Foto: Flemming Leitorp
»Prøve eller eksamen – kald det, hvad du vil«
Adgangskravet på 4 til gymnasiet vil være med til at bryde den sociale arv, siger Venstres undervisningsminister Ellen Trane Nørby om regeringens reformudspil.
Prøve eller Eksamen i skolen
1937: Med og uden eksamen
Mellemskolen blev delt, så eleverne kunne gå på eneksamensafdeling og en eksamensfri del - samtidig kom der mulighedfor specialundervisning. Skolen skulle udvikles og styrke elevernes»sans for kristelige værdier, kærlighed til hjemmet, vort folk ogland, respekt for andres meninger og fællesskab mellem folkene -særligt de nordiske«.
1958: Mellemskolen afskaffes
Land- og byskoler blev ligestillet, og mellemskolen blevafskaffet. Herefter var skolens syv første klassetrin samlet i etforløb, mens eleverne efter 7. klasse enten kunne forlade skolen,gå i en treårig realafdeling for de boglige eller følge 8. og 9.klasse for de praktisk orienterede. Allerede i 6. klasse kunneeleverne dog deles i en boglig og en almen linje.
1975: Realeksamen afskaffes
Siden 1903 har eleverne kunnet tage en realeksamen - men med1975-loven afskaffes den og afløses af 8.-10. klasse. I 1972 varundervisningspligten blevet udvidet fra syv til ni år. Sprogfag ogmatematik blev med 1975-loven niveaudelt i grundkursus og udvidetkursus.
1993: Den udelte skole
Skolens indhold var stadig struktureret efter fag, men det varobligatorisk at gennemføre undervisning i tværgående emner ogproblemstillinger. Man har søgt at styrke fagligheden i forhold tilde grundlæggende kundskaber, men samtidig indførte man enprojektopgave i 9. klasse, som styrkede en selvstændig ogproblemorienteret arbejdsform. Den udelte skole gik hele vejenigennem folkeskolen, idet niveaudeling i 8. og 9. klasse blevafskaffet med 93-loven. Samtidig blev begrebetundervisningsdifferentiering et kernebegreb.
2014: Folkeskolereform
Den nuværende folkeskolelov blev indførrt. Folkeskolen afsluttesfortsat med en afgangsprøve og ikke en eksamen.
2015: karakterkrav på erhvervsuddannelser
Erhvervsskolereformen indebar, at eleverne skulle havekarakteren 02 i matematik og dansk i folkeskolen for at komme indpå en erhvervsuddannelse.
2016: Karakterkrav på gymnasiet?
Der forhandles en ny gymnasiereform. Regeringens udspil går på,at eleverne skal opnå karakteren 4 i dansk og matematik for atkomme ind på gymnasiet.
Kilde: Danmarkshistorien.dk
REGERINGENS UDSPIL: ADGANGSKRAV PÅ 4- MÅSKE
Ved redaktionens slutning var forhandlingerne omgymnasiereformen ikke afsluttet. Adgangskravet splitter partierne,præcis som da den tidligere regering måtte opgive at få engymnasiereform på plads for et år siden. Regeringens udspil omadgangskrav på 4 i matematik og 4 i dansk ser ikke ud til at kunnefå flertal. Socialdemokraterne og De Radikale står fast på etkarakterkrav på højst 02. De Konservative støtter udspillet på 4,mens Liberal Alliance topper med 7.
En mulighed i forhandlingerne er, at blå blok aftaler etkarakterkrav, som så først kan træde i kraft, hvis blokken fårflertal ved næste folketingsvalg.
For elever, der ønsker optagelse på erhvervsskoler, er derallerede indført adgangskrav på 02 i dansk og matematik.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Folkeskole dumper karakterkrav til gymnasiet
? Med udspillet til gymnasiereform og adgangskrav på karakteren 4 i matematik og dansk bevæger folkeskolen sig i retning af eksamensskolen. Skal man så ikke til at kalde 9.-klasseprøven for en eksamen?
! »Jeg er sådan set mindre interesseret i, hvad ting hedder, end hvad de er. I dag har vi den kæmpestore udfordring, at der er op imod en sjettedel af eleverne, der forlader folkeskolen uden reelt at kunne læse og regne - og som jo ikke er i stand til at bestå folkeskolens afgangseksamen eller afgangsprøve - kald det, hvad du vil. Det er noget, folkeskolereformen også sætter fokus på, men vi siger nu fra regeringens side, at vi er nødt til at være langt bedre her. Der er unge, der forlader grundskolen uden at have fået den faglighed med sig, som gør, at de kan åbne døre, både personligt, arbejdsmæssigt og uddannelsesmæssigt«.
? Hvordan kan dette udspil fra regeringen være med til at påvirke social arv i en positiv retning?
! »Det kan det da i høj grad ved at sætte mere fokus på, hvordan vi får brudt den negative sociale arv. Skolerne har været utroligt gode til at løfte mellemgruppen, men vi har aldrig været gode nok til at løfte den gruppe, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem. Og vi har heller ikke været gode nok til at udfordre de allerdygtigste elever. De skal stimuleres, så de har lyst til at lave endnu mere. Og gymnasiereformen følger sådan set blot i tråd med det - og man gør altså ikke den unge fra et uddannelsesfremmed hjem en tjeneste ved at sige, at gymnasiet er for alle, og at der ikke længere er nogen krav«.
? Vil en gymnasiereform med adgangskrav ikke blot føre til mere pres og karakterræs?
! »Det er jeg ikke nervøs for. Allerede i dag er der en uddannelsesparathedsvurdering. Eleverne skal have et standpunktsgennemsnit på 4 for at være uddannelsesparate til gymnasiale uddannelser, ligesom kravet er 02 i forhold til en erhvervsuddannelse. Nu vil vi så melde det klart ud med krav på 4 i dansk og matematik for de gymnasiale uddannelser.
Forskere: Mere overfladisk læring i eksamensskole
? Men med et adgangskrav på 4 i dansk og matematik bliver der lavet en karaktermur - er det ikke en social sortering af eleverne?
! »Nej, det har intet at gøre med social sortering. Det handler om klart at signalere, hvad der kræves af faglige forudsætninger for at få en boglig uddannelse. Der er nogle, der vil gøre gymnasieuddannelsen til noget, der er finere og bedre end de øvrige ungdomsuddannelser. Den opfattelse deler jeg overhovedet ikke. Vi har en klar ambition - og en 95-procents målsætning - om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Men det er ikke sådan, at alle skal have en gymnasial uddannelse, og det er en fuldstændig fejltese at antage, at det skulle være bedre og finere at tage en gymnasial uddannelse end en erhvervsfaglig uddannelse eller en hf eller eux (muligheden for at kombinere en erhvervsuddannelse med gymnasial eksamen, redaktionen). Der er kommet noget uddannelsessnobberi, der handler om, at jo længere tid man kan læse, jo mere akademisk, desto bedre er det.
? Hvorfor ikke lade lærere og vejledere vurdere og vejlede eleverne?
! »Jamen adgangskravet vil blot supplere dette, vi afskaffer ikke uddannelsesvejledningen. Lærernes bidrag vil fortsat være et værdifuldt input, der er vigtigt - for en elev kan sagtens være fagligt dygtig uden at være moden«.
Hvad mener du om forslaget til adgangskrav? Solveig Hovgaard
