplan for naturfagene. Hvilke begreber kan udskolingslærerne forvente, at eleverne har stiftet bekendtskab med? Det skal aftales på forhånd og planlægges.

Voxpop:"De største udfordringer i naturfagene er den manglende kommunikation mellem lærerne"

Lærerne fra en af skolerne har på kurset udarbejdet en liste over fagbegreber, som de har lagt ind i Google Docs. Så kan alle naturfagslærere hjemme på skolen læse og arbejde med den. I den gruppe har lærere fra indskoling, mellemtrin og udskoling været repræsenteret. I andre grupper er der enten udskolingslærere eller indskolings-/mellemtrinslærere, så de har brug for et møde, når de kommer tilbage til skolen, for at præsentere ideerne for kollegerne.

I nogle mails foreslår lærerne, at man ser på skolens nærområde og udarbejder ideer til undersøgelser, der kan foretages i de lokale biotoper. Der er også forslag om at inddrage nogle udearealer tæt på faglokalerne til det videre arbejde.

Flere af lærerne har haft elever oppe til den fællesfaglige prøve i sommer, og de fortæller, at det er temmelig svært for eleverne at udarbejde individuelle problemstillinger til prøven. Der er basis for samarbejde på skolerne, for diskussioner for at højne fagligheden i naturfagene - og ikke mindst for tid til det samarbejde og de diskussioner.

Naturfagskursus: Lær eleverne at stille de gode spørgsmål