Holder fast ved traditioner

Margrethe Vestager lægger ikke op til forandringer på folkeskoleområdet. Men de dårligst stillede skal have bedre vilkår

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når nogen har tillid til, at man kan bestride jobbet som minister, så skal man sige ja.

Sådan lyder Margrethe Vestagers begrundelse for at blive undervisnings- og kirkeminister.

Hun har dog også gjort sig andre overvejelser om sit nye job. For eksempel ser hun nærmest med ærefrygt på den opgave, der drejer sig om at videreføre flere generationers radikale undervisningspolitik, og hun lægger ikke skjul på, at man ikke skal vente sig revolutioner på det område.

- Jeg skal løfte den arv indenfor undervisningsområdet, som Ole Vig Jensen har løftet og som går helt tilbage til dannelsen af Det Radikale Venstre. Et langt stykke hen ad vejen bliver mine prioriteringer de samme som min forgængers. Kvalitet i undervisningen sammen med det demokratiske aspekt skal prioriteres højt. De vigtigste opgaver for folkeskolen drejer sig om at opdrage til demokrati samt at give børnene nogle faglige kvalifikationer, så de kan klare sig på arbejdsmarkedet. Der er blevet gennemført nogle gode reformer i de sidste år, og vi har nogle lærere i Danmark, som er engagerede i deres arbejde. Det er et godt udgangspunkt, siger hun.

Ingen planer endnu

Den nye undervisningsminister vil ikke sige noget konkret om, hvad der skal ske på folkeskoleområdet, og der vil gå et stykke tid, før hun kan lægge sine planer frem. Hun understreger, at der ikke lægges op til nye tiltag og at aftalen mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening fastholdes.

I første omgang er det forskningsområdet, der kommer til at lægge beslag på ministerens arbejdskraft. Institutionerne på universitetsniveau med undtagelse af Danmarks Lærerhøjskole skal ind under Forskningsministeriet. Det kræver med Margrethe Vestagers ord en del broderiarbejde.

- Ud over forskningsområdet skal der sættes fokus på de 20 procent af befolkningen, der er dårligst stillede, siger Margrethe Vestager.

Undervisningssystemet skal skrues sammen, så de som enkeltpersoner kan realisere deres talenter. På den måde skal jeg i gang med en dobbeltopgave.

Med sine knap 30 år er Margrethe Vestager en af de yngste undervisningsministre landet har haft. Det ser hun ikke som noget problem.

- Jeg har ikke prøvet af være minister før, så jeg ved ikke om det giver problemer, at jeg er så ung. Jeg kan godt identificere mig med kaninens dunkende hjerte. På den anden side kan det være en fordel, at prøve kræfter med så stor en opgave, mens man har kræfter til det.

Lange udsigter

Ifølge statsminister Poul Nyrup Rasmussen vil en række lovændringer blive udsat til efteråret, for at undgå at de kommer i karambolage med afstemningen om Amsterdamtraktaten.

Det betyder formentlig, at der mindst vil gå et halvt år, før der fremsættes lovforslag om betaling til skolerejser.

Det er ligeledes meget usikkert om lovforslaget om skolestartforsøg, hvor ikke-læreruddannede deltager, når at blive genfremsat før Folketingets sommerferie.

Blå bog

Margrethe Vestager Hansen er født 13. april 1968, som datter af et vestjysk præstepar. Hun tog folkeskolens udvidede afgangsprøve fra Bramminge Efterskole i 1983. Tre år efter blev hun matematisk-musisk student fra Varde Gymnasium. I 1993 blev hun cand. polit. fra Københavns Universitet.

Samme år blev Margrethe Vestager ansat som fuldmægtig i Finansministeriet. I 1995 skiftede hun til jobbet som direktionssekretær i Økonomistyrelsen. I januar 1997 blev hun forfremmet til konstitueret sekretariatschef samme sted. Tre måneder senere kunne hun stryge ordet konstitueret. Jobbet har hun nu forladt for at blive minister.

Fra 1989 til 1992 var Margrethe Vestager folketingskandidat for Det Radikale Venstre i Esbjerg og i 1989 blev hun medlem af partiets hovedbestyrelse. Fra 1993 til 1997 var hun partiets landsformand.