Hvor går man hen, når man som lærer for syttende gang på en uge må give op over for en elev, der kaster med bøgerne, er voldsom i klassen og ikke deltager i undervisningen?

I Gladsaxe går man hen til skolens kompetencecenter, når man har brug for hjælp til at inkludere elever i normalundervisningen. Gladsaxe Kommune går ind for inklusion og har lukket flere specialskoler. I stedet skal kompetencecentret hjælpe lærerne videre ved hjælp af systemisk tænkning, familieklasse, supervision og udarbejdelse af handleplaner. Lærerne skal selv henvende sig.

»90 procent af henvendelserne drejer sig om adfærd. Om elever, der taler om 'lorteskole' eller 'fucking lærer', og helt ned til 0. klasse oplever vi, at elever kan finde på at forlade skolens område i vrede«, fortæller Tacha Elung-Wittorff, der er læreruddannet og leder af kompetencecentret på Stengård Skole. Hun er fuldtidsansat i centret, der har eksisteret i tre år.

På hver skole i kommunen har to lærere fået en diplomuddannelse i specialundervisning, og den ene på Stengård Skole er Tacha. Centret har i alt tre ansatte.

»Det kan godt være, at øget inklusion er et skalkeskjul for besparelser, men jeg synes, der er en smuk ideologi bag: At der er plads til alle. Flere kan inkluderes med denne form for systemisk tænkning, hvor vi arbejder rundt om eleven, og dem, der ikke profiterer af denne metode, kan vi visitere videre til specialtilbud«, siger Tacha Elung-Wittorff.

»Og vi får flere elever med særlige behov«.

Gladsaxe var med i Undervisningsministeriets projekt »Mindre specialundervisning, styrket faglighed og øget rummelighed«, der blev evalueret i år.

Når læreren ændrer adfærd

Tacha Elung-Wittorff mener, det er nødvendigt at se helheden omkring eleven.

»Først når vi forstår det, kan vi hjælpe. Klassen er et system, hjemmet er et system, og der opstår mønstre i systemer. Det er dem, vi ser på«, forklarer Tacha Elung-Wittorff.

»Vi interesserer os ikke for, hvordan et problem er opstået. Vi ser på de systemer, som vi kan få fingre i. Hvordan fungerer klassen? Er der nogen, der forventer en bestemt adfærd? Hvis der er det, er det jo med til at fastholde ham i et mønster. Vi ser på den dominerende historie, der er skabt om eleven og om klassen«, siger hun.

»Vi siger ikke, at det andet ikke eksisterer eller ikke er problematisk, men ved at ændre indstilling ændrer systemet sig«.

Hvis der er behov for det, holder hun klassemøde. Det er hende, der holder mødet, fordi læreren er en del af systemet. Når hun holder mødet, kan læreren se, hvordan han kan ændre sig over for eleverne.

Når et lærerteam kommer til kompetencecentret med et problem, begynder man med supervision af teamet. Måske sætter man observering af klassen i gang, og derefter udarbejder man en hypotese.

»Siden vi begyndte på denne metode, har vi inkluderet 11, hvor lærerne tidligere syntes, at det var for svært. Hvis vores plan ikke fungerer, udarbejder vi en ny hypotese og en ny handleplan, så det forhåbentlig kan blive bedre«, siger Tacha Elung-Wittorff.

Forældrene skal godkende handleplanen.

Skolens familieklasse

Stengård Skole har også en familieklasse. Her går fire elever ad gangen. Det er en dag om ugen i 12 uger.

»Der arbejder vi også med hjemmets mønstre. Igen leder vi ikke efter årsager, men efter forståelse af elevens adfærd. Vi udarbejder mål. For eksempel: Viktor skal række hånden op i timerne, og Viktor skal deltage i aftensmaden på en positiv måde«, forklarer Tacha Elung-Wittorff.

Lærere og forældre giver point fra 1-4 til Viktor. Når man går målskemaerne igennem i familieklassen, lægger man vægt på 4-tallerne og taler om, hvorfor det var en god dag. Kortlægger årsagerne og prøver at hjælpe eleven til at se det.

Det vanskeligste for lærerne er ikke at kunne reagere negativt over for problematisk elevadfærd. Tacha Elung-Wittorff fortæller, at læreren bestemt skal sige det højt, hvis en adfærd ikke er i orden, men samtidig skal de andre elever have at vide, at de voksne tager sig af det. Ligesom man griber ind, hvis en elevs adfærd går ud over andre. Måske kan man klare det med en kort kommando som »slip« eller »stop«. Eleven skal vide, at man forventer, at han gør dét, læreren siger.

Taler åbent i klassen

Tacha Elung-Wittorff fortæller, at man med inkludering får elever, der er accepterende og vant til mangfoldighed. På klassemøderne lærer man at forstå hinanden.

»Når man rummer, så er det min normalitet, der gælder. Så rummer jeg dig, og du er speciel. Men når man inkluderer, profiterer man af hinandens forskelligheder. Man får forståelse for hinanden og fællesskabet og udvider sit normalitetsbegreb«, mener hun.

»Vi kan tale om, at Simon har dårlige vaner. Vi kan tale om, at han slår. Hvad kan vi så gøre for at hjælpe ham af med de vaner? Det betyder ikke, at man skal finde sig i hans dårlige vaner, men måske kan venner i klassen hjælpe ham. Alt det taler vi åbent om i klassen«.

Klassemødet slutter med, at hun spørger Simon, om han vil have hjælp af nogen.

»Man kan ikke få skældud af en lærer på et klassemøde. Vi lægger ikke vægt på at løse konflikten, men på at øge forståelsen. For det er fællesskabets ansvar, at alle trives«, siger Tacha Elung-Wittorff.

For eksempel kan kammeraterne lære at hente Tacha, hvis de oplever, at en elev bliver voldsom.

Hun holder også møder med forældre og lærere. Her interviewer hun forældrene og har forberedt lærerne. De må finde sig i dét, de hører. Bagefter interviewer hun lærerne. Alle skal tale til hende. Bagefter spørger hun, hvordan samarbejdet skal være fremover.

»De ønsker det samme. Men så må vi sammen beslutte formen. Om man kan indgå nogle aftaler«.

Fra næste skoleår mister Stengård Skole sit eget specialtilbud til de elever, de ikke har kunnet inkluderes fuldt ud i normalklassen. Tilbuddet spares væk, og endnu er det ikke besluttet, hvordan eleverne skal inkluderes.

Læs mere på www.mindre-specialundervisning.dk