Indtil for to år siden kostede det højst 190.000 kroner for en kommune at få en elev på specialskole. Resten betalte amtet. Det var ofte en god forretning for kommunerne, for elever med særlige behov kan koste op til tre millioner kroner i kørsel og undervisning.

Den form for kassetænkning har strukturreformen sat en stopper for. Med reformen er Danmark godt på vej til at leve op til anbefalingerne fra Det Europæiske Agentur for Specialundervisning om at inkludere flere elever med særlige behov i normalundervisningen, vurderer Niels Egelund, professor i specialpædagogik.

»Udviklingen går i retning af, at skolerne får penge ud til alle elever i deres distrikter, også til børn med vidtgående handicap. Det sker ud fra devisen om, at den, der bestiller musikken, også skal betale. Det har kommunerne aldrig tænkt så nøje over, men nu spørger de, hvad de selv kan gøre for de penge, de skal betale for at få en elev på specialskole«, siger Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

I øjeblikket går de fleste kommuner på to ben: De lægger resurser ud på skolerne til elever, som har brug for under 12 timers støtte om ugen. Samtidig har de en central pulje, så en skole ikke bliver ramt økonomisk, hvis der tilfældigvis bor mange børn med handicap i skoledistriktet. Men sådan bliver det ikke ved med at være, forudser Niels Egelund.

»Den dag skolelederne får alle pengene i hånden, skal de nok blive kreative omkring inklusion, så de kan undgå at betale 500.000 kroner eller mere om året for taxi og undervisning på en specialskole«.

Specialskoler må lade livet

Niels Egelund er ikke i tvivl om, at nogle specialskoler kommer til at lade livet, men der er al mulig grund til at advare mod, at kommunerne trækker gulvtæppet væk under dem alle sammen ved at hente eleverne hjem til egne tilbud.

»Der er en åbenlys risiko for, at ekspertisen bliver udhulet. Derfor skal vi have skoler med vidtgående specialundervisning til at optræde som videncentre for almindelige folkeskoler. Der bør også være speciallærere på Pædagogiske Psykologisk Rådgivning, som skal væk fra at diagnosticere og kategorisere eleverne til i højere grad at støtte lærerne ude i klasserne«, siger Niels Egelund.

Lærere fra specialskoler skal vænne sig til at rollen som rådgivere, og det får nogle af dem svært ved, vurderer han.

»Når man i et helt arbejdsliv har siddet med få børn omkring sig, er det svært pludselig at vejlede en kollega, der har 24 elever i klassen. Rigtig mange speciallærere går på pension i de kommende år, så der vil automatisk ske en udskiftning, og det er vigtigt, at afløserne lærer at vejlede kollegerne i almenundervisningen«, siger Niels Egelund.

Besparelser er som gift

På den europæiske konference om elevvurderinger i Cypern for nylig blev det flere gange slået fast, at inklusion ikke er gratis. Blandt andet fordi lærerne har brug for sparring og rådgivning, hvis de skal kunne rumme flere elever med særlige behov i normalundervisningen.

Niels Egelund kalder det et meget dårligt signal, når kommuner skærer ned på specialundervisning uden at tilføre resurser til normalundervisningen.

»Besparelserne er gift for debatten om inklusion. Hvis vi ønsker øget rummelighed, er kommunerne nødt til at signalere, at de ikke sparer, men flytter resurser til normalområdet. Ingen lærere vil med deres sunde fornuft i behold tage sig af vanskelige børn, når der skæres ned«, siger professoren.

Sidste år viste en stor undersøgelse, at langt de fleste lærere gerne vil beholde de fagligt svage elever i klassen, hvis de har gode muligheder for støttetimer og holddeling på skolen.

»Forskning viser, at den inkluderende skole har sine fordele. Børn, der ellers ville blive ekskluderet, kommer med i et fællesskab. Og de andre elever lærer, at selv om nogle har et handicap eller en vanskelighed, har de også både personlighed og kompetencer. Desuden har alle elever gavn af undervisning, der tager hensyn til deres forskelligheder«, siger Niels Egelund og understreger, at man umuligt kan inkludere alle børn.

»Nogle børn har så svære eller sjældne handicap, at de har bedst af at gå på en specialskole med lærere, pædagoger og terapeuter, som kender til lige netop deres vanskelighed og råder over de nødvendige hjælpemidler«, siger Niels Egelund.

Henrik Stanek

Det Europæiske Agentur for Specialundervisning blev etableret i 1996 på dansk initiativ med de daværende 15 EU-lande og Norge og Island som medlemmer. Agenturet har hovedsæde i Odense med tilhørende kontor i Bruxelles. Danskeren Jørgen Greve er formand for agenturet, og hollænderen Cor Meijer er direktør.

I dag har agenturet 28 medlemslande og finansieres af deres undervisningsministerier og af EU. Agenturet indsamler og bearbejder information om specialundervisning og stiller viden til rådighed for beslutningstagere. Arbejdssproget er engelsk, men agenturet oversætter så mange materialer som muligt til medlemslandenes sprog.

Sidste år blev agenturet udtaget til at være en ud af seks institutioner i det europæiske program for livslang læring, der løber til 2013. Det betyder, at agenturet skal rådgive EU-Kommissionen om specialundervisning.

Læs mere på european-agency.org

Fem udvalgte projekter har særlig opmærksomhed under det europæiske arbejde med elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø. Et af dem foregår på Peder Lykke Skolen i København under titlen Fælles Indsats.

Skolen arbejder ud fra, at elever med særlige behov først og fremmest skal støttes med en særlig tilrettelagt pædagogik i deres almindelige klasse og lokale skole. Skolen har et tæt samarbejde med forældrene til udsatte børn, så lærere, psykologer og forældre sammen tager ansvar for at hjælpe eleven med at ændre sin uhensigtsmæssige adfærd. Målet er at opfange problemet så tidligt, at indsatsen i højere grad rettes mod forebyggelse frem for behandling. Projektet gør med andre ord op med holdningen om, at børn med vanskeligheder skal på specialskole.

Fælles Indsats begyndte som et pilotprojekt på Peder Lykke Skolen i 2005. Siden er det blevet udbredt til andre skoler på Amager og er også på vej til skoler i indre by. De fire andre projekter foregår i Østrig, Tyskland, Frankrig og England.