Hvordan skaber du begejstring hos elever, du ikke er i rum
med og ofte hverken kan se eller høre? Og hvordan gør du dem klar til en
afgangsprøve, når nogle af dem tilmed ikke har været i skole i op til flere
år?
De
spørgsmål måtte Tina Schou finde svaret på, da hun i 2020 skiftede tilværelsen
som almindelig lærer ud med jobbet som underviser på Den Frie Digitale Skole.
En onlineskole, hvor både lærere og elever hver eneste dag arbejder hjemmefra,
og hvor langt de fleste elever kommer med skolevægring i bagagen.
”Det
har været en meget stejl læringskurve”, fortæller den 50-årige lærer fra sit
hjem i Odense.
Tina
Schous erfaringer kan måske snart blive nyttige for andre. Digital undervisning
tegner til at blive en mere udbredt metode til at nå elever med ufrivilligt
fravær, når Børne- og Undervisningsministeriet til foråret starter et stort
forsøg. Her får op til 30 kommuner de næste fire år lov til at afprøve
forskellige måder at gennemføre onlinesygeundervisning på.
Lad ikke skærmen være en hindring
Der er knap 40 undervisere på Den Frie Digitale Skole, og de
bliver udvalgt til at løse de opgaver, de er bedst til. Tina Schou har siden
starten af sin karriere arbejdet med elever i udskolingen, og på den virtuelle
skole er hendes speciale at få elever gjort klar til afgangsprøve.
Typisk
er der fem-seks elever ad gangen i hendes digitale klasserum, nogle gange kun
én elev afhængigt af elevernes psykiske robusthed og faglige behov. Nogle har
skolevægring, andre burde for længst have været i et specialtilbud, som hun
siger, og andre igen tumler med op til flere mentale benspænd som angst, høj
begavelse, autisme eller ADHD, som gør det svært at være i et fysisk
klasseværelse.
Fælles for de fleste er, at de har oplevet meget modgang i løbet
af deres skolegang, de er psykisk skrøbeligere end den gennemsnitlige elev, og
deres sociale og faglige selvtillid kan ofte ligge på et meget lille sted,
fortæller Tina Schou.
Jeg har lært, at jeg er nødt til at udstråle begejstring foran skærmen.
Tina Schou, lærer, Den Frie Digitale Skole
Hun
har haft flere elever, som i perioder ikke taler, og det er heller ikke
usædvanligt, at eleverne deltager i undervisningen med kameraet slukket, hvis
de har en svær dag.
Ofte kan Tina Schou derfor hverken se eller høre sine
elever. Alligevel kan hun hurtigt afkode, hvordan de har det.
”Det
er ligesom, hvis man leger blindebuk og er den, der får bind for øjnene. Ens
andre sanser bliver automatisk skærpet. Men man er også nødt til at dyrke det,
for ellers kan det være svært at nå de her elever”, siger Tina Schou.
Det
kan være tonen i elevernes stemme eller måden, de formulerer sig på i chatten,
der afslører, hvordan de har det, og hvordan deres lærer skal sætte ind den
dag. Når Tina Schou begynder en lektion, spørger hun desuden eleverne, hvor
deres humør ligger på en skala fra ét til ti. For særligt med den elevgruppe
skal der være plads til at have en dag, hvor man er mindre engageret, forklarer
hun.
Fyld som i det fysiske klasselokale
Når det kommer til at engagere eleverne i undervisningen, er
et højt energiniveau og stor begejstring en stor fordel. I løbet af sine knap
tyve år som underviser i den fysiske skole fik hun ry som en lærer, “der
stormede rundt i klasselokalet”, fortæller hun.
”Jeg
har lært, at jeg er nødt til at udstråle begejstring foran skærmen. Jeg er nødt
til at være, lige præcis som jeg også ville være inde i en fysisk klasse. Jeg
taler og tænker hurtigt, gestikulerer meget og engagerer dem”, siger hun og
tilføjer:
”Det
handler om at skabe en form for forbindelse. Hvis eleverne kan mærke, at man
vil dem noget, så skal de nok respondere”.
Selv
om eleverne kan være fåmælte, kommer deres engagement til udtryk på andre
måder. I undervisningen bruger hun og eleverne emojis undervejs. Tommel op og
ned bliver brugt flittigt til at svare på korte spørgsmål fra læreren, og
eleverne er gavmilde med klapsalve-emojien, når de synes, at Tina Schou eller
de andre elever siger noget særligt begavet, fortæller hun.
Den løbende strøm
af emojis falder eleverne helt naturligt, fortæller hun.
”Det
er interaktion på en anden måde, og man skal nok være klar på at bruge nogle
andre redskaber, hvis man vil være god til at undervise online”, siger Tina
Schou.
”Man skal i hvert fald ikke se skærmen som en hindring. Den tanke er du
nødt til at pakke væk. Jeg føler mig lige så meget som en lærer, når jeg sidder
foran skærmen, som hvis jeg stod inde i et klasseværelse”.
Forældresamarbejde på et nyt niveau
De fleste af Tina Schous elever har let ved at lære og
forstå, men de har store huller i deres faglige viden. Huller, der skal lukkes
på meget kort tid.
”Min
spidskompetence er at klæde eleverne på til eksamen i dansk, engelsk og
samfundsfag. Jeg ved, hvad der er vigtigt at bruge tid på, og der er også
noget, som vi ikke bruger tid på, for ellers kan vi ikke nå det”, siger Tina
Schou.
Didaktisk
læner hun sig op ad Wolfgang Klafkis dannelsesteori, der betoner vigtigheden af
at lære eleverne at genkende det principielle i det konkrete, fortæller hun. I
hendes klasser skal eleverne meget hurtigt lære at genkende og overføre
principperne fra en analyse af et digt for eksempel til en analyse af andre
former for tekster i dansk. For de kan ikke nå at prøve kræfter med alle de
teksttyper, de kan møde til eksamen.
Vil
man lykkes med at få sårbare elever, der er fagligt bagud, gjort klar til
eksamen, bør man også indstille sig på et mere omfattende forældresamarbejde,
end de fleste lærere er vant til, fortæller Tina Schou.
”Der
er meget mere kontakt på sms, mail og telefon med forældrene. En far skriver
måske, at en elev har en dårlig dag i dag, har sovet dårligt om natten eller
lige har været til en vigtig undersøgelse i børnepsykiatrien. Når jeg så får
eleven en time senere, ved jeg, hvordan dagsformen er, og om der er noget, jeg
skal – eller ikke skal – spørge ind til”, siger hun.
”Forældrene
er med til at skabe et grundlag for en personlig relation imellem mig og eleven
og er en vigtig støtte for, at det kan blive en god lektion”.
Vender næppe tilbage til det fysiske klasseværelse
Da Tina Schou startede som digital underviser, savnede hun
samværet med kollegaerne. Men hun er blevet bedre til at arrangere virtuelle
frokostpauser med de andre lærere fra skolen, og indimellem mødes lærerne også
fysisk på en café, når skærmene er slukkede, fortæller hun.
Efter fire år som digital underviser har Tina Schou svært
ved at forestille sig, at hun skulle lave noget andet.
“Mit arbejdsliv er fedt. Det er så fedt at gå op ad trappen
og op i stuen og sætte mig foran min megafede store gamerskærm og tænde for
computeren”, siger Tina Schou og fortsætter,
“Jeg har indrettet min arbejdsplads på lige præcis den måde,
jeg gerne vil have den. Jeg elsker det. Og jeg tror ikke, jeg kommer til at stå
i et fysisk klasseværelse igen”.