Op mod 15 procent af skoleeleverne står i en så kritisk situation med hensyn til læring og udvikling, at de sandsynligvis får store problemer med at gennemføre en kompetencegivende uddannelse.

Det gælder både i Danmark og i Norge.

Professor Thomas Nordahl, ophavsmand til LP-modellen, fra Høgskolen i Hedmark i Norge har netop besøgt Danmark for at fremlægge resultaterne fra en stor kortlægningsundersøgelse, som alle LP-skoler deltager i. Han fremlægger den barske konklusion på baggrund af 34.000 elevsvar.

»Skolen er relativt set meget bestemmende for, hvordan det går et menneske i resten af livet«, siger Thomas Nordahl.

Især er der signifikante forskelle mellem drenge og piger i undersøgelsen. Pigerne klarer sig langt bedst, når det gælder sociale kompetencer, motivation og arbejdsindsats.

»Drengene har store problemer i skolen. Men de har de samme forældre, samme sociale vilkår, og de går i de samme skoler. Klasselærerne i undersøgelsen vurderer også, at pigerne præsterer bedre på alle områder«, siger Thomas Nordahl.

Han fremlægger undersøgelsen på to konferencer arrangeret af UCN - University College Nordjylland.

De skoler, der er tilmeldt LP-modellen via UCN, deltager i kortlægningsundersøgelsen.

Behov for mere struktur

Thomas Nordahl fortæller, at drenge og piger scorer ens i intelligenstest, og at både kvindelige og mandlige lærere vurderer eleverne ens.

»Er det drengene, der er noget galt med, eller øjnene, der ser? Vi kan finde fejlene, men vi kan åbenbart ikke finde ud af at gøre noget ved det«, siger Thomas Nordahl.

Han undrer sig over, at der hverken i Norge eller Danmark eksisterer et projekt, der arbejder for at forbedre drenges scoringer i skolen.

»I drengekulturen er det ikke okay at være god i skolen. Faktisk er det dårligt at klare sig godt, for så er der risiko for, at man bliver kaldt bøsse«, lyder en forklaring fra Nordahl.

Forskerne skriver, at piger ser ud til at have et ønske om at mestre for deres egen skyld, mens drenge i højere grad ønsker at vise dét, de mestrer, frem for andre. Det indebærer, at drenge ser ud til at have behov for en stærkere ydre struktur for at lære og senere blive selvstændige.

Ikke brug for kønsopdeling

»Drenge har godt af mere struktur i skolen. De vil være tjent med tydeligere regler«, siger Thomas Nordahl til Folkeskolen.

»Piger kan lide at samarbejde, mens drenge er til konkurrence. De kan endda konkurrere med sig selv, men en del drenge har en meget stor frygt for at mislykkes i skolen«.

Thomas Nordahl understreger, at det ikke gælder om at dele drenge og piger i undervisningen.

»Tværtimod har eleverne brug for at være sammen. Drenge og piger har brug for at lære af hinanden. Det er okay at dele i en time eller to om ugen, sådan at drengene for eksempel er alene i dansk en time, så de ikke behøver at bruge energi på at vise sig for pigerne. Det kan de måske nok profitere af«.

Ellers mener Thomas Nordahl, at noget af det vigtigste i skolen er klasseledelsen.

»Der skal være et asymmetrisk forhold mellem lærer og elev. Læreren skal stå over eleverne, for ellers tager eleverne styringen i klassen. Eleverne kan også bedst lide, at det er sådan. I en norsk undersøgelse svarer de, at en god lærer er 'streng og retfærdig'«, siger han.

Thomas Nordahl har været rundt i Danmark flere gange for at fortælle om LP-modellen. I Norge har 170 skoler indført den, mens tallet i Danmark er større, hvor omkring 200 skoler er i gang med arbejdet via UCN, mens næsten lige så mange skoler regner med at begynde i år. Dertil kommer en del skoler, der arbejder med modellen, uden at UCN er involveret.

Den store succes forklarer Thomas Nordahl med, at lærerne måske ligesom eleverne har behov for mere systematik i skolens dagligdag.

»Og via analysen oplever lærerne måske, at de kan en del selv. At de har lært noget, som de kan bruge her«.

Stor risikogruppe

Omkring 12 procent af de danske elever i undersøgelsen har en negativ relation til lærerne. I det hele taget ses en meget stor spredning i relationen mellem elever og lærere. Mange elever får ros og opmærksomhed fra lærerne, men der er også elever, der ikke får det.

Klasselærerne er blevet bedt om at krydse af, om deres elever har et handicap eller andre problemer. Det mener lærerne, at 23 procent har. Men mens elever med høre- og synshandicap klarer sig fint i skolen, ser det værre ud for de elever - og her er langt flest drenge - der har adfærdsproblemer, ADHD-diagnose elle specifikke indlærings­vanskeligheder.

»De har dårlig motivation, arbejdsindsats og trivsel. Her er der tale om 13,8 procent, og de oplever selv at have det meget dårligt i skolen. De er i stor risiko for også at klare sig dårligt i arbejdslivet«, siger Thomas Nordahl.

Kortlægningsundersøgelsen viser, at der generelt ikke er de store forskelle mellem Danmark og Norge. Dog scorer norske elever noget bedre i motivation, arbejdsindsats og sociale kompetencer.

De danske elever oplever undervisningen mere varieret end de norske, men de norske forskere bag undersøgelsen skriver, at det kan diskuteres, om det er positivt eller negativt, fordi for meget variation kan gå ud over lærernes muligheder for at have kontrol med undervisningsprocesserne. Norske elever oplever mere struktur i undervisningen.

Forskergruppen bag kortlægningsundersøgelsen er Thomas Nordahl, Niels Egelund og Bent B. Andresen - de to danskere begge fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Forskerne mangler penge til den videre analyse af det store datamateriale. De er i gang med at søge fonde.

LP står for Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Modellen er en systemisk teori udformet af professor Thomas Nordahl. Forskning i Norge viser, at elever på skoler, der bruger LP-modellen, har fået bedre relation til lærerne, oplever mindre uro i undervisningen og opnår bedre karakterer. Desuden er omfanget af mobning reduceret.

Læs også stort tema om LP-modellen i månedsmagasinet Undervisere for april og på undervisere.dk