Der er »speakers corner« for drenge på skolebiblioteket denne tirsdag formiddag på Vissenbjerg Skole. De store drenge træder på skift op på et podie og fortæller eleverne fra de mindre klasser, hvilke bøger der er læseværdige og ikke mindst hvorfor. Eleverne virker underholdt, som var de til danmarksmesterskab i standupcomedy.

Skoleleder Per Helding Madsen viser rundt på skolen, der ligger i Assens Kommune, for at fortælle om ledernes, lærernes og elevernes holdning til regeringens udspil til en gymnasiereform med adgangskrav. I fjor blev der indført adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Nu er en ny reform på vej, den første gymnasiereform i ti år, og den vil også påvirke lærere og elever i folkeskolen. Regeringen foreslår adgangskrav på 4 i matematik og 4 i dansk for folkeskolens elever, og skolelederen mener, at det vil sætte Vissenbjerg Skole og alle andre danske skoler under pres.

Hvad mener du om forslaget til adgangskrav? Elia, 9.c

Elever: Eksamenstræning nu

For nylig orienterede skolen eleverne om de udtræksfag, de skal op i til afgangsprøverne.

»Straks efter orienteringen kommer tre af de der hardcore piger, der vil det hele, hen og siger til mig: Vi vil gerne spørge, om vi må slippe for valgfag fra nu af. Så kan vi begynde at eksamenstræne i stedet«, fortæller skoleleder Per Helding Madsen. Han trækker vejret dybt, holder en pause og siger:

»Det er helt nye toner i folkeskolen. Det så vi ikke for tre år siden. Og jeg synes, det presser elever og lærere meget. Og det presser os i ledelsen - vi vil de bedste resultater for den enkelte, men det skal ikke medføre stress hos elever og lærere«, siger han.

Han har iagttaget, at folkeskolereformen i sig selv allerede har betydet karakterfokus hos mange af eleverne på Vissenbjerg Skole og Skallebølle Skole, som han også er konstitueret leder for.

»Efter afgangsprøven i fjor mødte jeg tre piger, der lige havde været oppe, og jeg spurgte selvfølgelig, hvordan det var gået. De to piger fortalte mig straks, at de havde fået 12. Den tredje pige ville ikke sige, hvordan det var gået for hende. I stedet sagde hun: 'Min far bliver vred'. Da jeg senere så hendes karakterblad på kontoret, viste det sig, at hun havde fået 10«.

Per Helding Madsen var rystet og mener, at det er et eksempel på, at tingene let kan glide af sporet, ikke mindst hvis der med regeringens udspil kommer endnu mere fokus på karakterer.

»Vi er allerede pustet i nakken af folkeskolereformen«, siger han.

Som skoleleder har han 18 år bag sig på Vissenbjerg Skole, han er formand for Skolelederforeningen på Vestfyn og medlem af bestyrelsen for Nordfyns Gymnasium. Per Helding Madsen er imod det, han kalder karakterræs, og finder det sygeligt, hvis folkeskolen i høj grad går tilbage til eksamensskolen, med alt hvad det kunne medføre af eksamensangst og eksamensrettet undervisning.

På sit kontor uddyber Per Helding Madsen sin holdning:

»Det gør jo ikke noget, at man som elev kommer med visse forudsætninger for at gennemføre gymnasiet. Men en statisk karakter kan være en udfordring. Man kan jo have uheld i én prøve. Jeg ser gerne karakterkrav, men jeg kunne godt tænke mig, at det var et gennemsnit af karakterer i stedet«, siger skolelederen.

Han undrer sig også over, at der på gymnasiale uddannelser nu diskuteres et adgangskrav på karakteren 4, mens kravet på erhvervsuddannelserne stadig hedder 02 - i matematik og dansk.

»Det er åbenbart vigtigere, mere prestigefyldt at komme på gymnasiet med 4 i karakter frem for erhvervsuddannelserne, hvor eleverne kan nøjes med 02. Der gøres jo forskel«, fremhæver Per Helding Madsen.

Eksamensskolen er genindført

»Vores elever, især pigerne, kan knække halsen på de udfordringer, der stilles. Pigerne er meget målrettede. Men jeg så gerne, at der var en balance i folkeskolen, så den ikke kun bliver et studiested, hvor eleverne bliver gjort til små studerende«.

Men han synes, at det i den grad er på vej, for eleverne arbejder med it-redskaber som aldrig før, og skolelederen mener, at skolen nu har små studiemiljøer. De unge styres for meget af teknikken og af de stigende krav, der stilles til dem.

"Prøve eller eksamen - kald det, hvad du vil"

»Det kan jeg godt blive bekymret over. Det skal være en folkeskole, hvor dannelse og det musisk-kreative går hånd i hånd«, siger Per Helding Madsen, der ikke er i tvivl om, at mange forældre har høje ambitioner på deres børns vegne i retning af præstationer og resultater. Han har et eksempel med en elev, der havde fået 7 i idræt, og dette klagede forældrene over.

»Et 7-tal er ellers en god karakter. Sagen blev af en far kørt helt op i ministeriet, som dog gav os i ledelsen medhold«, siger Per Helding Madsen og undrer sig over det voldsomme fokus på karaktererne - en fokusering, som kun er blevet større efter folkeskolereformens indfasning fra 2014.

»Vi er allerede gået fra at have en afgangsprøve til en eksamen. Det mærker jeg på alle niveauer. Jeg er i et dilemma, for vi vil med den skole, vi driver, gerne give den enkelte elev det bedste, vi kan. Vi er en åben skole og en inkluderende skole - jeg vil gerne danne mennesker til at blive gode samfundsborgere, men det er altså ikke alle elever, der kan opnå de der karakterslutmål«, siger skolelederen. Han erkender selv at være fokuseret på elevernes karakterer, da skolen bliver målt på sine resultater.

Forskere: Mere overfladisk læring i eksamensskole

For meget fokus på karakterer og eksamen går ud over det, Per Helding Madsen kalder den inkluderende skole. På Vissenbjerg Skole er eleverne involveret i både skolepatrulje og dansepatrulje og musikpatrulje samt it-patrulje, og der er elever, der laver kantinesalg og mange andre aktiviteter - det handler for ham som skoleleder meget om at skabe resultater med relationer og inddragelse, om at højne elevernes sociale kompetencer - hele dannelsesbegrebet vil han ikke give køb på.

»Det er også derfor, vi har de store drenge til at stå på biblioteket og fortælle drengene i de mindre klasser, hvilke bøger de skal læse og hvorfor«, siger Per Helding Madsen.

På skolebiblioteket sidder lærer Marianne McDonald nu alene efter en veloverstået seance med drengene, der anbefaler hinanden at læse diverse bøger. Hun fortæller, at de medrivende seancer får de mindre elever til at komme og spørge:

»Når jeg kommer op i de større klasser, må jeg så også stå deroppe og fortælle om de bøger, jeg har læst?«

Hvad mener du om forslaget til adgangskrav? Marianne McDonald