Lars Svit er folkeskolelærer og far til et multihandicappet barn. For ham er der ingen tvivl: Den vidtgående specialundervisning skal blive, hvor den er, nemlig i de amtslige specialskoler.

Mere eller mindre tilfældige kommunale fællesskaber omkring specialskoler, som det er blevet foreslået af Kommunernes Landsforening, bliver noget rod.

Og en eventuel nedlæggelse af specialskolerne vil være halsløs gerning, for folkeskolerne er på ingen måde gearet til at integrere de sværest handicappede børn, og bliver det næppe nogen sinde, vurderer Lars Svit, der er lærer på Gyvelhøj Skolen i Galten.

- Alle de forældre til svært handicappede børn, jeg har talt med, frygter en kommunalisering af den vidtgående specialundervisning, siger Lars Svit, der desuden er bestyrelsesformand for Stensagerskolen, som er en amtslig specialskole beliggende i Århus.

- Mange af dem siger, at så har de kun ét valg, nemlig at flytte ind til Århus, ellers kan de ikke overskue deres situation. De tror ikke på, at småkommunerne kan magte opgaven.

Bekostelig indsats

Ideen om en decentralisering af den vidtgående specialundervisning tager ikke udgangspunkt i børnene og deres særlige behov, mener Lars Svit.

- Alle børn i Danmark har lovmæssig ret til undervisning. Også de svageste, men de kræver specielle tilbud, som de mindre kommuner ikke kan leve op til, siger han.

- Mange af dem kan ikke spise selv, ikke tale, ikke bevæge sig, ikke selv gå på toilettet og så videre. Det vil være så godt som umuligt at integrere langt de fleste af de sværest handicappede børn i folkeskolen.

Lars Svit påpeger, at omkostningerne til eksempelvis rum til bevægelighedstræning, specifikke hjælpemidler og ikke mindst hygiejnerum i folkeskolerne desuden vil være betydelige.

- Integrering vil også kræve en bekostelig indsats i efteruddannelse af lærere, der desuden som udgangspunkt skal være interesseret i den særlige form for pædagogik, som disse børn har brug for.

Integrering forekommer således på alle måder udsigtsløst, og Lars Svit 'frygter' da også, at mange små kommuner med eksempelvis to svært handicappede børn i stedet vil slå sig sammen med tre-fire nabokommuner, der tilsvarende hver har et par handicappede børn og så lave særlige, prisbillige foranstaltninger for dem.

- Så har disse kommuner tilsammen otte-ti børn med vidt forskellige handicap, alder og behov, som de så bare samler et eller andet sted, nærmest til ren opbevaring, mens forældrene er på arbejde, siger han.

- De politikere og embedsmænd, der er fortalere for en kommunalisering, argumenterer ikke indholdsmæssigt men kun økonomisk. Hvis de lyttede til brugerne, ville de vide, at en specialskole skal have en vis størrelse for at udgøre et frugtbart pædagogisk miljø, siger Lars Svit.

- Sådanne frugtbare miljøer findes allerede i dag i de amter, hvor det går bedst, og i stedet for at ødelægge specialskolerne dér, skulle politikerne og embedsmændene hellere gøre en indsats over for de amter, hvor den vidtgående specialundervisning ikke går helt så godt.

Uundværligt netværk

En specialskole udgør i bred forstand et miljø, der indbefatter højt specialiserede lærere, der arbejder tæt sammen med terapeuter af forskellig art, skolefritidsordningen og forældrene.

Forældrekredsen udgør desuden et næsten uundværligt netværk, hvor forældrene støtter og hjælper hinanden med råd og vink. Det er dette miljø, der står i fare for at blive slået i stykker ved en decentralisering.

- En specialskoleelev koster tre gange så meget som en folkeskoleelev, men med den nuværende ordning er der til gengæld tre myndigheder til at betale, stat, amt og kommune.

- Men hvis den vidtgående specialundervisning bliver udlagt, er jeg bange for, at mange kommuner vil sige, at her kan vi godt spare. Det vil betyde en kraftig forringelse for vores i forvejen meget svage børn, siger Lars Svit.