»Drengene læner sig tilbage i skolen og tænker, at det nok skal gå, hvis de ikke får en uddannelse, men det sætter dem i en udsat position«, siger Camilla Hutters fra Center for Ungdomsforskning.
Foto: Kristian Ridder-Nielsen
Drenge i risikozonen: Fra loose til loser
Det er cool blandt drenge at tage let på deres uddannelse og karriereplaner, men for mange ender et tilfældigt uddannelsesvalg med, at de falder helt ud af uddannelsessystemet.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Skal jeg være tømrer, sygeplejerske eller advokat? De tanker gør drenge sig ikke nær så ofte som piger, viser Center for Ungdomsforsknings undersøgelse »Drenge og piger på ungdomsuddannelserne« fra 2013.
»Drengenes uddannelsesplaner rækker generelt ikke så langt ud i fremtiden, som pigernes gør. Der er en overvægt af drenge, der begynder på en uddannelse uden at være motiverede for det. Det fører til, at flere drenge end piger hopper fra uddannelse til uddannelse og er i risiko for helt at falde fra«, fortæller forskningsleder Camilla Hutters.
Drenge forventes af være afslappede
Drengenes manglende refleksion over fremtiden hænger sammen med deres tilgang til skolen i det hele taget, mener hun.
»Der er en kulturel forventning blandt drengene om at fremstå som afslappede og ubekymrede, og det præger også deres uddannelsesvalg. Pigerne er derimod ekstremt bekymrede for deres fremtid og forsøger at tilpasse sig rollen som den gode elev«, siger Hutters. Undersøgelsen viser, at de mange drenge faktisk formår at balancere afslappetheden med kravene i skolen. På den måde undgår de noget af den stress og det pres, som mange piger oplever. Men for nogle drenge kan en for høj grad af afslappethed føre til, at de ikke er i stand til at gennemføre deres uddannelse. Grænsen mellem loose og looser kan nogle gange synes hårfin, som der står i forskningsrapporten. Den konkluderer, at resultaterne »vidner om, at der i uddannelsessystemet er alt for lidt fokus på, hvordan kulturelle forventninger til drenge og piger går ind og præger elevernes uddannelsespraksis«.
»Forskellene i drenges og pigers tilgange til uddannelsesvalget kan kun forklares med, at der stadig er forventninger til, hvad der er normalt og hensigtsmæssigt at gøre, når man er henholdsvis dreng og pige«, siger Camilla Hutters.
