Folkeskolerne tørster efter viden om, hvordan de kan inkludere elever med særlige behov. Samtidig sukker specialskoler over, at deres ekspertise ikke kommer i spil i almenskolerne. Det problem har Nyborg løst med et særligt videncenter med lærere fra kommunens to specialskoler.

»Det er ikke særligt udbredt at inddrage speciallærere som rådgivere i almenskolen, og derfor er videncentret i Nyborg enestående. Lærerne har brug for vejledning inden for især adfærd, kontakt og trivsel (AKT). Det kan vi se på gruppen af elever, som forstyrrer undervisningen i almenskolen. Derfor er det oplagt for andre kommuner at kopiere Nyborg«, siger professor i specialpædagogik Niels Egelund.

Politisk opbakning er afgørende, hvis man vil have succes med et korps af speciallærere til at bistå almenskolerne, mener lektor i specialpædagogik Lotte Hedegaard-Sørensen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, DPU. Hun forsker i, hvad specialskoler kan bidrage med i almenskolen.

I Nyborg hjælper specialskolerne med at få inklusion til at lykkes

»Lærerne i almenskolen er presset til at skulle håndtere børn med vanskeligheder og diagnoser, og samtidig har vi lærere med viden og kompetencer om netop disse børn, som har lyst til at bidrage. Men det bliver ikke til noget, før man prioriterer det på kommunalt plan«, siger hun.

Nogle kommuner har forsøgt at løbe lignende ordninger i gang med en form for klippekort, hvor folkeskolerne i en periode har kunnet få gratis vejledning af en specialskole. Men så snart skolerne selv har skullet betale, er efterspørgslen hurtigt tørret ud.

»Det fører til cowboymetoder, hvor speciallærere fortsætter med at rådgive på egen hånd, men det er ikke i orden, at de skal arbejde gratis. Kommunerne forsyner skolerne med AKT-vejledere, og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) indgår fast i skolevæsenet. Specialskolerne skal indgå i det spil«, siger Lotte Hedegaard-Sørensen.

Specialskoler vil gerne

Flere kommuner vil begynde at inddrage deres specialskoler, vurderer både Niels Egelund og Lotte Hedegaard-Sørensen. Og ifølge hendes forskning er der stor interesse blandt specialskolerne for at medvirke. Men i mange kommuner har folkeskolerne et økonomisk incitament til at holde på eleverne, og det reducerer specialskolernes budgetter.

»Specialskolerne knokler både med at være der for de elever, de stadig har, og med at frigøre resurser til konsulentrollen. Det er larmende indlysende, at når man nedlægger pladser på specialskoler, skal pengene bruges på rådgivning i almenskolen, men nogle kommuner sparer dem væk«, siger Lotte Hedegaard-Sørensen.

Politisk opbakning sikrer ikke kun, at der er økonomi til at drive et videncenter. Det giver også speciallærerne legitimitet i folkeskolen. Samtidig sikrer det dem fodfæste, at de ved, hvad det vil sige at undervise.

»De kan nogle greb, som PPR-konsulenter uden erfaring fra klasserummet ikke kender: Skal en elev sidde for sig selv eller være med i en gruppe? Hvor meget instruktion har eleverne brug for, inden læreren sætter dem i gang med at arbejde selvstændigt? Hvad gør man, hvis to elever pludselig flipper ud i undervisningen? Her har speciallærere noget at byde på«, siger Lotte Hedegaard-Sørensen.

Speciallærere skaber god vejledning gennem praksisfortællinger 

Rollen kræver personlighed

Man kan dog ikke sende en hvilken som helst speciallærer ud som konsulent i almenskolen, mener Niels Egelund.

»Når man er vant til at være sammen med en kollega om syv-otte elever, skal der både faglige og personlige kompetencer til at begå sig i en kultur, hvor lærerne står med 27 elever. Derfor skal man finde de rette speciallærere og klæde dem på til vejlederrollen, så de bliver accepteret, også af erfarne folkeskolelærere«, siger professoren.

Lotte Hedegaard-Sørensen er enig i, at det personlige element spiller en rolle, når det handler om at udvikle og samarbejde med mennesker.

»Selvfølgelig skal speciallærerne være respektfulde og ydmyge over for almenlærernes fagligheder, men det er ikke der, de mangler kompetencer. Tværtimod er de rigtig gode til det, men de skal måske være bedre til at sætte rammen og formulere dagsordenen. Speciallærerne i Nyborg er ikke bare gode til at undervise deres egne elever. De tager udgangspunkt i almenlærernes praksis. Det er en vigtig dobbelthed«, siger lektoren.

Speciallærere: Vi møder almenskolen med ydmyghed

Ifølge Niels Egelund har folkeskolerne først og fremmest brug for rådgivning fra heldagsskoler, fordi lærerne er udfordret af elever med problemer med adfærd, kontakt og trivsel. Men lærere med meget fagspecifik viden om autisme kan også være konsulenter, mener Lotte Hedegaard-Sørensen.

»De kender både til individet og til, hvordan man kan undervise eleverne på en god måde. Den udfordring står almenlærere også med«, siger hun.